Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

anden. Hvordan vil du ellers forklare det faktum, at en slange lægger æg, holder dem
varme, føder ungerne for derefter at æde de selv samme unger? Selv blandt disse små
slanger bliver udelukkende de, hvis tid er brugt op, ædt. Den æder altså ikke alle sine
unger. Nogle fisk bliver fanget i nettene, når deres tid er opbrugt; andre små fisk bliver
ædt af de store fisk, der til gengæld bliver slugt af nogle, der er endnu større. Det er
Herrens lov. Slangen æder frøen; påfuglen æder slangen; det er Herrens spil. Hvem kan
undersøge sig frem til fornuften i det? Sandheden er: Hvad der end sker, så sker det som
et resultat af Krishna’s beslutning.”
10:28 ”Vi kan ikke forstå Herrens spil. Vores forsøg på at forstå det er mislykkedes for
os. Nej, i dag gavner det intet at bekymre sig om, at det ikke er lykkedes for os. Iført
denne bedrageriske menneskelige form færdes Herren iblandt os, omgås os, spiser med
os, opfører sig som var Han vores slægtning og velynder, vores ven og vejleder og
redder os fra mange ulykker, der truer med at overmande os. Han spreder sin
guddommelighed over os og løser på forbløffende enkle måder de vanskeligste problemer
for os. I al den tid Han kærligt var blandt os, blev vi revet med af stolthed over, at vi
modtog Hans nåde. Vi forsøgte ikke at fylde os med den største lykke, nemlig at dykke
dybt ned i Hans nådes flod. Det vi ønskede fra Ham, var slet og ret ydre sejre og
midlertidige glæder. Vi ignorerede den langt bedre skat, der kunne have fyldt vore
hjerter. Vi tænkte aldrig dybere over Hans sande virkelighed.”
10.29 ”Han beskyttede os, som var vi Hans fem vitale livsenergier. Han tilbød at hjælpe
og lede os i alt, hvad vi foretog os, hvor lille handlingen end måtte være; og Han udførte
den tilmed for os. Brødre! Hvad skal jeg sige? Vi bliver muligvis født mange gange
endnu, men aldrig vil vi igen få en sådan ven og slægtning. Fra Ham har jeg modtaget en
kærlighed, der er langt mere intens end en moders kærlighed, en kærlighed som ingen
moder er i stand til at skænke.”
10:30 ”Ved adskillige lejligheder bar Han Pandava’ernes byrder på sine skuldre. Han
lettede os for vore byrder, og Han plejede på et øjeblik at udtænke forholdsregler for os
og føre dem succesfuldt ud i livet. At vi har overlevet i denne verden indtil i dag, er en
følge af Hans nådesgave.”
10:31 ”Hvorfor fortælle om tusind ting hver for sig? Hver eneste dråbe blod, der flyder
gennem disse årer, er blot en dråbe fra Hans byge af nåde. Enhver muskel er blot en
luns af Hans kærlighed; hvert ben og hvert stykke brusk er blot et stykke af Hans
barmhjertighed. Ude af stand til at forstå denne hemmelighed spankulerer vi omkring,
idet vi roser os af ’jeg opnåede dette’, og ’jeg udrettede dette’. Nu er det blevet tydeligt
for os, at uden Ham var vi blot sække af hud.”
10:32 ”Selvfølgelig deler alle mennesker den samme skæbne. De glemmer, at herskeren
over alt, Den Alvidende Almægtige leger med dem, som var de dukker. De antager, at
det rent faktisk er dem, der handler, og dem der nyder. Som jeg er de sunket ned i
uvidenhed om den fundamentale sandhed. Når vi, der er vidt berømte helte og krigere,
befinder os i denne bedrøvelige tilstand, hvordan har almindelige mennesker, som ikke
har mulighed for at få øjnene op for denne visdom, det så ikke?”
10:33 ”De sørgelige erfaringer, jeg har gjort mig, er svaret og det direkte bevis på dette”
Da Arjuna således havde talt, faldt han tilbage i stolen bag ham, for han kunne ikke
udholde adskillelsen fra sin livslange støtte og vejleder, Krishna.
39