der indhyllede den, fejede Han bort med sit eget flagrende hår. Da ørnen til sidst udåndede, gennemførte Han begravelsen <strong>på</strong> samme måde, som en søn gør det, når hans fader dør!” 33:7 ”Selve Hans tilsynekomst havde en mirakuløs virkning <strong>på</strong> alle, der så Ham. Kærlighed, skønhed og gode kvaliteter strålede ud fra Ham og spredte sig til alle omkring Ham. Han behandlede abe-stammen med lige så stor hengivenhed, som den Han udviste over for sine brødre, Bharatha, Lakshmana og Satrughna.” 33:8 ”Rama var en fuldstændig manifestation af retskaffenhed eller ‘rigtig handling’. Vismændene priste Ham ved at sige, at selve ‘rigtig handling’ havde antaget denne menneskelige form! Der er ingen grund til at tale vidt og bredt om tusinde detaljer. For alle familiefædre er Rama idealet. Hans komme fandt sted for at genindføre de åndelige værdier og for at redde verden fra moralsk katastrofe. Hvor fulgtes Han kærligt med sine brødre! Alt var gjort klart til Hans kroning, men i sidste øjeblik, da Han blev landsforvist og var nødt til at begive sig ud i skovene, jamrede hovedstaden Ayodhya’s brede befolkning sig i ustyrlig smerte. Alligevel forlod Rama byen og kongeriget med al den glæde og sindsligevægt, som Han havde haft, da Han gik mod tronen for at blive kronet! Hvilket større eksempel end dette behøver man, for Rama er en person, hvis bevidsthed er rolig og hinsides al uro?” 33:9 ”Rama var sikker <strong>på</strong>, at et afgivet løfte skulle overholdes, om man så skulle ofre sit liv for at gøre det. Med fuldkommen sindsligevægt led Han frygtelige genvordigheder for at holde sin faders løfte. Hans oprigtige ihærdighed for at overholde det løfte, som Hans fader havde afgivet, er en inspiration og et eksempel for alle forældres sønner.” 33:10 ”Rama’s hustru, Sita, insisterede også <strong>på</strong> at følge sin mand ud i skovene, eftersom en ægte hustru udelukkende kan holde sig virksom i sin mands selskab. Aldrig tidligere havde hun udsat sig selv for sol og regn, men hun tilbragte sine dage i den rædselsfulde skov. Hun gjorde det med ubesudlet glæde, og som pligten bød hende.” 33:11 ””Han, der er født sammen med dig, er mere værdig til at modtage ens hengivenhed end hende, der slutter sig til dig senere”, dette var Lakshmana’s synspunkt, da han sluttede sig til sin broder, Rama, idet han forlod sin hustru, Urmila, i Ayodhya.” 33:12 ”Bharatha kunne intet andet end efterkomme Rama’s ønske (Rama ønskede, at Bharatha skulle blive i hovedstaden og altså ikke ledsage Ham i eksil i skovene). Han vendte tilbage til hovedstaden med tungt hjerte, eftersom Rama havde sagt nej til at komme dertil for selv at blive kronet. Bharatha skabte en kunstig ’skov’ til sig selv (det vil sige, at han levede et asketisk liv <strong>på</strong> baggrund af en indre trang, eftersom han følte, at han måtte leve <strong>på</strong> samme måde som sin landsforviste broder).” 33:13 ”Tænk <strong>på</strong> forskellen mellem faderen, Dasaratha, og sønnen, Rama; de var så forskellige som himmel og jord! For at behage sin hustru, for at gøre hende glad og tilfreds, var faderen villig til at bære den værst tænkelige smerte. Til sidst sendte han endda sin kære søn ud i skoven som landsforvist! Sønnen sendte sin hustru ud i junglen som en landsforvist for at respektere en anskuelse hos en borgerlig person i sit rige! Tænk <strong>på</strong> de forskellige måder, som de to levede op til deres pligter over for den befolkning, som de herskede over. Dasaratha var overvældet af den illusion, at han var den fysiske krop. Rama var tilskyndet af erkendelsen af, at Han var Den guddommelige Gnist.” 33:14 ”Ah! Jeg er ude af stand til at beskrive Rama’s gode kvaliteter og fortræffeligheder for dig, oh konge! Hvilken større livsopgave og mission kan et menneske have end at kontemplere <strong>på</strong> Det Højeste Væsen? For at redde én selv fra undergang, er der kun én 116
øvelse, der er nødvendig: At lytte til de herlige beretninger om avatarernes liv. Når du gør det, bliver al synd vasket bort”, sagde Suka. 33:15 Parikshith blev henrykt over at høre dette. Hans ansigt glødede af sindsbevægelse. Han sagde: ”Mester! Din beretning om Rama’s liv, gerninger, gode kvaliteter og charme skænker mig stor lyksalighed – den Rama, der er legemliggørelsen af ‘rigtig handling’. Jeg tænker derfor over, hvor meget større lyksalighed jeg så vil opnå, når du beskriver Krishna’s livsforløb! Han er Den Personificerede Mørkeblå Skønhed. Hvor sødmefuld må beretningen om Krishna’s barndoms spillopper, Hans drengede eventyr, Hans guddommelige lege og Hans guddommelige pludren ikke være! Jeg beder til, at jeg gennem de dage, jeg stadig har tilbage at leve i, må forblive fordybet i tanke om og kontemplation <strong>på</strong> Krishna’s kraft, storslåethed, charme og skønhed. Jeg beder til, at jeg <strong>på</strong> denne måde må blive reddet fra cyklusen af fødsel og død.” 117
- Page 1 and 2:
Gudhengivenhedens kildevæld Origin
- Page 3 and 4:
Kære læser! Bogen ’Gudhengivenh
- Page 5 and 6:
Kapitel 1 Bhagavatha (gudhengivenhe
- Page 7 and 8:
dets naturlige føde. Det sker i s
- Page 9 and 10:
1:26 Hvem kan fastslå begyndelsen
- Page 11 and 12:
med gaver, der bestod af forskellig
- Page 13 and 14:
Kapitel 3 Barnet Parikshith og prof
- Page 15 and 16:
Sahadeva slap ham. Han tillod barne
- Page 17 and 18:
Kapitel 4 Bodsofringen 4:1 Prinsens
- Page 19 and 20:
mere end noget andet ønsker vi, du
- Page 21 and 22:
Kapitel 5 Offerceremonierne og de
- Page 23 and 24:
5:14 De udsmykkede gaderne såvel s
- Page 25 and 26:
6:6 Vidura var ikke alt for ivrig e
- Page 27 and 28:
Kapitel 7 Rådgiveren Vidura 7:1 Vi
- Page 29 and 30:
dig, begynd.” Vidura rejste sig.
- Page 31 and 32:
og onkel. Af ren uvidenhed må jeg
- Page 33 and 34:
Ligegyldigt hvor meget jeg forsøgt
- Page 35 and 36:
Kapitel 10 Krishna mysteriet 10:1 D
- Page 37 and 38:
10:15 ”Hen imod middag fik præst
- Page 39 and 40:
anden. Hvordan vil du ellers forkla
- Page 41 and 42:
frem til Panchanada’s (delstaten
- Page 43 and 44:
Kapitel 12 Kali-tidsalderens begynd
- Page 45 and 46:
hørte, du ankom i går aftes, er d
- Page 47 and 48:
at der ikke var nogen grund til at
- Page 49 and 50:
Kapitel 14 Pandava’ernes bortgang
- Page 51 and 52:
Dharmaraja og de øvrige tilstedev
- Page 53 and 54:
indgød dem mod og trøstede dem, n
- Page 55 and 56:
Kapitel 16 Ærbødighed over for Kr
- Page 57 and 58:
Kapitel 17 Erindringen om svundne d
- Page 59 and 60:
ekendtgjorde, at han havde til hens
- Page 61 and 62:
ud til et afsides sted og der under
- Page 63 and 64:
denne operation og heller ikke en v
- Page 65 and 66: Kapitel 19 Pandava’erne - et ekse
- Page 67 and 68: ved dine fødder. Må din vilje ske
- Page 69 and 70: En bølge af frygt skyllede hen ove
- Page 71 and 72: Kapitel 21 Episoden med Durvasa 21:
- Page 73 and 74: 21:9 ”Gopala lo højt. ”Der er
- Page 75 and 76: Kapitel 22 Arjuna’s kamp mod gude
- Page 77 and 78: oede i junglen, stod og stirrede p
- Page 79 and 80: hans følelser og tilbedelse. Det v
- Page 81 and 82: Kapitel 24 Parikshith bliver forban
- Page 83 and 84: sagde han. Han lod sin søn sidde l
- Page 85 and 86: denne forbandelse, er din egen søn
- Page 87 and 88: Kapitel 26 En forbandelse eller en
- Page 89 and 90: forårsagede dette katastrofale opr
- Page 91 and 92: gennem erhvervelse af den højeste
- Page 93 and 94: Kapitel 28 Den fortryllende histori
- Page 95 and 96: ofte forekomme jer at være blottet
- Page 97 and 98: Lyt!” Med sine håndflader samlet
- Page 99 and 100: havde det privilegium at deltage i,
- Page 101 and 102: 30:5 ”På denne måde antager Her
- Page 103 and 104: han med at synge og tilbede Gud gen
- Page 105 and 106: Kapitel 31 Tvivl og spørgsmål 31:
- Page 107 and 108: anstrengelser havde været ledet af
- Page 109 and 110: Kapitel 32 Purana’erne og inkarna
- Page 111 and 112: Sol-guden (Surya). Han giver øjet
- Page 113 and 114: 32:25 ”Herren blev genfødt som N
- Page 115: Kapitel 33 Avataren Rama 33:1 Visma
- Page 119 and 120: 34:7 ”Der var ingen grund til at
- Page 121 and 122: Kamsa, Naraka, Poundraka, Dwividha,
- Page 123 and 124: udstrålede, gjorde et overvældend
- Page 125 and 126: 35:5 ”Store konge! Ingen, bortset
- Page 127 and 128: 35:16 ”Uddhava blev lamslået ove
- Page 129 and 130: 36:5 ”Som tiden således gik med
- Page 131 and 132: Kapitel 37 Dæmonernes skæbne 37:1
- Page 133 and 134: at det var en fælde, gik køer og
- Page 135 and 136: Kapitel 38 Slangen Kaliya 38:1 ”L
- Page 137 and 138: og så høj, at slangen var nødt t
- Page 139 and 140: stor pragt og højtidelighed fejred
- Page 141 and 142: Imidlertid slugte dæmonen Panchaja
- Page 143 and 144: Kapitel 40 Fra dødelighed til udø
- Page 145 and 146: ud af det på grund af Krishna’s
- Page 147 and 148: Kapitel 41 Budskabet om Krishna’s
- Page 149 and 150: Hold det ord, som du har givet mig.
- Page 151 and 152: Kapitel 42 Fuldbyrdelsen i Nanda´s
- Page 153 and 154: 42:12 ”Selvfølgelig er du den, d
- Page 155 and 156: netop var blevet født der, blev br
- Page 157 and 158: ’At finde ud af’. - pariksha
- Page 159 and 160: Dattatreya. Vismand: Athri's og Ana
- Page 161 and 162: Dhritharashtra. Kaurava’ernes bli
- Page 163 and 164: Gandhari. Kong Dhritharashtra’s g
- Page 165 and 166: Hengivenhedens Yoga. - bhakthi yoga
- Page 167 and 168:
Kamsa. Herren Krishna’s ondsinded
- Page 169 and 170:
Lanka. Sri Lanka; tidligere Ceylon.
- Page 171 and 172:
Nanda. Krishna’s fosterfader. Nan
- Page 173 and 174:
Prajapath.i Kaldet Verdens Skaber,
- Page 175 and 176:
Sanathana. En af de fire berømte b
- Page 177 and 178:
Suka. Vismanden Vyasa’s søn og e
- Page 179 and 180:
Vibhishana. Dæmonkongen Ravana’s