28:5 ”Gud er ikke begrænset af tid og sted. For Ham er alle væsener ens. Han er de levendes og de ikke-levendes Herre. Ved enhver evigheds afslutning bliver involutionsprocessen fuldstændiggjort. Herefter starter evolutionen igen, og i ’skikkelse’ af Brahma skaber Gud væsener igen. Han oplyser alle med en gnist af sin egen glans. I ’skikkelse’ af Vishnu blotlægger og former Gud fuldbyrdelsens vej for hver eneste. Det er igen Gud, der i ’skikkelse’ af Shiva afslutter processen ved at tilintetgøre alt. På denne måde kan du se, at der ingen grænse er for Guds evner; ingen ende er <strong>på</strong> Guds kraft. Der kan ikke være nogen grænser for Guds bedrifter. Gud inkarnerer <strong>på</strong> utallige måder. Gud kommer som en inkarnation af et fragment af sig selv eller som en del af sig selv. Gud kommer som en indre inspirator for et bestemt formål. Gud kommer for at afslutte en tidsalder, en ny epoke, og indvie en ny. (Sidstnævnte avatar kaldes en Yuga-avatar). Beretningen om disse inkarnationer udgør ’Gudhengivenhedens kildevæld’, <strong>Bhagavatha</strong>’en.” 28:6 ”Det ene guddommelige princip arbejder gennem tre entiteter. Det arbejder som Brahma, Vishnu og Shiva for at håndtere og fuldende processen med at blive og være det, der kaldes skabelsen. Grundlæggende stammer de tre fra den samme entitet, nemlig Gud. Der er ingen over eller under; alle tre er i samme grad guddommelige. Forbundet med skabelsen er Gud Brahma; forbundet med opretholdelsen er Gud Vishnu; forbundet med nedbrydningen er Gud Shiva. Når Gud kommer og antager en speciel form ved en speciel lejlighed til et bestemt formål, er Han kendt under betegnelsen avatar. Rent faktisk var Manu (menneskehedens første fader, der blandt andet fastlagde kodeks for ’rigtig handling’) og Prajapathi (kaldet Verdens Skaber, alle væseners Herre) og andre personer guddommelige personer, der af Brahma var betroet den opgave at befolke verden. Alt sker i overensstemmelse med den guddommelige vilje. Vi kan derfor hævde, at helgener, vismænd, asketer og almindelige mennesker både er gode og slette, de er alle avatarer af Vishnu’s entitet. Avatarer er lige så utallige, som levende væsener er, for alle og enhver er født som en konsekvens af den guddommelige vilje. Men udelukkende Yuga-avatarens historie er værd at gennemlæse, for Han kommer for at genetablere ‘rigtig handling’ (<strong>på</strong> sanskrit dharma) og moralsk livsførelse. Alle andres historie er blot en historie om lidelse og fortvivlelse.” 28:7 ”Brahma gav Manu fuldmagt til at drage til Jorden for at skabe levende væsener <strong>på</strong> den. Det kvindelige princip, Devi, smuttede fra ham og førte Jorden til de nedre regioner. Brahma var derfor nødt til at søge hjælp hos Vishnu, og han tog form af et vildsvin. Han bragte Jorden væk fra de nedre regioner og placerede den blandt havene. Senere blev Jorden så opbragt over kejser Vena’s oprørende grusomhed, at Hun beholdt alle de frø, der blev sået, for sig selv. Jorden tillod dem ikke at spire. Derfor blev alle væsener hjemsøgt af sultens smerte. Jorden blev et sammensurium af bjerge og dale uden nogen som helst beplantning. Så antog Herren form af Prithu, der udjævnede overfladen, tilførte jorden gødning, forårsagede at landbruget voksede og fremmede menneskehedens velfærd. Han plejede Jorden, som han plejede sine egne børn, og derfor kaldes Jorden for Prithivi. Han siges at have bygget de første byer <strong>på</strong> Jorden.” 28:8 ”Det vil altså sige, at det var Herrens vilje, at det skulle ske således. Det var den vilje, der blev ført ud i livet. Herren skabte veda’erne for at beskytte mennesket ved hjælp af de anførte moralske <strong>på</strong>bud og åndelige discipliner. Veda’erne indeholder navne, der vil befri væsener samt regler og forskrifter, der vil vejlede menneskene. Da de ondsindede truede med at stjæle veda’erne, skjulte de sig selv i havene, og Herren antog form af en fisk for at generhverve dem. Han reddede de syv vismænd og Manu fra de samme have. Det er årsagen til, at det siges, at Herren inkarnerede som en fisk.” 28:9 ”Oh eder asketer! Oh kong Parikshith! Muligvis opstår der tvivl i jeres sind, når I hører skabelsesberetningen og de tidligste historier om mennesket <strong>på</strong> Jorden. Processerne for den guddommelige vilje er gådefulde undere. De kan ikke fattes med de evner, som I anvender for at bedømme jordiske begivenheder. Muligvis vil processerne 94
ofte forekomme jer at være blottet for enhver mening, men Herren vil aldrig involvere sig selv i nogen handling uden en behørig grund. Denne vilje behøver ikke blive forklaret. Den er sin egen sufflør. Alt alle vegne er en følge af Guds vilje.” 28:10 ”For at sætte skabelsen i gang må der nødvendigvis være en form for tillokkelse, der kan virke som en tilskyndelse. Derfor måtte Brahma (Skaberen) blive to, legeme og aktivitet. Dette ene legeme blev forvandlet til to, og derfor, hvor der tidligere var én vilje, var der nu to. Den ene som tiltrak, og den anden som blev trukket mod skabelsen, den feminine og den maskuline. Eftersom det feminine aspekt var tiltrækkende <strong>på</strong> hundrede forskellige måder, blev det kaldt ’Det, der har hundrede facetter’ og ’Brahma’s elskede’ (<strong>på</strong> sanskrit Satharupa). Den anden blev kaldt Manu. Disse to opnåede berømmelse i skabelsens første stadie. Satharupa og Manu var de første forældre.” 95
- Page 1 and 2:
Gudhengivenhedens kildevæld Origin
- Page 3 and 4:
Kære læser! Bogen ’Gudhengivenh
- Page 5 and 6:
Kapitel 1 Bhagavatha (gudhengivenhe
- Page 7 and 8:
dets naturlige føde. Det sker i s
- Page 9 and 10:
1:26 Hvem kan fastslå begyndelsen
- Page 11 and 12:
med gaver, der bestod af forskellig
- Page 13 and 14:
Kapitel 3 Barnet Parikshith og prof
- Page 15 and 16:
Sahadeva slap ham. Han tillod barne
- Page 17 and 18:
Kapitel 4 Bodsofringen 4:1 Prinsens
- Page 19 and 20:
mere end noget andet ønsker vi, du
- Page 21 and 22:
Kapitel 5 Offerceremonierne og de
- Page 23 and 24:
5:14 De udsmykkede gaderne såvel s
- Page 25 and 26:
6:6 Vidura var ikke alt for ivrig e
- Page 27 and 28:
Kapitel 7 Rådgiveren Vidura 7:1 Vi
- Page 29 and 30:
dig, begynd.” Vidura rejste sig.
- Page 31 and 32:
og onkel. Af ren uvidenhed må jeg
- Page 33 and 34:
Ligegyldigt hvor meget jeg forsøgt
- Page 35 and 36:
Kapitel 10 Krishna mysteriet 10:1 D
- Page 37 and 38:
10:15 ”Hen imod middag fik præst
- Page 39 and 40:
anden. Hvordan vil du ellers forkla
- Page 41 and 42:
frem til Panchanada’s (delstaten
- Page 43 and 44: Kapitel 12 Kali-tidsalderens begynd
- Page 45 and 46: hørte, du ankom i går aftes, er d
- Page 47 and 48: at der ikke var nogen grund til at
- Page 49 and 50: Kapitel 14 Pandava’ernes bortgang
- Page 51 and 52: Dharmaraja og de øvrige tilstedev
- Page 53 and 54: indgød dem mod og trøstede dem, n
- Page 55 and 56: Kapitel 16 Ærbødighed over for Kr
- Page 57 and 58: Kapitel 17 Erindringen om svundne d
- Page 59 and 60: ekendtgjorde, at han havde til hens
- Page 61 and 62: ud til et afsides sted og der under
- Page 63 and 64: denne operation og heller ikke en v
- Page 65 and 66: Kapitel 19 Pandava’erne - et ekse
- Page 67 and 68: ved dine fødder. Må din vilje ske
- Page 69 and 70: En bølge af frygt skyllede hen ove
- Page 71 and 72: Kapitel 21 Episoden med Durvasa 21:
- Page 73 and 74: 21:9 ”Gopala lo højt. ”Der er
- Page 75 and 76: Kapitel 22 Arjuna’s kamp mod gude
- Page 77 and 78: oede i junglen, stod og stirrede p
- Page 79 and 80: hans følelser og tilbedelse. Det v
- Page 81 and 82: Kapitel 24 Parikshith bliver forban
- Page 83 and 84: sagde han. Han lod sin søn sidde l
- Page 85 and 86: denne forbandelse, er din egen søn
- Page 87 and 88: Kapitel 26 En forbandelse eller en
- Page 89 and 90: forårsagede dette katastrofale opr
- Page 91 and 92: gennem erhvervelse af den højeste
- Page 93: Kapitel 28 Den fortryllende histori
- Page 97 and 98: Lyt!” Med sine håndflader samlet
- Page 99 and 100: havde det privilegium at deltage i,
- Page 101 and 102: 30:5 ”På denne måde antager Her
- Page 103 and 104: han med at synge og tilbede Gud gen
- Page 105 and 106: Kapitel 31 Tvivl og spørgsmål 31:
- Page 107 and 108: anstrengelser havde været ledet af
- Page 109 and 110: Kapitel 32 Purana’erne og inkarna
- Page 111 and 112: Sol-guden (Surya). Han giver øjet
- Page 113 and 114: 32:25 ”Herren blev genfødt som N
- Page 115 and 116: Kapitel 33 Avataren Rama 33:1 Visma
- Page 117 and 118: øvelse, der er nødvendig: At lytt
- Page 119 and 120: 34:7 ”Der var ingen grund til at
- Page 121 and 122: Kamsa, Naraka, Poundraka, Dwividha,
- Page 123 and 124: udstrålede, gjorde et overvældend
- Page 125 and 126: 35:5 ”Store konge! Ingen, bortset
- Page 127 and 128: 35:16 ”Uddhava blev lamslået ove
- Page 129 and 130: 36:5 ”Som tiden således gik med
- Page 131 and 132: Kapitel 37 Dæmonernes skæbne 37:1
- Page 133 and 134: at det var en fælde, gik køer og
- Page 135 and 136: Kapitel 38 Slangen Kaliya 38:1 ”L
- Page 137 and 138: og så høj, at slangen var nødt t
- Page 139 and 140: stor pragt og højtidelighed fejred
- Page 141 and 142: Imidlertid slugte dæmonen Panchaja
- Page 143 and 144: Kapitel 40 Fra dødelighed til udø
- Page 145 and 146:
ud af det på grund af Krishna’s
- Page 147 and 148:
Kapitel 41 Budskabet om Krishna’s
- Page 149 and 150:
Hold det ord, som du har givet mig.
- Page 151 and 152:
Kapitel 42 Fuldbyrdelsen i Nanda´s
- Page 153 and 154:
42:12 ”Selvfølgelig er du den, d
- Page 155 and 156:
netop var blevet født der, blev br
- Page 157 and 158:
’At finde ud af’. - pariksha
- Page 159 and 160:
Dattatreya. Vismand: Athri's og Ana
- Page 161 and 162:
Dhritharashtra. Kaurava’ernes bli
- Page 163 and 164:
Gandhari. Kong Dhritharashtra’s g
- Page 165 and 166:
Hengivenhedens Yoga. - bhakthi yoga
- Page 167 and 168:
Kamsa. Herren Krishna’s ondsinded
- Page 169 and 170:
Lanka. Sri Lanka; tidligere Ceylon.
- Page 171 and 172:
Nanda. Krishna’s fosterfader. Nan
- Page 173 and 174:
Prajapath.i Kaldet Verdens Skaber,
- Page 175 and 176:
Sanathana. En af de fire berømte b
- Page 177 and 178:
Suka. Vismanden Vyasa’s søn og e
- Page 179 and 180:
Vibhishana. Dæmonkongen Ravana’s