Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

at det var en fælde, gik køer og røgterdrenge ind i dens gab. Gopala genkendte den som
endnu en ond dæmon. Han gik også ind i pyton-slangens krop, men blot for at flænse
den i stykker og redde de liv, der var blevet lokket i fælden. Ingen følte angst længere,
og sikre under Gopala’s beskyttelse fortsatte de til deres hjem.”
37:13 ”Fra den dag af havde røgterdrengene ikke noget spor af frygt i sig. De troede på,
at Gopala helt sikkert ville værne dem mod alle farer, da Han var almægtig. Derfor
bekymrede de sig ikke over noget på deres vej; de holdt ikke specielt øje med
vejsiderne, men gik fulde af tillid i den retning, som Krishna tog.”
37:14 ”Drengen Krishna’s leg var hvert øjeblik et under, et mirakel, en forbløffende
begivenhed, et heltemodigt eventyr. Hvad kan jeg fortælle om dem? Kan almindelige
mennesker udføre sådanne undere? De, der ikke tror, på trods af at de har set sådanne
begivenheder, er blot byrder for Jorden, de er frugter, der ikke har nogen smag, og som
ikke er til nogen nytte.”
37:15 Suka’s ansigt blev oplyst af et dybt indre smil, da han sagde dette. Hans øjne
skinnede, som så han et syn af Den Strålende Ene, da han i lang tid begærligt fæstnede
dem på ét punkt.
37:16 ”Parikshith spurgte ham: ”Mester! Når selv dæmonerne udviklede tro på Gud og
tilbad Ham, hvordan kan det så være, at mennesker glemmer Ham og forsømmer at
tilbede Ham? De tror på ører, der hører, frem for øjne der ser. Jeg opfatter det som
værende konsekvensen af en eller anden stor synd, de har begået. Eller måske er det
resultatet af en forbandelse.”
37:17 Til dette sagde Suka: ”Oh konge! Dine ord er sande. Afskyelige væsener som
Kamsa, Jarasandha, Salya og Sisupala så med deres egne øjne beviser på Krishna’s
overmenneskelige kræfter. Men den usandhed, at Han blot var en røgterdreng, genlød så
overvældende i deres ører, at de altid udelukkende var opmærksomme på den stemme,
de hørte fra himlen, snarere end de var opmærksomme på det, de så med deres egne
øjne. Som en konsekvens af det mistede de på en vanærende måde deres liv. De
ignorerede miraklerne; de vidunderlige begivenheder; de forbløffende bedrifter som de
var vidne til; de løbende nederlag som deres udsendinge led for Hans hånd og de
tilsidesatte pligten over for Gud foran dem. Hvilken anden forklaring kan vi give på dette,
end at de var forbandet til at skulle handle på denne måde. Denne forbandelse må være
kastet på dem som et resultat af synd.”
37:18 ”Gopala er Lokapala og ikke en røgterdreng. (Gopala betyder: ’Ham der beskytter,
vejleder, nærer og plejer alle levende væsener’. Lokapala betyder ’Verdens Herre’) Den
skikkelse Han antog som menneske, var en røgterdrengs skikkelse, det er alt. Men sandt
at sige er Han den lykkevarslende skikkelse, der befrier de individualiserede sjæle fra
trældom, da Han besidder den guddommelig energi og styrke og kender metoderne til at
opnå befrielse.”
37:19 Parikshith blev i allerhøjeste grad henrykt over vismandens ord. ”Mine
bedsteforældre havde en enestående god skæbne, eftersom de var i Gopala’s
guddommelige selskab; de legede med Ham; de talte med Ham; de fik velsignelsen af
Hans selskab og nærvær. Men ok, jeg får dog i det mindste lov til at lytte til beskrivelsen
af en lille del af Hans herlighed og nyde lyksaligheden heraf. Det er også en rigtig god
skæbne at få denne mulighed for at høre om Hans herlighed fra en så berømt vismand
som dig. Det skyldes også disse bedsteforældres velsignelser. Kan man få sådan en
mulighed uden at have et specielt held”, sagde Parikshith med glædestårer strømmende
ned af kinderne.
133