Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

virkeliggørelsen af de synder, som de selv samme babyer har begået i fortiden, eller som
en eller anden forbandelse, der tidligere er blevet kastet over dem! Det kan meget vel
føre til, at de bliver født på et højere stadie næste gang. Hvem ved, hvad der ligger
begravet i deres fortid, eller hvad fremtiden vil bringe dem? Hvem ved, hvorfor de blev
født, hvorfor de levede, og hvorfor de døde? Verden observerer udelukkende intervallet
mellem fødsel og død; den interesserer sig udelukkende for denne begrænsede periode.
Men alle verdeners og fortidens, nutidens og fremtidens Højeste Væsen gør ikke dette.
Han har mere medfølelse end alle mennesker. Han spreder sin nåde, idet Han afvejer
tidens tre perioder, rummets tre dimensioner og karakterens tre træk. Han ved bedst;
bedre end noget menneske. Så det eneste mennesket har at holde sig til, er: At tro på at
alt er Hans vilje, at være fredfyldt og fordybe sig i kontemplation på Hans herlighed og
nåde.”
41:16 ”Store konge! Så snart Solen den næste dag stod op over horisonten, tog
Vasudeva børnene. Han gjorde det meget modstræbende. Han fik hjælp af tjenerne, og
med øjnene lukket fast i overlod han sine børn til Kamsa. Herefter brød han ud i tårer.
Den egocentriske sindssyge person greb fat i hvert enkelt barn. Han tog dem op i deres
ben og smadrede dem til ukendelighed mod det hårde gulv! Hjælpeløs, ude af stand til at
lægge sig imellem og forhindre det, gik den ulykkelige Vasudeva den samme vej tilbage.
Han gik med tungt hjerte, og han jamrede sig over den kæmpemæssige synd, der havde
fremkaldt denne ulykkelige gengældelse. Det kongelige par tærede hen på grund af den
frygtelige smerte, de gennemgik, og sammen bar de stille deres lidelser. Hvert øjeblik af
deres liv følte de som en uudholdelig byrde. ”Guds vilje skal ske; man er nødt til at leve,
så længe livet varer”, trøstede de sig med. Idet de styrkede sig gennem denne
indstilling, genvandt de deres kræfter og fysik ved hjælp af den strøm af tårer, som
sorgen skabte.”
41:17 ”På et tidspunkt blev Devaki gravid for syvende gang! Forbavsende nok aborterede
hun i syvende måned! Var det nødvendigt at informere Kamsa om dette? Hvis ja,
hvordan skulle de så gøre det? De kunne ikke finde svaret. Da Kamsa fik kendskab til
aborten, fik han den mistanke, at søsteren var i stand til at finde på et kneb for at narre
ham. Derfor satte han hende og hendes mand i et lukket og bevogtet fængsel.”
150