Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

at der ikke var nogen grund til at sørge over tabet af dronningemoderen eller Herrens
bortgang. Hver af dem havde deres egen bestemmelse ifølge en forudbestemt plan. ”For
os står det blot tilbage, at vi fuldbyrder vores skæbne ved gennem passende handlinger
at foretage os det, der forventes af os”, sagde han.
13:9 Dharmaraja henvendte sig til Arjuna og sagde: ”Arjuna! Kære broder! Lad os ikke
udsætte det yderligere. Moders begravelsesritualer må straks begynde. Vi må få
Parikshith kronet til hersker. Vi må forlade Hasthinapura endnu i nat; hvert øjeblik
forekommer mig som en evighed.” Dharmaraja var opfyldt af en høj grad af ikketilknytning,
men Arjuna var i endnu højere grad opfyldt af forsagelse. Han løftede
moderens hoved fra sit skød og lagde det på gulvet. Han bad Nakula og Sahadeva om at
træffe de nødvendige forberedelser til Parikshith’s kroning. I henhold til de beslutninger
kongen og prinserne havde taget vedrørende de forestående arrangementer, gav han
instrukser til ministrene, officererne osv. Han havde i sandhed meget travlt. Bhima gik i
gang med forberedelserne til sin moders begravelse.
13:10 Ministrene, byens borgere, præsterne, guruerne, alle var de fulde af forundring,
beundring og bedrøvelighed over den besynderlige udvikling og de besynderlige
hændelser, der foregik i paladset. De var sunket hen i sorg og fortvivlelse, men de måtte
holde følelserne for sig selv. De var ligeledes påvirket af en voldsom følelse ikketilknytning.
Ramt af forundring udbrød de: ”Ah! Dharmaraja’s onkel og tante på
fædrenes side forlod lige pludseligt paladset; nyheden om Krishna’s bortgang ramte ham
som et slag i ansigtet, og hans hoved var i forvejen forstyrret af den førnævnte ulykke;
straks derefter døde hans moder; inden hendes lig er fjernet fra det sted, hvor hun døde,
er han nu i gang med at forberede kroningen! Ydermere er herskeren i færd med at
planlægge at opgive alt, magt, rigdom, status, autoritet, og flytte ud i skoven sammen
med alle sine brødre! Udelukkende disse Pandava’er kan besidde et sådant vedholdent
mod og en sådan evne til forsagelse. Ingen andre besidder en sådan dristighed.”
13:11 I løbet af et øjeblik var begravelsesritualerne gennemført. Præsterne blev kaldt
ind. Dharmaraja besluttede sig for, at kroningsceremonien skulle gennemføres på en
enkel måde. De underordnede herskere og konger skulle ikke inviteres, og borgere og
slægtninge i Indraprastha ville heller ikke modtage nogen invitation.
13:12 Selvfølgelig var en kroning inden for Bharatha-dynastiet, hvor en hersker blev
indsat på slægtens hellige Løve-trone, sædvanligvis en storslået begivenhed. Datoen for
en sådan begivenhed ville normalt blive fastsat måneder i forvejen, og det
lykkevarslende øjeblik ville blive fundet med pertentlig omhu. Detaljerede forberedelser
ville normalt blive gjort i et storslået omfang. Men nu blev alt, i løbet af få minutter, gjort
klar med de forhåndenværende remedier og med deltagelse af de personer, man rådede
over. Man gav Parikshith et ceremonielt bad, kronen blev sat på hans hoved, og han blev
bragt hen til tronen af præsterne. Parikshith blev placeret på tronen, og alle i salen græd
af sorg, da Dharmaraja egenhændigt placerede det diamantbesatte diadem på drengens
hoved. Symbolet på Imperiets autoritet, der skulle og burde overtages til lyden af
befolkningens glade bifaldsråb, blev påtvunget drengen til lyden af stønnen og hulken.
13:13 Den nyligt kronede hersker, Parikshith, græd. Selv ikke Dharmaraja, manden der
netop havde kronet ham, var i stand til at standse drengens tårer på trods af de største
anstrengelser. Alle tilskuernes hjerter blev sønderrevet af en smertefuld sorg. Hvem kan
modstå skæbnens kraft? Skæbnen udfører enhver handling på det tidspunkt og på det
sted og på den måde, som den skal udføres på. Over for skæbnen er mennesket intet;
det er hjælpeløst.
13:14 Parikshith var en velopdragen og dydig dreng. Han så det sørgelige udtryk, der var
på alles ansigter. Han havde lagt mærke til de begivenheder og hændelser, der var
47