Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

for at finde ud af, hvad prisen var på de ting, de ønskede sig. Men dæmonen var kun
opsat på at få chancen for at fange Krishna. Han holdt udkig efter det øjeblik, hvor
Krishna ville nærme sig. Krishna kastede ikke sit blik på legetøjet og slikket. Han plejede
at vente til om aftenen, før Han gik hen til den onde mand og fik ham til at tro, Han var
gået i fælden. Alt dette blot for at angribe dæmonen, flå den i småstykker og smide
kadaveret langt væk! Sådanne hændelser fyldte landsbyboerne med forbløffelse, frygt og
forundring. Desuden var de henrykte over den lykkelige redning fra faren.”
36:12 ”En anden dag var landsbyen stuvende fuld af kærrer fyldte med mangofrugter.
Krishna var klar over, at det var endnu en af dæmonernes, Kamsa’s udsendinges, onde
planer. Han tog derfor frugterne og dræbte dem, der havde bragt dem til byen. Han følte
ikke, at det var passende at afvise frugterne, som onkelen havde sendt, så Han tog imod
dem! Men Han sendte ingen tilbage i live, der kunne fortælle Kamsa om, hvad der var
sket. Det var den skæbne, der overgik alle, som onkelen sendte ud på sin onde mission.”
36:13 ”Oh konge! Fra den dag Herren tog ophold i Vajra-området, blev stedet forvandlet
til Lakshmi’s (gudinden for rigdom og lykke) skatkammer. Det forekom, som om hun
spredte sit yndefulde smil ud over hele området. Der var tusindvis af køer; der var ingen
knaphed på oplagt mælk, almindelig mælk eller smør. Rent faktisk var der en sådan
overflod, at de ikke anede, hvordan de skulle forbruge alt det, de producerede. De vidste
heller ikke, hvordan de skulle opbevare og konservere det til senere brug. Gopala
elskede køerne så højt, at Han ikke på nogen måde kunne tolerere tanken om at smide
de værdifulde gaver ud. Det er årsagen til, at Han var glad for at optage dem i sin egen
mave. Denne nådeshandling er begrundelsen for benævnelsen: Mælke- og smørtyven!”
36:14 ”Da guden Indra opdagede, at Krishna blev kaldt dette, besluttede han over for
verden at tilkendegive, hvem Krishna i virkeligheden var; Gud der var kommet til Jorden.
Derfor manipulerede han en situation, hvor Vajra’s befolkning aflyste en rituel tilbedelse
af Indra; hvor Indra hævnede sig ved at lade regnen vælte ned i stride strømme; hvor
Krishna var nødt til at løfte Govardhana-bjerget for at give ly til røgterne og køerne, så
de ikke blev ramt af det voldsomme regnskyl! Det var altsammen en del af en leg. Indra
var ikke vred, ej heller nærede han noget ønske om hævn eller gengældelse! Krishna
ville da heller aldrig råde folk til at opgive en rituel tilbedelse. Sådanne mirakler blev
bestemt for at få dem til at genkende det guddommelige (Krishna), som allerede var
blandt dem. Sådanne begivenheder bekræfter det synspunkt, at intet kan ske uden et
underliggende formål.”
36:15 Imidlertid brød Parikshith ind med et muntert udbrud og sagde: ”Oh, hvor liflige er
den guddommelige drengs, Gopala’s, guddommelige lege, Hans optræden og Hans
gavtyvestreger! Jo mere vi hører, jo mere får vi lyst til at høre! Mester, lad mig lytte til et
par historier mere og opnå befrielsens stadie.”
130