Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

og så høj, at slangen var nødt til at slippe sin snoning rundt om Ham, snoning for
snoning. Da røgterdrengene og røgterpigerne så det lille barn vokse lige for øjnene af
dem, blev de ramt af forbløffelse og glæde. Til sidst blev slangen nødt til at løsne sit
greb. Den var for udmattet til at kunne forvolde nogen skade. Alligevel var dens vrede
usvækket, så den udspyede gift ud i vandet og op i luften. Den fæstnede sit olme blik på
Krishna, så det var tydeligt, at dens brændende ønske om at tilintetgøre Ham stadigt var
uslukket.”
38:14 ”I mellemtiden greb Krishna fat i slangens hale og hvirvlede den temmeligt hurtigt
rundt. Han ramte vandoverfladen med dens krop. Dette tvang slangens hoveder nedad,
men med stor anstrengelse kæmpede den for at holde dem løftet op over vandet.
Herefter sprang Krishna op på den, og mens Han holdt halen i én hånd, besluttede Han
sig for at danse på rækken af hoveder! Slangen kunne ikke bære Herrens vægt, når Han
således lystigt trådte fra hoved til hoved. Den blødte voldsomt fra næse og mund. Den
klynkede ynkeligt af smerte og skam. Den kunne knap nok trække vejret. Den var
døende.”
38:15 ”Da de så dette, råbte folk, der var forsamlede på bredden, i glæde og tillid:
”Krishna! Kom nu ind til bredden. Du har reddet os alle fra dette monster. Krisen er ovre.
Du har sejret. Vore bønner er blevet hørt. Vi har fået frugten af vore gode handlinger.”
Mens røgterne på denne måde jublede over den forbavsende vending, begivenhederne
havde taget, steg de kvindelige slanger, der var monstrets gemalinder, op fra
bredningens dyb, idet de i stor pine højlydt hulkede. De faldt for Krishna’s fødder og bad:
”Herre! Du er inkarneret med det erklærede mål at straffe de onde og de ondskabsfulde.
Derfor trampede du på dette monster. At holde dets stolthed nede er rigtigt og passende.
Det er kun retfærdigt. Du har blot udført din opgave og mission. Men hvor grusom vores
ægtemand end har været, så er vi sikre på, at hans natur blev forvandlet, da dine fødder
blev plantet på hans hoved. Undskyld ham, oh Herre, og giv os, med dine allernådigste
velsignelser, vores ægtemand tilbage. Red ham og velsign ham, så han ikke længere
forårsager noget levende væsen nogen skade.””
38:16 ”Herren nedlod sig til at tilstå dem deres bønner. Han benådede slangen Kaliya.
Han løslod monsteret med en formaning: ”Herefter må du ikke forvolde nogen skade på
nogen uden provokation. Vær ren og god af natur. Jeg velsigner dig, at ingen vil skade
dig og anspore dig til hævn. På dine hoveder bærer du mine fodaftryk, så derfor vil selv
din medfødte fjende Garuda, ørnen, ikke skade dig mere. Gå og lev i fred.””
137