Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

Kapitel 5
Offerceremonierne og de ældres bodsøvelse
5:1 Dharmaraja accepterede Krishna’s råd såvel som Vyasa’s velsignelser. Sammen med
hæren sendte han sine brødre ud for at hente guldet, som præsterne havde ladt tilbage.
Efter at brødrene havde renset sig ved at deltage i hellige ofringer, drog de af sted. De
fandt disse mængder af guld, som præsterne en gang i fortiden havde modtaget som
gaver af herskeren Maruth ved afslutningen af ofringen. De havde efterladt guldet ved
vejkanten af de veje, de var draget hjem ad. Hæren samlede dem nu sammen og
transporterede dem til hovedstaden på kameler, elefanter, vogne og kærrer. Med al
denne last tog det dem adskillige dage at nå Hasthinapura. Under folkets bifaldsråb
læssede de guldet af.
5:2 Byens befolkning var forbløffede over ekspeditionens succes. De priste Pandavabrødrenes
gode skæbne. De bød såvel prinserne som guldet velkommen hjem ved at
råbe ’jai, jai’, indtil de blev hæse, og de sprang rundt og dansede af glæde. For sig så de
storslåetheden og pragten ved den ofring, som guldet var hjembragt til.
5:3 Den selv samme dag begyndte forberedelserne til opførelsen af det rituelle alter og
de nødvendige tilhørende konstruktioner. Alt skulle placeres ved Ganges bred. Det hellige
område dækkede et areal på mange kvadratkilometer. Grunden blev planeret og renset.
Podierne blev bygget; smukke bygninger rejste sig på det vidtstrakte område.
Overdækkede indgange og verandaer blev tilføjet. Dekorationer så som flag og
guirlander forskønnede bygningerne.
5:4 Da den hellige dag nærmede sig, begav høvdinge, præster, lærde og vismænd fra
alle verdenshjørner sig mod det hellige sted. Opfyldt af deres entusiasme skyndte hver
især sig for at nå tidligt frem. Efter deres status og behov tog de ophold i de kvarterer,
som de blev tildelt. I glædelig forventning til den storslåede og virkningsfulde
offerceremoni, som de skulle være vidne til, når den næste dag gryede, tilbragte de
natten med at tælle minutterne.
5:5 Morgenen oprandt. Det lykkevarslende øjeblik nærmede sig. Præsterne indtog deres
positioner, og gjorde sig klar til at modtage indvielsesløfterne. De stod med ansigterne
vendt mod Herren Krishna og kongen og sagde: ” Oh konge! Vi forstår, at du har
bestemt dig for at gennemføre ikke én, men tre heste-ofringer. Er det korrekt? Hvis det
er korrekt, ønsker du så, at vi gennemfører dem én efter én? Eller ønsker du, at vi
gentager alle formler og ritualer tre gange, og derved gennemfører ceremonierne
samtidigt? Hvis du lader os det vide, skal vi arrangere deltagerne og de udøvende
præster i henhold til dine ønsker.”
5:6 Til dette svarede Dharmaraja: ”Hvad kan jeg sige, når det er jer, der ved bedst. Jeg
vil godtage et hvilket som helst råd, I giver mig. Jeg vil blot have Krishna’s samtykke til
den fremgangsmåde, vi end måtte beslutte os for.” Idet han sagde dette, vendte han sig
mod Krishna med bedende øjne. Krishna overlod det til præsterne at træffe beslutningen.
Et stykke tid drøftede de det indbyrdes og bekendtgjorde til sidst, at virkningen af ’de tre
heste-ofringer’ bedst kunne sikres ved at gentage hvert mantra tre gange og tilbyde de
præster, der var vidne til ofringerne, tre gange den normale betaling. Krishna
tilkendegav sin godkendelse, og idet han rettede sig efter dette, erklærede Dharmaraja,
at han var indforstået. Han ønskede derefter, at offerceremonien tog sin begyndelse.
5:7 Præsternes fremsigelse af mantraerne rystede både Jorden og Himlen. De indledende
ritualer blev gennemført, og de tre offerheste gik deres planlagte runde. De bar smukke
21