Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

28:5 ”Gud er ikke begrænset af tid og sted. For Ham er alle væsener ens. Han er de
levendes og de ikke-levendes Herre. Ved enhver evigheds afslutning bliver involutionsprocessen
fuldstændiggjort. Herefter starter evolutionen igen, og i ’skikkelse’ af Brahma
skaber Gud væsener igen. Han oplyser alle med en gnist af sin egen glans. I ’skikkelse’
af Vishnu blotlægger og former Gud fuldbyrdelsens vej for hver eneste. Det er igen Gud,
der i ’skikkelse’ af Shiva afslutter processen ved at tilintetgøre alt. På denne måde kan du
se, at der ingen grænse er for Guds evner; ingen ende er på Guds kraft. Der kan ikke
være nogen grænser for Guds bedrifter. Gud inkarnerer på utallige måder. Gud kommer
som en inkarnation af et fragment af sig selv eller som en del af sig selv. Gud kommer
som en indre inspirator for et bestemt formål. Gud kommer for at afslutte en tidsalder,
en ny epoke, og indvie en ny. (Sidstnævnte avatar kaldes en Yuga-avatar). Beretningen
om disse inkarnationer udgør ’Gudhengivenhedens kildevæld’, Bhagavatha’en.”
28:6 ”Det ene guddommelige princip arbejder gennem tre entiteter. Det arbejder som
Brahma, Vishnu og Shiva for at håndtere og fuldende processen med at blive og være
det, der kaldes skabelsen. Grundlæggende stammer de tre fra den samme entitet,
nemlig Gud. Der er ingen over eller under; alle tre er i samme grad guddommelige.
Forbundet med skabelsen er Gud Brahma; forbundet med opretholdelsen er Gud Vishnu;
forbundet med nedbrydningen er Gud Shiva. Når Gud kommer og antager en speciel
form ved en speciel lejlighed til et bestemt formål, er Han kendt under betegnelsen
avatar. Rent faktisk var Manu (menneskehedens første fader, der blandt andet fastlagde
kodeks for ’rigtig handling’) og Prajapathi (kaldet Verdens Skaber, alle væseners Herre)
og andre personer guddommelige personer, der af Brahma var betroet den opgave at
befolke verden. Alt sker i overensstemmelse med den guddommelige vilje. Vi kan derfor
hævde, at helgener, vismænd, asketer og almindelige mennesker både er gode og slette,
de er alle avatarer af Vishnu’s entitet. Avatarer er lige så utallige, som levende væsener
er, for alle og enhver er født som en konsekvens af den guddommelige vilje. Men
udelukkende Yuga-avatarens historie er værd at gennemlæse, for Han kommer for at
genetablere ‘rigtig handling’ (på sanskrit dharma) og moralsk livsførelse. Alle andres
historie er blot en historie om lidelse og fortvivlelse.”
28:7 ”Brahma gav Manu fuldmagt til at drage til Jorden for at skabe levende væsener på
den. Det kvindelige princip, Devi, smuttede fra ham og førte Jorden til de nedre regioner.
Brahma var derfor nødt til at søge hjælp hos Vishnu, og han tog form af et vildsvin. Han
bragte Jorden væk fra de nedre regioner og placerede den blandt havene. Senere blev
Jorden så opbragt over kejser Vena’s oprørende grusomhed, at Hun beholdt alle de frø,
der blev sået, for sig selv. Jorden tillod dem ikke at spire. Derfor blev alle væsener
hjemsøgt af sultens smerte. Jorden blev et sammensurium af bjerge og dale uden nogen
som helst beplantning. Så antog Herren form af Prithu, der udjævnede overfladen,
tilførte jorden gødning, forårsagede at landbruget voksede og fremmede
menneskehedens velfærd. Han plejede Jorden, som han plejede sine egne børn, og
derfor kaldes Jorden for Prithivi. Han siges at have bygget de første byer på Jorden.”
28:8 ”Det vil altså sige, at det var Herrens vilje, at det skulle ske således. Det var den
vilje, der blev ført ud i livet. Herren skabte veda’erne for at beskytte mennesket ved
hjælp af de anførte moralske påbud og åndelige discipliner. Veda’erne indeholder navne,
der vil befri væsener samt regler og forskrifter, der vil vejlede menneskene. Da de
ondsindede truede med at stjæle veda’erne, skjulte de sig selv i havene, og Herren antog
form af en fisk for at generhverve dem. Han reddede de syv vismænd og Manu fra de
samme have. Det er årsagen til, at det siges, at Herren inkarnerede som en fisk.”
28:9 ”Oh eder asketer! Oh kong Parikshith! Muligvis opstår der tvivl i jeres sind, når I
hører skabelsesberetningen og de tidligste historier om mennesket på Jorden.
Processerne for den guddommelige vilje er gådefulde undere. De kan ikke fattes med de
evner, som I anvender for at bedømme jordiske begivenheder. Muligvis vil processerne
94