Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

Kapitel 32
Purana’erne og inkarnationerne
32:1 Idet vismanden besvarede kongens forespørgsel, sagde han: ”Hvis disse purana’ers
10 kendetegn skal beskrives med få ord, vil det blive vanskeligt, for hver enkelt må
nødvendigvis blive forklaret tydeligt. Det er det samme, som hvis processen med at
producere smør skal beskrives. Så må hvert enkelt led i produktionen, lige fra
malkningen til kærningen, forklares. Hvert trin er vigtigt. De 10 navne har forbindelse
med de kendetegn, der er afgrænset af deres betydning. Men formålet med alt dette er
at opnå ’smørret’, befrielsen. Det er for opnåelsen af denne befrielse, at de 10 kendetegn
er antaget. Purana’erne er alle udtænkt for at skænke den ivrige og indtrængende lytter
den støtte og næring, der er nødvendig for pilgrimmen i udviklingen hen mod befrielsen.”
Suka fortsatte: ”Det, som veda’erne tilkendegav ved hjælp af en erklæring her eller en
grundsætning der, eller ved et antydet forslag i en anden sammenhæng, eller endog ved
en direkte beskrivelse af den virkelige oplevelse i nogle af afsnittene, uddybes i
purana’erne. Dette gøres for at give en bedre afklaring og for at give inspiration.”
32:2 Da han lyttede til disse ord, dukkede et spørgsmål frem i Parikshith’s sind. Han gav
udtryk for det på denne måde. ”Mester! Du sagde, at du ville berette om en purana. Jeg
vil derfor gerne høre mere om disse kendetegn. Det vil gøre det lykkeligere og mere
gavnligt at være tilhører.”
32:3 Suka forberedte sig på at besvare dette spørgsmål ved at begynde på beskrivelsen
af purana’ernes 10 kendetegn. Han sagde: ”Lyt, oh konge! Jeg har bestemt mig for at
fortælle dig Bhagavatha Purana’en. Den er gennemtrængt af svar på alle de
tvivlsspørgsmål, der dukker op i dit sind samt i alle dine spørgsmål. Der findes ingen
mere ophøjet purana end denne.”
32:4 ”Det første af dens kendetegn er nemlig sarga. Jeg skal fortælle dig, hvad det
betyder. Når de tre kvaliteter, de rene og gode kvaliteter, lidenskabens og hvileløshedens
kvaliteter samt sløvhedens og uvidenhedens kvaliteter, er i ligevægt, kaldes det den
materielle verden, den oprindelige substans. Gennem forstyrrelser i ligevægten,
ubalance, blev de fem elementer skabt: jord, vand, ild, luft og æter. Deres finere
kvaliteter: duft, smag, form, berøring og lyd skaber også subtile sanser, der hver især
erkendes ved hjælp af: næsen, tungen, øjet, huden og øret. Også sindet og egoet opstod
fra det samme princip. Denne skabelsesproces er det, der menes med udtrykket: sarga.”
32:5 ”Det andet af en purana’s kendetegn er visarga, det vil sige sarga, eller skabelsen i
en speciel betydning. Formeringen til mangfoldige slags væsener gennem mange
forskellige besynderlige gensidige påvirkninger og ejendommelige aktiviteter er det, der
beskrives som visarga. Det er nøje forbundet med Den Alt Omfattende Storartede
Person, som universet er iboende.”
32:6 ”Sthana er en purana’s tredje kendetegn. Alt hvad der er skabt i universet må
nødvendigvis have nogle begrænsninger, så det kan tjene et eller flere formål.
Bestemmelsen af disse begrænsninger og de processer der bevirker, at de bliver
overholdt, er alle beskrevet i den del, der bærer titlen Sthana. En maskine har for
eksempel en nøgle, der er nødvendig, for at den kan blive startet. Den har også
anordninger gennem hvilke maskinens arbejde reguleres og standses. Hvis det ikke var
tilfældet, ville maskinen være en kilde til fare for sig selv og dets brugere.
Tilvejebringelsen af sådanne regulerende anordninger er emnet, der omfattes af sthana.”
109