Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

undt blandt de kalve og køer, som Krishna passede, idet han ventede på en mulighed
for at dræbe Ham! Men det treårige guddommelige barn gennemskuede planen. Han
greb fat i ’kalvens’ hale, løftede den, svingede den rundt og slog den mod jorden, så den
døde af det.”
34:14 ”Sådanne kræfter og evner var helt ude af proportion for et lille barn. Men Han
demonstrerede sin guddommelighed på millioner af måder for at forvandle og overbevise
mennesker. Han underviste alle, om det så var ældre, kvinder, forbrydere eller Hans
egne slægtninge og venner. Han rådgav dem på gode måder. Han viklede nogle af dem
ind i dilemmaer. Hans onkel på mødrenes side, Kamsa, blev beruset af sin kejserlige
magt og grusomme dristighed. Krishna greb ham i hårpisken, trak ham ned fra tronen og
slog ham til døde. Herefter trak Han Kamsa’s døde legeme langs hovedgaden lige ned til
bredden af Yamuna-floden! I hver af Hans handlinger så hele hovedstaden Mathura’s
befolkning en vidunderlig blanding af det forbløffende, det sødmefyldte, det henrivende,
det lokkende, det smukke og det enkle.”
34:15 ”Mens han endnu var et lille barn, afsluttede Han Puthana’s, Thrnavartha’s og
Sakatasura’s liv. Dengang var Han en lillebitte tyv, der ledte efter smør i alle hjem! Da
Hans moder bandt ham til en morter af træ, slæbte Han den efter sig. Med denne morter
rev Han to sammenvoksede kæmpe træer ned. Han tøjlede slangen Kaliya’s indbildskhed
og raseri, der forgiftede Yamuna-flodens vand og gjorde det katastrofalt for mennesker
og kvæg. Da Hans moder forsøgte at binde Ham med et reb rundt om Hans talje,
åbenbarede Han sin universelle form for hende. Den form, som hele universet viste sig
blot at være en del af. Forældrene og landsbyen Gokula’s befolkning var ramt af
forundring over Hans guddommeligheds mærkværdige hændelser. Inde i sin åbne mund
viste Han dem både makrokosmos og mikrokosmos!”
34:16 ”Han viste sine kære røgterkammerater sit Paradis (kaldet Vaikunta; Herren
Vishnu’s bolig), hvor der ikke fandtes sorg eller tab. Han overtalte sin fosterfader, Nanda,
til at standse sin normale tilbedelse af Indra og i stedet tilbede Govardhana-bjerget. Da
Regn-guden Indra, der følte sig stærkt provokeret over denne tilsidesættelse, lod
frygtelige regnbyger vælte ned over byen, løftede Krishna Govardhana-bjerget op med
sin lillefinger og inviterede hele landsbyen til at søge ly under det!”
34:17 ”Ved hjælp af sine spøgefulde gavtyvestreger og sin fløjtes melodiøse musik
løftede Han røgterdrengene og røgterpigerne op i en ekstatisk sindsstemning. At
udlægge dette som værende simpelt og som værende noget der hører sanserne til, er et
tegn på tåbelighed.”
34:18 ”Da Krishna dansede med gopi’erne i måneskinnet, havde hver enkelt røgterpige
en konkret og virkelig Krishna ved sin side. Lavsindede personer fortolker denne episode
som moralsk slaphed og som et vulgært tidsfordriv. Der findes overhovedet intet
grundlag for en sådan konklusion. Da disse mirakuløse begivenheder fandt sted, var
Krishna blot 5 eller 6 år gammel. Hvordan kan denne hændelse så blive fordømt som
værende vellystig? Herren er uden egenskaber eller kvaliteter. Rasa Kreeda, som
episoden med dansen kaldes, var blot en måde at skænke røgterpigerne den nåde, de
havde gjort sig fortjent til. Et eksempel på hengivenhed og på hengivenhedens frugter,
en dedikation. Herren overøste dem med den nåde, de havde fortjent gennem deres
fortjenstfulde handlinger. Det var en velgerning, en velsignelse.”
34:19 ”Når denne super-menneskelige, guddommelige manifestation opfattes som
værende blot menneskelig, kan begreber som vellystighed og tyvagtighed muligvis
tilskrives personen. Men overvej lige, hvilket menneske der ville kunne have udrettet blot
en brøkdel af det, Krishna gjorde? Han reddede verden fra sådanne afskyelige misæderes
hærgen som Pralamba, Dhenuka, Kesi, Banasura, Arishta, Mushtika, Kuvalayapida,
120