Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

34:24 Da Parikshith bad på denne måde, lo Suka hjerteligt. Han sagde: ”Oh konge! Du
skal ikke tro, at du er plaget af tvivl; det er meget værre! Årsagen er, at de, der har
erkendt, at Krishna er Herren selv, slet ikke vil nære en sådan tvivl! Vi befinder os i
slutningen af Dwapara-tidsalderen. Kali-tidsalderen tager snart sin begyndelse. Det er
Kali-ånden, ondskabens tidsalders ånd, der er trængt ind i dig. Det er den ånd, der har
bevæget dig til at give husly for sådanne ideer i dit sind. Ellers ville du have haft en
urokkelig tro på, at Krishna er den suveræne højeste Gud. Hver eneste episode i Hans
livsforløb skinner i dit hjerte med guddommelig glans. I det øjeblik, du husker Hans
navn, bliver du overvældet af glæde, og dine tanker smelter sammen med Ham. Så
denne tvivl kan ikke opstå i sådan én som dig! Du tilsmudser din personlighed med
denne tvivl. Overvej igen hvilken slags person jeg er. Du ved, at der i mit hjerte ikke er
plads til handlinger, der er affødt af kvaliteterne eller af de impulser, der stammer fra
disse kvaliteter. Tænk over hvorledes sådan én som jeg bliver overvældet af den højeste
glæde, når jeg kontemplerer på Krishna’s guddommelige leg med røgterpigerne! Overvej
hvorledes jeg priser røgterpigernes held med at have haft dette dyrebare kammeratskab.
Kan der have været tale om almindelige sanselige lege? Eller er det den guddommelige
beruselses rene og ægte overflod? Tænk lidt over det. Sanselig jubel og guddommelig
munterhed kan for det utrænede øje muligvis synes at være ens i deres ydre
manifestationer. Men når sanserne er transcenderet; når det individuelle og det
universelle er smeltet sammen i én tanke og én bevidsthed; når al kropsbevidsthed er
blevet fjernet, så er det mildest talt ren og skær dumhed at fortolke disse handlinger
som værende verdslige og sanselige.”
34:25 ”En kniv i hænderne på en morder rummer stor fare for alle. En kniv i hænderne
på en kirurg skænker lindring fra smerte. Dette selv om der i begge tilfælde er en hånd,
der holder kniven. På tilsvarende må gælder, at handlinger udført af dem, der er
koncentreret om kroppen, skal fordømmes; at handlinger udført af dem, der er
koncentreret om Den guddommelige Gnist eller Den indre Virkelighed, i højeste grad er
godgørende og prisværdige.”
34:26 ”Det virker altsammen så besynderligt, så mærkværdigt. Meget ofte ligner det
lovløshed og ren og skær skælmeri. Mens Krishna gik i den østlige retning, var Hans
opmærksomhed fikseret på den vestlige retning! Han kommunikerede ved hjælp af sine
øjne. Et blink med øjnene fortalte om Hans planer og hensigter. Han var ligeglad med
menneskelige begrænsninger og discipliner. Han anerkendte ikke sondringen mellem nye
og gamle bekendtskaber. Han behandlede alle ens. Han tog ikke hensyn til slægtskab, og
Han gav ikke efter for kravet om at skulle følge skik og brug.”
34:27 ”Det var mysteriet om Krishna-inkarnationen! Denne legemliggørelse af sødme er i
højeste grad fortryllende! Fortræffelig charme, uforlignelig ynde, enestående kærlig,
Krishna’s skikkelse er legemliggørelsen af alt dette! Denne form er lyksalighedens
skatkammer. Den er dydernes ocean. Oh, hvilken uskyldighed! Hvilken overmenneskelig
fortræffelighed! Det blotte syn af Ham er nok; at lytte til Hans ord er nok; blot at røre
Ham er nok, ens liv vil finde dets mål! Alle ritualer, alle ofringer, alle religiøse ceremonier
har udelukkende dette som deres mål, at se Ham, at lytte til Ham, at røre Ham. Den
gevinst man får fra ceremonier osv., er intet at regne, når det sammenlignes med den
gevinst, man får ved at se Ham, røre ved Ham og lytte til Hans stemme. Nej, de er intet
værd. Aha, hvilken umålelig sødme!” Idet Suka kontemplerede på denne skikkelse og
erindrede dens charme og sødme, begyndte han at fælde glædestårer i store mængder.
Han var så fuld af indre lyksalighed, at han standsede sin beretning og mistede al
bevidsthed om sig selv og sine tilhørere.
34:28 Asketerne rundt om ham og selv kongen var overvældet af forundring over det
usædvanlige syn af en vismand i fuldstændig sindsligevægt. Det lys, hans ansigt
122