Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

og onkel. Af ren uvidenhed må jeg have begået nogle fejl; jeg er ude af stand til bevidst
at have gjort det. Både onkel og tante var helt ødelagt af smerte over tabet af deres
hundrede sønner. Jeg var ivrig efter at tilbyde dem lidt fred, så derfor tjente jeg selv og
mine fire brødre dem helhjertet, så de måske engang imellem kunne glemme smerten
over deres frygtelige tab. Vi passede på ikke at overse nogen detaljer, da vi tjente dem.
Der var ingen formindskelse i vores ærbødighed eller hengivenhed. Ak, at de skulle have
forladt dette sted! Sikke en tragedie; sikke et forfærdeligt tab!”, jamrede Dharmaraja.
8:6 ”Både min onkel og tante er oppe i årene og svagelige; desuden er de blinde. Jeg
kan ikke begribe, hvordan det lykkedes dem at forlader dette sted. Hvor må de dog lide
nu! End ikke en enkelt tjener har ledsaget dem. Hvad hjælper det så, at jeg har mange
tjenere? Når de sådan famler rundt i blinde, kan de allerede nu være faldet i Gangesfloden.
Oh, hvor er jeg dog uheldig! Jeg passede på dem begge to, som et øjelåg passer
på øjet, og alligevel ender jeg med at tillade, at de møder denne tragiske skæbne.”
Dharmaraja slog sig for brystet og udtrykte på denne måde sin store pine.
8:7 Brødrene hørte jammeren, og de skyndte sig hen til den grædende Dharmaraja.
Kunthi, moderen, forespurgte ængsteligt om årsagen til sorgen. Hun kiggede selv ind i
gemakkerne, og da hun ikke fandt Gandhari eller sin svoger, spurgte hun Sanjaya, hvad
der var hændt dem. Sanjaya kunne ikke svare; han kunne kun græde. ”Hvor kan de
være taget hen i deres alder og hjælpeløse tilstand? Fortæl mig det”, råbte hun; men
ingen var i stand til at svare. I mellemtiden kaldte Dharmaraja sine brødre helt hen til sig
og gjorde nogle fagter, som de ikke rigtig forstod. Så tog han sig sammen og rejste sig.
Det lykkedes ham at berette, hvad der var sket siden daggry. Han bad Bhima om at
udsende styrker i alle retninger for at lede efter og finde dem. De kunne ikke være
kommet langt væk, eftersom de var blinde og ude af stand til at rejse hurtigt, da de
måtte famle sig frem.
8:8 Bhima, Nakula og Sahadeva adlyd straks deres broders ordre og sendte tropper ud i
alle retninger. De gennemsøgte alle gader, stræder og stier. De kiggede i brønde, ledte i
alle bassiner og søer, men de var ude af stand til at finde noget spor af det blinde par.
Idet de troede, at de måtte være faldet i Ganges-floden, fik de eksperter til at
gennemsøge bredderne og endog dykke ned i floden for at finde dem. Alle deres
anstrengelser var forgæves. Derfor sank Pandava-brødrene hen i sorg over, at de ikke
kunne redde kongen og dronningen fra denne rædselsfulde skæbne.
8:9 I mellemtiden kontemplerede Dhritharashtra og Gandhari i stor glæde på Gud. De
sad i den foreskrevne stilling med deres sind under streng kontrol. Mens de på denne
måde var hensunken i guddommelig kontemplation og fordybet i den højeste
lykkefølelse, fejede en kæmpemæssig brand hen over dem og fortærede dem i sit
rasende stormløb.
8:10 Vidura havde et stort ønske om at forlade sit legeme på Prabhasakshethra’s hellige
sted (et berømt pilgrimssted nær Krishna’s hovedstad, Dwaraka), og derfor undveg han
ilden. Fyldt med glæde over parrets umådelige gode skæbne, fortsatte han sin
pilgrimsrejse og nåede til det sted, han havde valgt som scenen for sin afsked. Her forlod
han sit legeme, der bestod af de fem elementer og derfor var materiel og midlertidig.
31