Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

42:12 ”Selvfølgelig er du den, der er mest kompetent til at udtale dig om rigtigheden af
denne logiske slutning. Nok om det! Hvorfor skulle jeg spilde de få resterende timer af
mit liv på at finde fejl ved andre eller analysere fejlenes årsager og konsekvenser? Det er
bedre, jeg helliggør ethvert sekund. Mester, fortæl mig om fødslens hellige øjeblik, da
selve mit åndedrag, Gopala, kom til syne på Jorden.” Idet Parikshith bad således, faldt
han for Suka’s fødder og satte sig derefter op med øjnene lukkede, ivrig efter at lytte. I
lykkelig forventning længtes han efter, at Suka skulle lære ham om fødslens forbløffede
mysterium.
42:13 Suka berettede historien på denne måde: ”Store konge! Den syvende graviditets
foster blev taget ud og overført til en anden af Vasudeva’s hustruers livmoder. Hun hed
Rohini og opholdt sig i Gokula under Nanda’s beskyttelse. Dette blev gjort for at barnet
skulle vokse op og blive Gopala’s kammerat og hjælper. Rohini fødte en søn, der af
Garga, familiens lærer, fik navnet Balarama, eftersom hans legeme var ekstraordinært
stærkt, og siden han charmerede alle med sin uskyldighed og intelligens. Eftersom han
blev overført fra Devaki’s livmoder til Rohini’s livmoder, blev han også kaldt ’ham der
blev tiltrukket, trukket’”
42:14 ”I mellemtiden havde den ottende graviditet varet i ni måneder. Devaki og
Vasudeva var meget urolige, for de pintes over, hvad der muligvis kunne ske, hvert
øjeblik det skulle være, efter fødslen havde fundet sted. De frygtede, hvad Kamsa ville
gøre for at straffe dem, eller for at tilintetgøre den fjende han frygtede! I stor forpinthed
sad de hjælpeløse uden at spise eller sove. Da Kamsa fandt ud af, at den niende måned
var gået, tog han ekstra forholdsregler for at sikre, at barnet ikke skulle undslippe ham.
Han beordrede, at Vasudeva og Devaki skulle lænkes med kæder på hænder og fødder.
Han låste fængslets døre ved hjælp af endnu mere drabelige påfund. Rundt om fængslet
anbragte han et endnu større antal endnu mere årvågne og duelige vagtposter. Han
arrangerede det således, at vagterne hvert femte minut skulle undersøge og forvisse sig
om, at de indsatte befandt sig inden for fængslets mure. Kamsa var uafladeligt bekymret
og urolig for fødslen, og hvad der kunne ske ham som følge af den.”
42:15 ”Men hvem kan hindre Guds viljes uransagelige gang? Kan det guddommelige
mysterium blive gennemskuet og løst? Tåber, der ikke kan fatte sandheden, der ikke kan
genkende guddommeligheden og bedømme Guds kraft, der ikke tror på Gud, lever i den
vildfarelse, at deres smålige planer vil redde dem, og at de kan triumfere ved hjælp af
deres egne anstrengelser! Sandheden er, at end ikke den mindste succes kan opnås
uden Guds nåde.”
42:16 ”Skønt dette er sandt, skal vi ikke sidde med hænderne i skødet og tro, at tingene
sker af sig selv, hvis og når Gud vil. Menneskelig indsats er nødvendig, og det enkelte
menneske skal selv gøre en indsats. Det skal anvende den styrke og de evner, det er
udstyret med. Mennesket skal beslutte sig for at fortsætte arbejdet, idet det lægger
ansvaret for succes over på Gud. For uden Guds nåde vil enhver indsats forblive
frugtesløs.”
42:17 ”En nat, da Devaki lå på gulvet i fængselscellen, fik hun fødselsveer. Hun
fæstnede sit sind på Gud og så intenst ind i den lille olielampes flamme. Ængstelig
spurgte hun sig selv: ”Hvad kommer der til at ske mig? Hvad bringer fremtiden mig?”
Pludselig gik flammen ud, og mørket fyldte cellen. Netop i det øjeblik så hun en strålende
skikkelse stå foran sig. En underlig glans strålede ud fra skikkelsen. Hun undrede sig
over, hvem det kunne være. Hun kaldte på Vasudeva, da hun var bange for, at
skikkelsen kunne være Kamsa. Hun sank hen i forvirring og tvivl over identiteten på det
fænomen, der befandt sig lige foran hende.”
153