Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

Dharmaraja’s fødder, idet de bøjede sig dybt for ham. Krishna henvendte sig til Arjuna
og trak ham til side med et udtryk af kærlig hengivenhed. ”Jeg kender dig, men du
kender ikke mig. I dag ser jeg dig for første gang. Jeg er Vasudeva’s søn; mit navn er Sri
Krishna. Jeg er ældre end dig. Da du sejrede i det kongelige palads, opdagede jeg, at I er
Pandava-brødrene. Jeg forstod da, at I var undsluppet vokshuset, som I var i, da der
blev sat ild til det. Lige fra det øjeblik, jeg fik øje på dig i forsamlingen af bejlere, følte
jeg på en eller anden måde, at du måtte være Arjuna. Det fortalte jeg også min broder.
Dette er min broder, Balarama. Jeg er meget glad for, at jeg opdagede dig, og min
broder deler også min glæde. Endelig møder jeg dig. Din brud er legemliggørelsen af
gode dyder og intelligens.””
17:18 ”Mens Han sagde dette, førte Krishna Arjuna lidt væk fra de andre og hviskede i
hans øre: ”Slægtning! Jeg vil ikke råde dig til allerede nu at vise dig offentligt. Fortsæt
med at være forklædt en kort stund endnu, mens I er det ene eller det andet sted.”
Herefter tog Han afsked med sin tante og de andre og drog derfra med sin ældre broder,
Balarama.”
17:19 ”Fra denne dag af blev hengivenheden mellem Krishna og Arjuna mere og mere
intens. Den voksede til et kæmpe træ, der bar frugter fulde af sødme, som de delte med
hinanden. I denne sødme smeltede deres sind sammen og blev til ét. Bemærk, at første
gang din bedstefader mødte Herren Sri Krishna, var i Droupadi’s bryllupssal. Betydningen
af det skal findes i det faktum, at også de blev bundet sammen livet igennem af
kærlighedens og hengivenhedens bånd, der betød et aldrig svigtende venskab. For at
fuldbyrde dette venskab lærte Krishna ham den højeste visdom. Bemærkede du, hvor
kammeratlige de i enhver henseende perfekte svindlere var over for din bedstefader, da
han vandt Droupadi?” Efter at have stillet det spørgsmål, rejste Vyasa sig og samlede
sine ting sammen i et forsøg på at komme af sted.
17:20 Da han så det, og mens glædestårer fyldte hans øjne, bønfaldt Parikshith inderligt:
”Herre! Med din beskrivelse af Hans lege og Hans nåde har Du fået Herren til at stå klart
for mit blik. Vil du ikke nok fortælle om flere af de tilfælde, hvor Herren overøste sin
barmhjertighed over mine bedsteforældre? Hvordan Han gradvis kom tættere på dem, og
hvordan Han reddede dem fra katastrofer? Jeg kan ikke falde i søvn, jeg ønsker kun at
lytte til historier om Gud. Gør denne nat hellig ved at fortælle mig om Herrens pragt.
Udelukkende det kan tilfredsstille mig. Lad mig tilbringe natten med Ham i tankerne. Din
stilhed foruroliger mig.”
17:21 Vyasa bemærkede Parikshith’s standhaftighed og hengivenhed og ændrede sin
beslutning. Han sagde: ”Min søn! Havde Krishna blot udført ét eller to mirakler, kunne
jeg have beskrevet dem for dig. Selv om jeg havde en milliard tunger og hele evigheden
af tid, kan beskrivelsen af Hans storslåethed aldrig blive udtømmende. Alle guderne bøjer
sig for Ham med håndfladerne samlet. Undertiden vil Han løfte sine hengivne til skyerne;
snart efter vil Han trække dem ned i dybet. Han behandler verden som et dukketeater.
Hans smil var altid glædestrålende. Han kendte ikke til bekymring, skuffelse eller lidelse.
Nogen gange opførte Han sig som et almindeligt menneske, nogle gange som et
uskyldigt barn. Andre gange som en kær slægtning eller som en fortrolig ven eller som
en myndig hersker. Engang imellem opførte Han sig som en legesyg røgterdreng. Han
havde evnen og begavelsen til at spille alle roller med en enestående forskellighed. Han
elskede din bedstefader Arjuna med en speciel inderlighed. Han plejede at tage ham
med, ligegyldigt hvor Han tog hen, og hvad Han skulle. Derfor kunne Arjuna frit bevæge
sig rundt, selv i de indre gemakker i Herrens residens. Herren plejede at lege med din
bedstefader i Yamuna-floden. Han dykkede ned i floden ét sted for så at dukke op et
stykke derfra og overraske din bedstefader. Han opfordrede ham til at gøre det samme,
hvis han ellers kunne. Han konkurrerede med ham i forskellige lege; lege der trodser
beskrivelse, og som du ikke vil kunne genkende. Pludselig kunne Han tage Arjuna med
60