Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

Herefter tog eleven af sted, og da han nåede eneboerhytten, fortalte han eneboeren alt,
hvad der var hændt i hovedstaden.
26:6 I mellemtiden begav kongen sig i stor glæde til de indre gemakker, og da han stod
foran indgangen til kvindernes værelser, bad han om, at hans søn, Janamejaya, blev
bragt til ham. Da sønnen hørte sin faders stemme, undrede han sig over, at han så
pludseligt blev kaldt til faderen, og han løb hen til ham. Parikshith kaldte en gammel
præst ind i lokalet, og efter han havde placeret sin egen krone, der lå på barnets seng,
på sin søns hoved, gik han bort derfra. Han medbragte kun det tøj, han havde på, og han
gik mod Ganges, idet han betroede den nye konge til den gamle præst.
26:7 I løbet af få øjeblikke spredte nyheden sig over hele området og gennem hele byen.
Grupper af mænd og kvinder, præster og ministre ilede efter kongen og protesterede
ynkeligt, men det var alt sammen forgæves. De græd højlydt; de kastede sig for hans
fødder; de rullede sig langs vejen og på tværs af hans bane. Kongen bemærkede intet af
alt dette; han værdigede dem intet svar; han fortsatte med Herrens navn fæstnet i sit
sind og med befrielsens mål i sine tanker. Han bevægede sig hurtigt mod den hellige
Ganges bred. Da man fandt ud af, at kongen var taget af sted mod floden uden ledsager
og uden noget som helst opsyn, blev den kongelige elefant, den kongelige hest og den
kongelige bærestol placeret i en række bag ham. På denne måde kunne han stige op på
en af dem, som det var hans sædvane at gøre. Men kongen hæftede sig ikke ved disse
muligheder. Den store menneskemængde var forbløffet over at se, at deres hersker gav
afkald på mad og drikke. Uden et øjebliks afbrydelse var han beskæftiget med at
gentage Herrens navn. Eftersom ingen kendte årsagen til denne pludselige beslutning om
at forsage alt, kom alle mulige rygter i omløb. Rygterne var baseret på den enkeltes evne
til at fantasere.
26:8 Men der var nogle, der undersøgte de forudgående begivenheder, der lå til grund
for forsagelsen. De fandt frem til, at en eneboers elev havde bragt nogle vigtige nyheder.
Ved at undersøge det nærmere blev det kendt, at kongen kun havde syv dage tilbage at
leve i. Folk samlede sig på flodens bred og sad sammensunket af sorg rundt om kongen,
idet de bad for hans redning.
26:9 De tragiske nyheder spredte sig så hurtigt, at de snart nåede skovens beboere.
Asketerne og de åndelige aspiranter, vismændene og helgenerne drog også langsomt af
sted langs Ganges bred med deres vandkrukker i hænderne. Hele området så ud som en
stor festival. Hele området genlød af lyden af Aum (urlyden, også kaldet OM), af at der
blev messet, af gentagelsen af veda’ernes hymner og af at mange i kor sang til Herrens
pris. Nogle grupper skældte voldsomt ud på Sameeka’s søn, der var årsagen til hele
tragedien. På denne måde blev flodbredden på kort tid så fyldt med mennesker, at man
end ikke kunne se så meget som et sandkorn.
26:10 I mellemtiden henvendte en ældre eneboer, der var opfyldt af stor medlidenhed og
medfølelse med herskeren, sig til ham. Mens han fældede kærlighedens tårer, talte han
således til ham: ”Oh konge! Folk siger alt muligt. Mange forskellige versioner går fra
mund til mund. Jeg er kommet til dig for at finde frem til sandheden. Jeg kan kun gå
med største besvær. Jeg elsker dig så højt, at jeg ikke kan bære at høre alt det, folk
siger om dig. Hvad skete der helt præcist? Hvad er årsagen til denne pludselige
opofrelse? Hvad er mysteriet bag den forbandelse, som eneboerens søn kastede på en så
højt udviklet sjæl som dig? Forklar det! Tilfredsstil vor stærke længsel efter at kende
sandheden. Jeg kan ikke se på, at fok lider på denne måde. Du var som en fader for
dem. Nu ænser du ikke deres bønner. Du har opgivet alle dine tilknytninger og er
kommet hertil. Sig i det mindste et par trøstende ord til dem. Du sidder stille og sulten
på flodbredden, optaget af streng askese. Det syn får dronningerne og ministrene til at
lide, som fisk lider, når de bliver kastet op ad vandet. Hvem var den unge mand, hvis ord
88