Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

indgød dem mod og trøstede dem, når der var behov for det. Hun var selv det gode
eksempel, og gennem undervisning fremmede hun væksten af de gode dyder blandt
dem. Hun oprettede institutioner til at fremme og beskytte den gode karakter. Hun tillod
kvinder fra alle lag at henvende sig til hende, for hun besad ingen falsk stolthed. Hun
behandlede alle med ærbødighed. Iravathi var barmhjertighedens og sjælsstyrkens
engel. Alle og enhver priste hende som gudinden Annapurnaa (den der skænker føde) i
menneskelig skikkelse.
15:7 Gennem denne konges og dronnings regeringstid levede mænd og kvinder i fred og
velstand uden at være generet af ønsker. Parikshith arrangerede også gennemførelsen af
mange vediske ofringer og ritualer til lykke og fremgang for menneskeheden. Han
sørgede for, at Gud, med Hans mangfoldige navne, blev tilbedt i templerne og i
hjemmene. På denne og andre måder blev troen på Gud og kærlighed til mennesket
indpodet i hans undersåtters hjerter. Han fremmede forholdsregler, der sikrede fred og
harmoni blandt de vismænd og hellige mænd, der levede som eneboere i skovhytter.
Han beskyttede dem mod mennesker og dyr, så de kunne leve i stille tilbagetrækken.
Han tilskyndede dem til at undersøge sig selv for derved at åbenbare selvkontrollens
love. Han førte personligt opsyn med de skridt, der blev foretaget for at garantere deres
tryghed og sikkerhed.
15:8 På denne måde herskede Parikshith og Iravathi over deres Imperium, som Herren
Iswara (Herren Shiva) og dennes hustru, Parvathi, herskede over universet; nemlig med
forældreagtig kærlighed og omsorg. Kort efter spredte nyheden sig blandt kvinderne, at
dronningen var i lykkelige omstændigheder. Det blev bekræftet. I hjemmene og i
offentlige tilbedelsessteder bad undersåtterne til Gud, om Han ville velsigne dronningen
med en søn. De bad om en søn, der ville være udstyret med alle gode kvaliteter og
karakterstyrke, en søn der ville blive en trofast og uforfærdet tilhænger af ‘rigtig
handling’, og som ville leve et langt liv. På den tid elskede undersåtterne deres konge så
intens, at de gav afkald på deres egne glæder for at glæde ham i stedet. Kongen elskede
også dem og beskyttede dem, som han beskyttede sine egne øjne.
15:9 Parikshith bemærkede undersåtternes henrykkelse over den lykkevarslende udsigt
til det barns komme, der skulle videreføre dynastiet. Han græd af glæde, da han
opdagede, hvor dybt hans folk var knyttet til ham. Han følte, at hengivenheden var der
takket være hans bedstefader og takket være Herren Krishna’s nådegave.
15:10 Parikshith afveg ikke fra sin beslutning om at tjene sit folks interesser på bedste
måde. For at klare denne store opgave gav han afkald på sine egne sympatier og
antipatier. Han opfattede sine undersåtter som sine børn. Det bånd, der på denne vis
knyttede kongen og folket sammen i et sådant tæt og kærligt forhold, var i sandhed af
hellig beskaffenhed. Derfor plejede hans folk at sige, at de ville foretrække hans
kongerige frem for himlen.
15:11 I mellemtiden, på en lykkevarslende dag, blev en søn født, og hele landet var
opfyldt af ubeskrivelig glæde. Vismænd, lærde og statsmænd sendte deres velsignelser
og gode ønsker til kongen. De erklærede, at et nyt lys var begyndt at skinne over landet.
Astrologer rådførte sig med deres bøger og beregnede barnets skæbne. De kundgjorde,
af han ville komme til at forøge dynastiets herlighed og tilføje endnu mere anseelse til sin
fader og vinde sit folks agtelse og kærlighed.
15:12 Parikshith inviterede familiens lærer til paladset og konsulterede også præsterne
for at finde frem til en dato for barnets navngivningsceremoni. Følgelig fik barnet, under
en kompliceret arrangeret højtidsceremoni, navnet Janamejaya. De tilstedeværende
præster modtog kostbare gaver. Det skete efter henstilling fra Kripacharya, der var
alderspræsident blandt kongens rådgivende præster. Køer med gyldne udsmykkede horn
53