Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

anstrengelser havde været ledet af den rene og gode vej i stedet for lidenskabens og
hvileløshedens vej, som de foretrak, kunne de have opnået selvrealisationens fred og
glæde. På grundlag af den underliggende indre trang, er asketiske øvelser inddelt i tre
grupper. De kan være omfattet af sløvhedens og uvidenhedens kvaliteter, lidenskabens
og hvileløshedens kvaliteter samt renhedens og godhedens kvaliteter. Af disse er den
renhedens og godhedens kvaliteter de mest virkningsfulde, når det drejer sig om at
synliggøre Gud.”
31:13 ”Vasishta, Viswamithra og andre vismænd opnåede forbløffende kræfter gennem
deres rene og gode asketiske øvelser, der blev udført ud fra uselviske motiver. Til sidst
hævede de sig op til positionen, hvor de blev vismænd, der er fordybet i guddommelig
bevidsthed. Asketiske øvelser inddeles også i en anden tredeling: Mental, fysisk og
verbal. Du spørger muligvis om, hvilken af disse tre, der er den vigtigste. Jeg kan
fortælle dig, at de alle tre er vigtige. Det gælder dog, at hvis den mentale ’åndelige,
asketiske øvelse’ følges, vil de to andre følge med.”
31.14 ”Det menneske der er opfyldt af objektive ønsker, vil på forskellig vis stræbe efter
at få dem opfyldt. Det er en slave af sine sanser og deres forfølgelse. Men hvis det
trækker sanserne væk fra verden og får kontrol over deres herre, sindet, og engagerer
sindet i asketiske øvelser, så kan det tilvejebringe selvbeherskelse eller ’uafhængighed’
af sig selv. At tillade sanserne at knytte sig til objekter, det er trældommen. Når sindet,
der strømmer gennem sanserne mod den ydre verden, rettes indad og sættes til at
kontemplere på Den guddommelige Gnist opnås befrielse.”
31:15 ”Oh konge! Alt hvad man kan se, er forgængeligt, usandt. Alene Gud er evig,
sand. Tilknytninger til objekter ender i sorg. Gud er ens egen virkelighed. Denne
virkelighed, Gud i dig, har intet slægtskab med den skiftende og forgængelige verden;
Gud er udelukkende Ren Bevidsthed. Selv om du mener, at der rent logisk må være en
form for slægtskab, kan det udelukkende være den slags slægtskab, der findes mellem
den, der drømmer, og det, der ses og opleves i drømmene.”
31:16 Da han hørte det, begyndte kongen at spørge på denne måde: ”Mester! Jeg har en
tvivl, der plager mig i forbindelse med det her. I drømme forekommer kun de ting, der er
blevet erkendt direkte i den vågne tilstand. Denne virkelighed må nødvendigvis være der
som grundlag for de falske tilsynekomster, der opstår i drømmene, er det ikke sådan?
Mens drømmen opleves, opfattes alle objekterne som værende virkelige; når man vågner
op erkendes det, at de alle var uvirkelige, de er der ikke længere. Men det er vores,
menneskenes, oplevelse. Kan Gud også blive bedraget? Hvis der kun fandtes én slags
objekter, og de var helt ens, så kunne man sige, at illusionen bedrager, og at dette er
virkningen. Men objekterne, der erkendes direkte i den vågne tilstand, er mangfoldige og
har mangeartede former. De forekommer alle at være virkelige og sande. Hvordan kan
disse objekter, der opleves i vågentilstanden, blive sammenlignet eller sidestillet med de
objekter, der opleves i drømme?”
31:17 ”Dette spørgsmål fik Suka til at le. ”Oh konge, illusionen selv har fremkaldt de
mangeartede former. Det er en smart iscenesættelse, en form for kostume. Den
objektive verden, eller naturen, antager mangfoldige former gennem illusionens
manipulationer, den bedrageriske tilskyndelse. På grund af selvbedragets eller
uvidenhedens oprindelige indskydelse fremkom kvaliteterne og blev blandet sammen
med hinanden. Tid manifesterede sig med forandringen, og alle disse mangfoldigheder,
der under ét kaldes universet, fremkom. Derfor skal den individualiserede sjæl vie sig
selv til denne selvbedragets nektar, spillets instruktør, den, der manipulerer tiden,
skuespilleren, der laver løjer med kvaliteterne (forskellig slags adfærd, forskellige
kvaliteter, grænseløse egenskaber), alle verdeners moder (Illusionen). Sjælen må fylde
sig med forståelsen af Den Uforgængelige Absoluttes umålelige styrke og herlighed.
107