30.07.2013 Views

Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Kapitel 19<br />

Pandava’erne – et eksempel for Kali-tidsalderen<br />

19:1 Parikshith bønfaldt med tårerfyldte øjne og med så stor ydmyghed, at Vyasa sagde:<br />

”Søn! Pandava’erne var trofaste tilhængere af de moralske love; de løb aldrig fra deres<br />

ord. De overholdt reglen om, at den slagne part ingen ret har til at udfordre den<br />

vindende part. Din bedstefader og hans brødre anerkendte deres ældre broders,<br />

Dharmaraja’s, moralske overlegenhed og holdt sig selv i baggrunden. Ellers var de blevet<br />

som de fordærvede Kaurava’er, der væltede sig rundt i deres eget blod og lod de døde<br />

kroppe ligge, så de blev sønderrevet af hunde og gribbe.”<br />

19:2 ”På trods af det jeg lige fortalte dig, var din grandonkel, Bhima, klar til at angribe<br />

de ondskabsfulde mænd der generede Droupadi. Han var som en løve, der står bundet til<br />

et træ. Han grinede kynisk af den stærke tilknytning, som Dharmaraja havde til ‘rigtig<br />

handling’. Men hvad kunne han stille op? Han blev gjort harmløs af sin ældste broders<br />

vilje. Han var derfor nødt til at opføre sig som en uduelig person.”<br />

19:3 Da Vyasa sagde dette, spurgte Parikshith ham om årsagen til, at hans<br />

bedsteforældre i den grad var blevet gjort til slaver. Vyasa smilede og svarede: ”Søn!<br />

Det skal jeg også fortælle dig. Din grandonkel, Dharmaraja, fejrede <strong>på</strong> enestående vis<br />

kronings-ceremonien i den sal, som Maya byggede til ham. Kaurava’erne var inviteret til<br />

ceremonien, og som jeg fortalte, var de fulde af forbløffelse over pragten og hele det<br />

underværk, salen var. De var også fulde af misundelse og hævntørst, som var de<br />

fornærmede over Pandava’ernes rigdom og magt. De holdt råd med andre onde<br />

elementer og søgte efter metoder til at underminimere Pandava’ernes lykke. Til sidst<br />

fandt de <strong>på</strong> en plan.”<br />

19:4 ”Det var konkurrencen med det kongelige terningespil. De opførte sig, som var de<br />

fulde af broderlig kærlighed, og som om de var tilskyndet af den største hengivenhed.<br />

Deres ord var som forgiftede honningdråber; som et knivstik der var trængt ned igennem<br />

smør. De overtalte deres gamle blinde fader til at sende Dharmaraja en meddelelse. Den<br />

lød således: ”Søn! I er alle brødre. Kom og vær sammen med os og forlyst jer over et<br />

terningespil.” Da han modtog invitationen, sagde din grandonkel ja til at komme. Han<br />

havde ingen anelse om de kneb, Kaurava’erne var villige til at benytte sig af. Han havde<br />

et troskyldigt sind og spillede derfor de spil, som de foreslog. Han anede intet om den<br />

krigslist, de havde planlagt. Derfor blev han fristet til at sætte sine brødre og til slut<br />

endog sin dronning, Droupadi, som indsats. Han indså ikke, at spillet var spækket med<br />

snyd og konspiratoriske tricks. Han havde aldrig forestillet sig, at hans fætre ville bringe<br />

ham i en tilstand af håbløs fortvivlelse. Så efter hasardspillets regler blev Droupadi<br />

sejrherrernes ejendom. For yderligere at tage hævn og tilfredsstille deres overvældende<br />

had, planlagde de at vanære Pandava’ernes dronning foran alle de forsamlede hofmænd.<br />

Fordærvede hjerner kan udelukkende udklække fordærvede planer.”<br />

19:5 Da han hørte dette, begyndte Parikshith at græde. Med en stemme der blev afbrudt<br />

af suk, spurgte han Vyasa: ”Hvordan kunne den blinde Dhritharashtra, der selv var<br />

kejser, tillade denne nedværdigende opførsel over for en kvinde, en dronning? Ganske<br />

vist kunne han ikke se, men han havde da ører at høre med. Havde han proppet sine<br />

ører til, så hendes jamren ikke kunne nå hans forstand? Eller var de også ude af<br />

funktion? I de hellige skrifter står der, at ingen kvinde skal forvoldes skade eller<br />

udsættes for fornærmelse. Kvinder skal hjælpes og bistås. Men disse herskere, der burde<br />

være gode eksempler for deres undersåtter med hensyn til moralsk adfærd og<br />

retfærdighed, havde den frækhed ustraffet at forbryde sig mod de hellige skrifter.<br />

Hvordan kan sådanne ondskabsfulde mennesker være herskere? Var de ikke de<br />

65

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!