Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

ekendtgjorde, at han havde til hensigt at gifte sin datter væk med hvem som helst, der
måtte ramme målet. Alle blev bedt om at holde sig klar. Byen var fuld af prinser og
konger, der var kommet for at deltage i denne specielle bueskydningskonkurrence.”
17:10 ”Nyheden om konkurrencen nåede ud til dine bedsteforældre, der havde påtaget
sig rollen som præster for at vildlede de snu Kaurava’er. Først mente de, at de ikke
burde deltage i konkurrencen, men Arjuna, din bedstefader, var i stand til at overtale
sine brødre til at deltage i denne fest for tapre mænd. For, som han sagde, ingen, der
tilhører kriger-kasten, burde blive væk, når bueskytter konkurrerer om en så
fremragende gevinst.”
17:11 ”Således gik det til, at de fem brødre sad i forsamlingen forklædt som præster. De
sad der som en flok løver og udstrålede tapperhed. Alles blikke var rettet mod det sted,
hvor de sad. Folk kom med bemærkninger om deres tilstedeværelse. Mange af
bemærkningerne var beundrende, andre bespottende. Nogle roste dem som værende
mestrer, andre lo og kaldte dem for professionelle kæmpere eller vagter. Sladderen om
dem spredtes ud over hele forsamlingen.”
17:12 ”Herren Krishna var ankommet til festen. Han så hele tiden på Arjuna. Krishna’s
broder, Balarama, der sad og talte med ham, bemærkede det. Endelig begyndte festen,
hvor der skulle findes en brudgom. En efter en begav de sig hen til spejlbilledet i vandet
og rettede pilen mod den roterende ’fisk’ ovenover. Ingen af dem ramte, og blege og
ydmyget vendte de tilbage til deres pladser. De var tynget af skuffelse og skamfølelse og
sank sammen i sorg.”
17:13 ”Krishna havde ingen intention om at rejse sig og deltage i konkurrencen. Han
blev roligt siddende på sin plads. Havde Han ønsket det, kunne Han med største lethed
have ramt ’fisken’ og dermed vundet. Men hvem kan måle Hans sinds dybde?”
17:14 ”Nu rejste Arjuna sig og bevægede sig hen mod den nye opfindelse. Han kastede
en lysende stråleglans af åndfuldhed over forsamlingen. Denne kom fra hans tapre
personligheds aura. Droupadi, prinsessen, løftede sit blik og så med beundring på ham.
Hendes sind smeltede sammen med den lysende stråleglans. Lynhurtigt flækkede
Arjuna’s pil ’fisken’. Han havde vundet. Forsamlingens bifald bragede løs. Prinsessen gik
hen til ham og giftede sig med ham, idet hun lagde en blomsterkrans om hans hals og
tog hans hænder i sine.”
17:15 ”Da Arjuna kom ud af salen med sin hustru i hånden, hylede flokken af besejrede
konger og prinser op om, at konkurrencereglerne ikke var blevet overholdt. Årsagen var,
at en præst, der ikke havde lov til at konkurrere i bueskydning, havde fået lov til at
deltage og var blevet udråbt som vinder. I en vred klynge kastede de sig over din
bedstefader. Men Bhima trak et kæmpe træ op med rode og svingede det rundt over
hovedet på mængden af besejrede konger.”
17:16 ”Da Krishna og Balarama så slåskampen mellem den skuffede flok bejlere og
Pandava-brødrene, smilede de for sig selv i påskønnelse over Arjuna’s succesfulde
bedrift. Dine bedsteforældre havde ingen anelse om, hvem de to var; de havde aldrig set
dem før.”
17:17 ”Med den nyvundne brud nåede Pandava-brødrene tilbage til deres bopæl, der var
en pottemagers ydmyge bolig. Den ældste af brødrene, Dharmaraja, var med stor
begejstring i gang med at beskrive dagens begivenheder, da Balarama og Krishna, klædt
i gul silke og herlige at skue, trådte ind i den simple hytte. De lagde sig for fødderne af
den ældre Kunthi, dine bedsteforældres moder. ”Lille faster, vi er dine nevøer”, sagde de.
”Vi er Nanda og Yasoda’s børn”, præsenterede de sig selv. Herefter berørte de
59