Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

35:5 ”Store konge! Ingen, bortset fra dem med et rent hjerte, kan forstå Krishna’s
guddommelige lege.”
35:6 Parikshith blev meget glad, da han hørte dette. Med et smil på sine læber spurgte
han vismanden: ”Mester! Hvornår begav Uddhava sig til Brindavan? Hvorfor tog han
derhen? Hvilken grund var det, der tilskyndede ham til at forlade Krishna’s nærvær og
tage af sted? Beskriv venligst begivenheden for mig.”
35:7 Som ønsket begyndte Suka beskrivelsen. ”Oh konge! Uddhava kunne aldrig for blot
et øjeblik være væk fra Krishna. Han kunne aldrig forlade nærværet. Men Krishna sendte
ham selv til Brindavan for at viderebringe sit budskab til røgterpigerne, så han havde
ikke noget valg. Han var nødt til at tage af sted. Adskillelsen blev uundgåelig. Men
Krishna gav ham kun én dag til at udføre opgaven. Han befalede, at Uddhava ikke skulle
blive der længere end én dag. Til trods for det følte Uddhava, da han begav sig til
Brindavan, at denne ene dags adskillelse var lang som en hel tidsalder.”
35:8 ”Da han nåede Brindavan, var Uddhava imidlertid ked af, at tiden var fløjet så
hurtigt af sted, og at han var nødt til at forlade stedet så hurtigt. ”Ak, at jeg er nødt til at
forlade disse mennesker så hurtigt! Hvor ville jeg være lykkelig, hvis jeg kunne leve hele
mit liv i deres selskab! Ulykkeligvis har jeg ikke gjort mig fortjent til det.” Det var de
bedrøvelige tanker, der plagede Uddhava.”
35:9 ”Store konge, bemærkede du, at der rent faktisk ikke er nogen forskel på Herren og
den hengivne? Uddhava følte større smerte, da han var nødt til at forlade røgterpigernes
nærvær, end da han var nødt til at forlade selveste Krishna’s nærvær! Hans lyksalighed
var den samme begge steder. Der er i virkeligheden ingen forskel på en af røgterpigerne
og Gopala (Krishna), på den hengivne og på Gud. Røgterpigernes hjerter er blevet
transformeret til altre, hvor Krishna er blevet indsat. Deres indre længsel blev mættet
ved at drikke Krishna’s velsmagende nektar. Uddhava var i stand til at forstå deres
smerte ved adskillelsen fra Krishna; oprigtigheden af deres kærlige tilknytning til Ham;
deres ivrighed efter at høre om Ham; deres ængstelse for Ham og deres ivrighed efter at
høre og adlyde Hans budskab. End ikke for et øjeblik tillod røgterdrengene og
røgterpigerne deres opmærksomhed at fjerne sig fra historierne om Krishna, at fjerne sig
fra beskrivelserne af Krishna’s lege og fra beretningerne om Hans gøremål og
præstationer. Krishna’s pragt og sødme havde en så kraftig virkning på Vajra-området,
at det levende forekom livløst, og det livløse forekom levende! Med sine egne øjne så
Uddhava bjerget Govardhanagiri’s kampestene smelte i glædestårer. Han så også
røgterpigerne stivne som stenfigurer, når deres hjerter blev fyldt med guddommelig
glæde. Han opfattede sine oplevelser som værende vidunderlige og tankevækkende.”
35:10 Mens han beskrev disse kendetegn på røgterpigernes hengivenhed, blev
vismanden Suka så overvældet af glæde, at dråber af tårer faldt fra hans øjne, og han
mistede bevidstheden om alle ydre forekomster. Han blev så tit hensat i fuldstændig
sindsligevægt, at de hellige mænd og vismændene, der lyttede til ham og så ham, blev
opfyldt af ekstase og af en ubetvingelig længsel efter at visualisere den Krishna, der
begejstrede Suka så voldsomt.
35:11 I mellemtiden åbnede Suka sine øjne. Han sagde: ”Store konge! Hvor var denne
Uddhava heldig! Da røgterpigerne viste ham de steder, hvor de legede med Krishna, tog
de ham også hen til Govardhana-bjerget. Da han så dette sted, voksede Uddhava’s
forundring endnu mere. Årsagen var, at på klipperne og på den hårde jord kunne han se
Krishna’s, røgterdrengenes og røgterpigernes fodaftryk lige så tydeligt, som da de for
længe siden havde gået rundt i dette område. Da de nærmede sig Govardhana, følte
røgterpigerne smerten ved at være adskilt fra Krishna så intenst, at de brød hulkende
125