sammen. De var udelukkende optaget af tanken om Ham; de forenede sig i disse tanker. Da de alle som med én stemme råbte: ”Krishna!”, blev træerne, der stod rundt omkring, så begejstrede, at de opførte sig, som var de berusede. De svajede med ’armene’ og begyndte at stønne af bedrøvelse. Med sine egne øjne iagttog Uddhava, hvorledes adskillelsen fra Krishna berørte og bedrøvede, ikke blot Brindavan’s røgterdrenge og røgterpiger, men selv dets bjerge og træer. Store konge! Hvad mere kan jeg sige? Uddhava så scenerier, der ligger hinsides ens fatteevne. Han var overvældet af forbløffelse; han blev tillige ydmyg.” 35:12 Da han hørte dette, blev kongen ivrig efter at høre mere. Han sagde: ”Mester! Hvordan skete det? Hvis der ikke er noget til hinder for det, så oplys mig venligst om dette punkt.” Eftersom han bad <strong>på</strong> denne måde, svarede Suka: ”Raja (konge)! Røgterpigernes bevidsthed var gået op i en enhed med Krishna’s bevidsthed. Derfor bemærkede de intet andet, ingen anden. Hver sten, hvert træ de så, så de som Krishna. De holdt fast i denne fælles bevidsthed ved at råbe: Krishna! Krishna! De fik stenene og træerne til at føle smerten ved adskillelsen fra Krishna, og også de smeltede bort i denne sorgs hede, så tårer faldt fra bladene. Stenene blev blødgjorte af de tårer, de udsondrede. Forestil dig hvor forbløffende disse scenerier må have været! Grundsætningen: ’Alt er levende’ blev <strong>på</strong> denne måde i sandhed bevist for ham. Brindavan’s sten og træer demonstrerede over for Uddhava, at der ikke findes noget, der er blottet for bevidsthed og liv.” 35:13 De, der er ude af stand til at fatte røgterpigernes fryd, denne hengivenhed der smeltede sten og fik træerne til at hulke i sorg, har ingen ret til at dømme og afsige en kendelse. Gør de det, afslører de blot, at deres intelligens er mere uvirksom end klippernes og kampestenenes. Uvirksomme sind kan aldrig fatte Krishna’s pragt. Den Krishna, der er universets Herre. Den Krishna, der fortryller universet med sin skønhed og kraft. Udelukkende de klareste og de reneste intelligenser kan fatte denne fryd og hengivenhed.” 35:14 Den aften i Brindavan bemærkede Uddhava ligeledes et hidtil ukendt optrin. Da præsterne og de øvrige hellige mænd ved solnedgang var beskæftiget med tilbedelse af ilden gennem ceremonielle ritualer, oplyste røgterpigernes hjerterne i deres eget hjem. Det gjorde de ved, fra de omkringliggende huse, at hjembringe gløder eller levende flammer i muslingeskaller eller i små tallerkener af ler. Men Uddhava lagde mærke til, at det første hus der tændte lampen og dermed også beboernes hjerter, var Nanda’s hus. Huset hvor Krishna voksede op og legede. Han så, at lige så snart lyset skinnede i Nanda’s hus, begav røgterpigerne sig, én efter én og med lamper i deres hænder, til dette hus for at få dem tændt <strong>på</strong> en lykkevarslende måde. Efter lamperne <strong>på</strong> denne måde var blevet tændt, bar de dem tilbage til deres egne hjem. Uddhava sad <strong>på</strong> trappen til forsamlingshuset og så lamperne bevæge sig forbi.” 35:15 ”Imidlertid var der én røgterpige, der var for længe om at tænde sin lampe i Krishna’s hus. De andre røgterpiger, der kom efter hende, blev utålmodige; de havde ingen mulighed for at få deres lamper tændt. Yasoda, (Krishna’s fostermoder) der befandt sig i de indre værelser, kom ud, og idet hun så røgterpigen, råbte hun: ”Oh, hvilken ulykke sker der her!” Samtidig forsøgte hun at vække pigen ved at give hende et klap <strong>på</strong> ryggen. Men pigen åbnede ikke sine øjne. Røgterpigerne rundt om hende trak hende nænsomt væk fra lampen og lagde hende, så hun kunne hvile en stund. Hendes fingre var blevet slemt forbrændte og var nærmest forkullede. Med megen møje blev hun bragt til bevidsthed. Da de forhørte sig nærmere, afslørede hun, at hun havde set Krishna i lampens flamme, og midt i denne glade oplevelse var hun sig ikke bevidst om, at hendes fingre var i flammen og var i færd med at blive brændt. Hun følte overhovedet ingen smerter.” 126
35:16 ”Uddhava blev lamslået over denne hændelse, der var endnu et vidunderligt eksempel <strong>på</strong> røgterpigernes hengivenhed.” 127
- Page 1 and 2:
Gudhengivenhedens kildevæld Origin
- Page 3 and 4:
Kære læser! Bogen ’Gudhengivenh
- Page 5 and 6:
Kapitel 1 Bhagavatha (gudhengivenhe
- Page 7 and 8:
dets naturlige føde. Det sker i s
- Page 9 and 10:
1:26 Hvem kan fastslå begyndelsen
- Page 11 and 12:
med gaver, der bestod af forskellig
- Page 13 and 14:
Kapitel 3 Barnet Parikshith og prof
- Page 15 and 16:
Sahadeva slap ham. Han tillod barne
- Page 17 and 18:
Kapitel 4 Bodsofringen 4:1 Prinsens
- Page 19 and 20:
mere end noget andet ønsker vi, du
- Page 21 and 22:
Kapitel 5 Offerceremonierne og de
- Page 23 and 24:
5:14 De udsmykkede gaderne såvel s
- Page 25 and 26:
6:6 Vidura var ikke alt for ivrig e
- Page 27 and 28:
Kapitel 7 Rådgiveren Vidura 7:1 Vi
- Page 29 and 30:
dig, begynd.” Vidura rejste sig.
- Page 31 and 32:
og onkel. Af ren uvidenhed må jeg
- Page 33 and 34:
Ligegyldigt hvor meget jeg forsøgt
- Page 35 and 36:
Kapitel 10 Krishna mysteriet 10:1 D
- Page 37 and 38:
10:15 ”Hen imod middag fik præst
- Page 39 and 40:
anden. Hvordan vil du ellers forkla
- Page 41 and 42:
frem til Panchanada’s (delstaten
- Page 43 and 44:
Kapitel 12 Kali-tidsalderens begynd
- Page 45 and 46:
hørte, du ankom i går aftes, er d
- Page 47 and 48:
at der ikke var nogen grund til at
- Page 49 and 50:
Kapitel 14 Pandava’ernes bortgang
- Page 51 and 52:
Dharmaraja og de øvrige tilstedev
- Page 53 and 54:
indgød dem mod og trøstede dem, n
- Page 55 and 56:
Kapitel 16 Ærbødighed over for Kr
- Page 57 and 58:
Kapitel 17 Erindringen om svundne d
- Page 59 and 60:
ekendtgjorde, at han havde til hens
- Page 61 and 62:
ud til et afsides sted og der under
- Page 63 and 64:
denne operation og heller ikke en v
- Page 65 and 66:
Kapitel 19 Pandava’erne - et ekse
- Page 67 and 68:
ved dine fødder. Må din vilje ske
- Page 69 and 70:
En bølge af frygt skyllede hen ove
- Page 71 and 72:
Kapitel 21 Episoden med Durvasa 21:
- Page 73 and 74:
21:9 ”Gopala lo højt. ”Der er
- Page 75 and 76: Kapitel 22 Arjuna’s kamp mod gude
- Page 77 and 78: oede i junglen, stod og stirrede p
- Page 79 and 80: hans følelser og tilbedelse. Det v
- Page 81 and 82: Kapitel 24 Parikshith bliver forban
- Page 83 and 84: sagde han. Han lod sin søn sidde l
- Page 85 and 86: denne forbandelse, er din egen søn
- Page 87 and 88: Kapitel 26 En forbandelse eller en
- Page 89 and 90: forårsagede dette katastrofale opr
- Page 91 and 92: gennem erhvervelse af den højeste
- Page 93 and 94: Kapitel 28 Den fortryllende histori
- Page 95 and 96: ofte forekomme jer at være blottet
- Page 97 and 98: Lyt!” Med sine håndflader samlet
- Page 99 and 100: havde det privilegium at deltage i,
- Page 101 and 102: 30:5 ”På denne måde antager Her
- Page 103 and 104: han med at synge og tilbede Gud gen
- Page 105 and 106: Kapitel 31 Tvivl og spørgsmål 31:
- Page 107 and 108: anstrengelser havde været ledet af
- Page 109 and 110: Kapitel 32 Purana’erne og inkarna
- Page 111 and 112: Sol-guden (Surya). Han giver øjet
- Page 113 and 114: 32:25 ”Herren blev genfødt som N
- Page 115 and 116: Kapitel 33 Avataren Rama 33:1 Visma
- Page 117 and 118: øvelse, der er nødvendig: At lytt
- Page 119 and 120: 34:7 ”Der var ingen grund til at
- Page 121 and 122: Kamsa, Naraka, Poundraka, Dwividha,
- Page 123 and 124: udstrålede, gjorde et overvældend
- Page 125: 35:5 ”Store konge! Ingen, bortset
- Page 129 and 130: 36:5 ”Som tiden således gik med
- Page 131 and 132: Kapitel 37 Dæmonernes skæbne 37:1
- Page 133 and 134: at det var en fælde, gik køer og
- Page 135 and 136: Kapitel 38 Slangen Kaliya 38:1 ”L
- Page 137 and 138: og så høj, at slangen var nødt t
- Page 139 and 140: stor pragt og højtidelighed fejred
- Page 141 and 142: Imidlertid slugte dæmonen Panchaja
- Page 143 and 144: Kapitel 40 Fra dødelighed til udø
- Page 145 and 146: ud af det på grund af Krishna’s
- Page 147 and 148: Kapitel 41 Budskabet om Krishna’s
- Page 149 and 150: Hold det ord, som du har givet mig.
- Page 151 and 152: Kapitel 42 Fuldbyrdelsen i Nanda´s
- Page 153 and 154: 42:12 ”Selvfølgelig er du den, d
- Page 155 and 156: netop var blevet født der, blev br
- Page 157 and 158: ’At finde ud af’. - pariksha
- Page 159 and 160: Dattatreya. Vismand: Athri's og Ana
- Page 161 and 162: Dhritharashtra. Kaurava’ernes bli
- Page 163 and 164: Gandhari. Kong Dhritharashtra’s g
- Page 165 and 166: Hengivenhedens Yoga. - bhakthi yoga
- Page 167 and 168: Kamsa. Herren Krishna’s ondsinded
- Page 169 and 170: Lanka. Sri Lanka; tidligere Ceylon.
- Page 171 and 172: Nanda. Krishna’s fosterfader. Nan
- Page 173 and 174: Prajapath.i Kaldet Verdens Skaber,
- Page 175 and 176: Sanathana. En af de fire berømte b
- Page 177 and 178:
Suka. Vismanden Vyasa’s søn og e
- Page 179 and 180:
Vibhishana. Dæmonkongen Ravana’s