Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

42:18 ”Pludselig blev skikkelsen tydelig! Den var udrustet med konkylie, diskos og
scepter. Skikkelsens fjerde hånd blev holdt i den positur, der indikerer, at man ikke
behøver at nære nogen frygt. Mildt og blidt sagde skikkelsen: ”Vær ikke bedrøvet. Jeg er
Herren. Om et øjeblik vil Jeg blive født som din søn. Som svar på det løfte Jeg afgav, da
du visualiserede Mig som et resultat af din ivrige askese, har Jeg til hensigt at fjerne alle
dine fødselsveer. Vær ikke bekymret for Mig. Vær blot et vidne til det drama, der snart
udspilles. I alle de fjorten verdener er der ingen, der er født, og ej heller vil der blive født
nogen, der kan påføre Mig den mindste skade. Vær sikker på det. Selv når du føler en
svag bekymring som en konsekvens af din kærlighed til det barn, du snart vil føde, eller
som en konsekvens af den vildfarelse, der slører dit sind, vil du blive vidne til
øjeblikkelige mirakler, der vil åbenbare Min natur.”
42:19 ”Aldrig så snart Jeg er født, vil lænkerne falde fra dine hænder og fødder.
Fængslets døre vil åbne sig af sig selv. Før Mig væk herfra uden nogen ved det og bring
Mig til Nanda’s hjem i Gokula. Læg Mig ved siden af hans hustru, Yasoda, der netop nu
har fødselsveer. Tag den lille pige, hun har født, fra hende og bring babyen tilbage til
dette fængsel. Behold hende hos dig. Herefter sender du besked til Kamsa. Før han
modtager nyhederne, vil ingen hverken i Mathura eller i Gokula bemærke eller arrestere
dig. Det vil Jeg sørge for.” Han skinnede i guddommelig stråleglans. Idet Han velsignede
Devaki og Vasudeva, trængte Han ind i Devaki’s livmoder i skikkelse af en lyskugle. I
løbet af et øjeblik blev barnet født.”
42:20 ”Klokken var 03.30, den hellige tids lykkevarslende tidspunkt. Den guddommelige
evne til at narre og bedrage fik alle fængselsbetjentene, vagterne og det øvrige opsyn til
pludselig at falde i søvn og sove som en sten. De faldt om, hvor de stod, og faldt i søvn.
De tykke jernlænker, som bandt Vasudeva’s hænder og fødder, faldt af i en fart. Dørene
og portene røg op. Selv om det var nattens mørkeste tidspunkt, kukkede gøgen med en
pludselig følelse af glæde; papegøjerne annoncerede den himmelske lyksalighed, som de
følte. Stjernerne tindrede, for hver enkelt af dem smilede af indre glæde. Regn-guden
øste blomsterdråber af regn ud over Jorden neden under. Rundt om fængslet sværmede
flokke af fugle rundt i lystig sang, idet de kvidrede liflige melodier.”
42:21 ”Vasudeva forstod, at alt dette var manifestationer af Guds pragt. Han vendte
blikket mod det nyfødte barn og blev forbløffet over det, han så. Var det sandt? Eller var
det en mental illusion? Som en pille stod han fastnaglet til stedet. Store konge, årsagen
var, at babyen var omkranset af en skinnende lysglorie! Da babyen så moderen og
faderen, begyndte den straks at le. Det forekom dem, at babyen ønskede at sige et eller
andet! Ja, de hørte ordene: ”Nu, bring Mig ufortøvent til Gokula.””
42:22 ”Vasudeva tøvede ikke. Han spredte en gammel dhoti (et indisk klædningsstykke)
ud på en bambusmåtte og lagde babyen på den. Han rev halsstykket fra en af Devaki’s
gamle sarier af og dækkede barnet med det. Så gik han ud gennem de åbne døre og
porte, forbi de sovende vagter.”
42:23 ”Han bemærkede de små regndråber, der faldt fra himlen. Han blev ked af, at det
nyfødte barn snart ville blive gennemblødt. Men da han vendte sig om, så han, at
slangen Ada-sesha fulgte i hans fodspor. Den forhindrede regnen i at gøre babyen våd
ved at holde sit udspilede nakkeskind som en udslået paraply over barnet! Ved hvert
skridt på vejen bemærkede Vasudeva lykkevarslende og gunstige tegn. Skønt Solen
endnu ikke var stået op, blomstrede lotusblomsterne i alle bassinerne, og øverst på
stænglerne vendte samtlige blomsterknopper sig mod Vasudeva. Skønt det var en nat,
hvor man ikke kunne forvente noget måneskin, tittede fuldmånen frem bag skyerne,
måske fordi den længtes efter at se Den Guddommelige Baby. Langs hele ruten oplyste
Månens kølige stråler udelukkende den bambusmåtte, på hvilken babyen lå! Babyen, der
tiltrak sig alle disse lykkevarslende tegn, blev anbragt i Nanda’s hjem, og barnet, der
154