Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

stor pragt og højtidelighed fejrede de optagelsesceremonien til Den guddommelige
Visdom, eller som den også kaldes: ’Ceremonien der fører eleven til læreren’. Den dag
blev der udført talrige kærlighedsgerninger, og mange værdifulde genstande blev
skænket bort. Den underholdning, der blev arrangeret for Gokula’s befolkning, gjorde
dem alle glade.”
39:6 ”Herefter inviterede forældrene mange lærde, som de sammen med Garga rådslog
sig med om at finde den lærer, der var mest sagkyndig og ønskelig i forbindelse med
undervisningen af drengene. Familiens præst, Garga, tænkte sig lidt om og erklærede så,
at det ville være bedst at sende drengene til den store Sandeepani, en lærd fra den
hellige by Avanthi. Denne boede nu i Benares (Varanasi), den hellige by ved den hellige
Ganges.”
39:7 ”Sandeepani, sagde han, var en hellig person. Forældrene kunne vanskeligt sende
deres elskede børn til et sted, der lå så langt væk. Men de var bevidste om sandheden i,
at undervisning uden en lærer blot er tom undervisning. Så de indvilligede og rejste selv
til Benares med Balarama og Krishna. Da de nåede frem til det hellige sted, overlod de
brødrene til Sandeepani og ordnede det fornødne i forbindelse med børnenes ophold hos
den berømte lærer. Snart efter vendte forældrene, med blødende hjerter, tilbage til
Gokula.”
39:8 ”Fra den dag af studerede Balarama og Krishna under Sandeepani, idet de tilbød
ham deres ærefrygtige og ærbødige hyldest. Oh konge, der er tusinde, titusinde,
millioner af børn, der studerer under lærere. Men elever der opfører sig på en måde, der
giver læreren tilfredshed og glæde, er meget sjældne, end ikke én ud af hundrede gør
det! At gøre læreren tilfreds; grundigt at studere det, der bliver undervist i; undgå jagten
på sanselige fornøjelser og udelukkende koncentrere sig om jagten på viden, mens man
altid er bevidst om, at det at studere er opgaven, og det at studere er pligten, sådan bør
en studerende være. Det var sådan, Balarama og Krishna var.”
39:9 ”Aldrig, end ikke én eneste gang, afbrød de lærerens forelæsning eller satte sig op
mod ham. Ikke i noget tilfælde gik de mod hans vilje eller anvisning. De udfordrede
aldrig hans autoritet, og aldrig vovede de at undlade at adlyde hans ordrer. Skønt
børnene besad den højeste autoritet over Jorden og himlen, gav de deres lærer den
respekt og lydighed, der var passende for hans fremtrædende stilling og position.”
39:10 ”De var fulde af alvor og hengivenhed; de tillod intet at bortlede
opmærksomheden fra deres undervisning. Da Sandeepani bemærkede deres selvdisciplin
og deres begejstring for at lære, følte han en stor glæde strømme ind i sit hjerte. Når
han så dem, fik han en ubetvingelig længsel efter at oplære dem inden for mange flere
grene af viden. Han fik dem til at beherske de fire veda’er, vedanta, logisk videnskab,
grammatik, retsvidenskab og økonomi; han lærte dem alt, hvad han vidste. Konge! Hvad
kan jeg sige? Hvordan kan jeg beskrive dem? Verden har måske kendt til genier, der
kunne lære at beherske ét emne på fem år eller på et år eller på en enkel måned, men
lyt til dette! Balarama og Krishna var blot sammen med Sandeepani i 64 dage, og i den
korte tid lærte de at beherske de 64 kunstarter og videnskaber! Det var sådan, de lod
dramaet om studier udspille sig. Hvordan kan vi forklare denne forbavsende leg, denne
guddommelige teatralske optræden? Er almindelige dødelige i stand til at lære så hurtigt?
Kan de beherske så meget på så få dage?”
39:11 ”Mens han jublede over brødrenes ydmyghed og loyalitet; mens han accepterede
deres hilsener og hyldest, der blev overrakt på så ægte vis; mens han var engageret i
interessante samtaler med dem, plejede Sandeepani at græde. Det gjorde han på trods
af sine vedvarende anstrengelser for at tøjle sorgen, der brusede op i ham. Balarama og
Krishna bemærkede det, men længe tøvede de med at spørge ham om årsagen til
139