Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

Kapitel 42
Fuldbyrdelsen i Nanda´s Elskede Søn
42:1 Vismanden begyndte på beretningen om den mest strålende begivenhed. Han
begyndte på åbenbaringen af sandheden om Krishna’s inkarnation. Hans beretning lød
således.”
42:2 Devaki og Vasudeva, der tilbragte deres dage i fængsel, var ikke til at skelne fra
vanvittige mennesker. De sad med uredt hår; de var magre og ranglede på grund af
mangel på appetit og lyst til at nære deres kroppe. De havde ikke tanke for at spise eller
sove. De blev langsomt fortæret af sorg over de børn, de havde mistet. Da deres
fængselsophold gik ind i sit andet år, blev Devaki gravid for ottende gang! Oh, det var
vidunderligt! Hvilken forandring det førte med sig! Devaki’s og Vasudeva’s ansigter, der
var sunket sammen og tørret ud, blomstrede pludselig som lotusblomster i fuld flor. De
skinnede med en besynderlig glans.
42:3 Deres kroppe, der var blevet reduceret til det rene skind og ben, som var de
dehydreret, tog på i vægt, blev runde og glatte og skinnede med en henrivende gylden
glød. Cellen, som Devaki var lukket inde i, duftede af en behagelig vellugt; den udsendte
et vidunderligt lys og var fyldt med uforklarlig musik og den klirrende lyd af dansende
føder. I sandhed et forbløffende syn; i sandhed nogle forbløffende lyde! Devaki og
Vasudeva var bevidste om disse hændelser, men de var bange for at underrette Kamsa
af frygt for, at han i sit hævngerrige vanvid kunne finde på at flænse hendes livmoder i
småstykker. De var bekymrede for det kommende barns ukendte fremtid, og de var
nervøse på grund af de uhyggelige forvarsler.”
42:4 ”Hvad med Kamsa? Han var klar over, at hans liv hurtigt nærmede sig afslutningen.
Han blev sønderrevet af begærlighed efter at kunne fortsætte som områdets ubestridte
hersker. Han blev overmandet af konspiratoriske tilbøjeligheder; han løb Yadu-, Vrishni-
og Bhoja-områderne samt Andhaka fyrstendømmerne over ende og føjede dem til sit
rige. Han var så begærlig efter at grundfæste sit diktatoriske regime, at han smed sin
egen gamle fader, Ugrasena, i fængsel. Da det var gjort, var Kamsa’s vilje suveræn og
egenrådig.”
42:5 Da Suka fortalte denne historie, afbrød Parikshith ham med ordene: ”Ak! Hvad er
det for en dumhed? Kamsa var fuldt ud klar over, at hans liv nærmede sig sin afslutning;
han var klar over, at den person, der ville komme til at tilintetgøre ham, voksede hurtigt
i den ottende graviditet; Han var klar over, at den stemme, der havde talt fra himlen,
ikke kunne være usand, alligevel bestemte han sig for handlinger, der var motiveret af
ubehersket grådighed og fuld af ubeskrivelig ondskabsfuldhed? Det er i sandhed
uforståeligt!”
42:6 Da Suka hørte dette, brast han i latter. Han sagde: ”Store konge! Øjensynligt tror
du, at alle de der er klar over, at deres livs afslutning nærmer sig, ligesom du vil benytte
den tid, de har til rådighed til at forsøge at virkeliggøre åbenbaringen af Ham, der er
tidens legemliggørelse! Men en inderlig længsel som din kan udelukkende opstå i et sind
som en konsekvens af en gunstig balance med hensyn til fortjenstfulde handlinger
opnået i tidligere liv. En sådan længsel kan ikke pludselig opstå. Tænk på den umådelige
forskel, der er mellem det, som du beskæftiger dig med, nu du ved, at din tildelte tid
hurtigt nærmer sig sin afslutning, og de foretagender Kamsa beskæftigede sig med, da
han blev klar over, at hans død nærmede sig! Disse to forskellige indstillinger kaldes
guddommelige og dæmoniske. For de, der er udstyret med guddommelige kvaliteter; de,
der er ivrige efter at udføre gode gerninger og have gode tanker; de, der har tro på Gud;
151