Dharmaraja’s fødder, idet de bøjede sig dybt for ham. Krishna henvendte sig til Arjuna og trak ham til side med et udtryk af kærlig hengivenhed. ”Jeg kender dig, men du kender ikke mig. I dag ser jeg dig for første gang. Jeg er Vasudeva’s søn; mit navn er Sri Krishna. Jeg er ældre end dig. Da du sejrede i det kongelige palads, opdagede jeg, at I er Pandava-brødrene. Jeg forstod da, at I var undsluppet vokshuset, som I var i, da der blev sat ild til det. Lige fra det øjeblik, jeg fik øje <strong>på</strong> dig i forsamlingen af bejlere, følte jeg <strong>på</strong> en eller anden måde, at du måtte være Arjuna. Det fortalte jeg også min broder. Dette er min broder, Balarama. Jeg er meget glad for, at jeg opdagede dig, og min broder deler også min glæde. Endelig møder jeg dig. Din brud er legemliggørelsen af gode dyder og intelligens.”” 17:18 ”Mens Han sagde dette, førte Krishna Arjuna lidt væk fra de andre og hviskede i hans øre: ”Slægtning! Jeg vil ikke råde dig til allerede nu at vise dig offentligt. Fortsæt med at være forklædt en kort stund endnu, mens I er det ene eller det andet sted.” Herefter tog Han afsked med sin tante og de andre og drog derfra med sin ældre broder, Balarama.” 17:19 ”Fra denne dag af blev hengivenheden mellem Krishna og Arjuna mere og mere intens. Den voksede til et kæmpe træ, der bar frugter fulde af sødme, som de delte med hinanden. I denne sødme smeltede deres sind sammen og blev til ét. Bemærk, at første gang din bedstefader mødte Herren Sri Krishna, var i Droupadi’s bryllupssal. Betydningen af det skal findes i det faktum, at også de blev bundet sammen livet igennem af kærlighedens og hengivenhedens bånd, der betød et aldrig svigtende venskab. For at fuldbyrde dette venskab lærte Krishna ham den højeste visdom. Bemærkede du, hvor kammeratlige de i enhver henseende perfekte svindlere var over for din bedstefader, da han vandt Droupadi?” Efter at have stillet det spørgsmål, rejste Vyasa sig og samlede sine ting sammen i et forsøg <strong>på</strong> at komme af sted. 17:20 Da han så det, og mens glædestårer fyldte hans øjne, bønfaldt Parikshith inderligt: ”Herre! Med din beskrivelse af Hans lege og Hans nåde har Du fået Herren til at stå klart for mit blik. Vil du ikke nok fortælle om flere af de tilfælde, hvor Herren overøste sin barmhjertighed over mine bedsteforældre? Hvordan Han gradvis kom tættere <strong>på</strong> dem, og hvordan Han reddede dem fra katastrofer? Jeg kan ikke falde i søvn, jeg ønsker kun at lytte til historier om Gud. Gør denne nat hellig ved at fortælle mig om Herrens pragt. Udelukkende det kan tilfredsstille mig. Lad mig tilbringe natten med Ham i tankerne. Din stilhed foruroliger mig.” 17:21 Vyasa bemærkede Parikshith’s standhaftighed og hengivenhed og ændrede sin beslutning. Han sagde: ”Min søn! Havde Krishna blot udført ét eller to mirakler, kunne jeg have beskrevet dem for dig. Selv om jeg havde en milliard tunger og hele evigheden af tid, kan beskrivelsen af Hans storslåethed aldrig blive udtømmende. Alle guderne bøjer sig for Ham med håndfladerne samlet. Undertiden vil Han løfte sine hengivne til skyerne; snart efter vil Han trække dem ned i dybet. Han behandler verden som et dukketeater. Hans smil var altid glædestrålende. Han kendte ikke til bekymring, skuffelse eller lidelse. Nogen gange opførte Han sig som et almindeligt menneske, nogle gange som et uskyldigt barn. Andre gange som en kær slægtning eller som en fortrolig ven eller som en myndig hersker. Engang imellem opførte Han sig som en legesyg røgterdreng. Han havde evnen og begavelsen til at spille alle roller med en enestående forskellighed. Han elskede din bedstefader Arjuna med en speciel inderlighed. Han plejede at tage ham med, ligegyldigt hvor Han tog hen, og hvad Han skulle. Derfor kunne Arjuna frit bevæge sig rundt, selv i de indre gemakker i Herrens residens. Herren plejede at lege med din bedstefader i Yamuna-floden. Han dykkede ned i floden ét sted for så at dukke op et stykke derfra og overraske din bedstefader. Han opfordrede ham til at gøre det samme, hvis han ellers kunne. Han konkurrerede med ham i forskellige lege; lege der trodser beskrivelse, og som du ikke vil kunne genkende. Pludselig kunne Han tage Arjuna med 60
ud til et afsides sted og der underholde ham med forskellige hemmelighedsfuldheder. Ofte plejede Han at afstå fra sin behagelige silkebetrukne seng og sov i stedet med sit hoved i Arjuna’s skød.” 17:22 ”Din bedstefader gengældte også denne kærlighed fuldt ud. Skønt de nogle gange kunne være vrede <strong>på</strong> hinanden og tale til hinanden, som om de var rasende, blev de hurtigt venner igen og gentog snart den venlige samtaleform. Min kære søn. Man kan sige, at de var menneske og Gud, som krop og livsånde. Der fandtes ingen Arjuna uden Krishna og ingen Krishna uden Arjuna. Der fandtes ingen hemmelighed, som din bedstefader ikke delte med Krishna, eller som Krishna ikke delte med din bedstefader. Hvilke specielle episoder i deres forhold skal jeg nu fortælle dig om? Spørg mig om en hvilken som helst episode, du gerne vil høre om, og jeg skal med glæde berette om den.” 61
- Page 1 and 2:
Gudhengivenhedens kildevæld Origin
- Page 3 and 4:
Kære læser! Bogen ’Gudhengivenh
- Page 5 and 6:
Kapitel 1 Bhagavatha (gudhengivenhe
- Page 7 and 8:
dets naturlige føde. Det sker i s
- Page 9 and 10: 1:26 Hvem kan fastslå begyndelsen
- Page 11 and 12: med gaver, der bestod af forskellig
- Page 13 and 14: Kapitel 3 Barnet Parikshith og prof
- Page 15 and 16: Sahadeva slap ham. Han tillod barne
- Page 17 and 18: Kapitel 4 Bodsofringen 4:1 Prinsens
- Page 19 and 20: mere end noget andet ønsker vi, du
- Page 21 and 22: Kapitel 5 Offerceremonierne og de
- Page 23 and 24: 5:14 De udsmykkede gaderne såvel s
- Page 25 and 26: 6:6 Vidura var ikke alt for ivrig e
- Page 27 and 28: Kapitel 7 Rådgiveren Vidura 7:1 Vi
- Page 29 and 30: dig, begynd.” Vidura rejste sig.
- Page 31 and 32: og onkel. Af ren uvidenhed må jeg
- Page 33 and 34: Ligegyldigt hvor meget jeg forsøgt
- Page 35 and 36: Kapitel 10 Krishna mysteriet 10:1 D
- Page 37 and 38: 10:15 ”Hen imod middag fik præst
- Page 39 and 40: anden. Hvordan vil du ellers forkla
- Page 41 and 42: frem til Panchanada’s (delstaten
- Page 43 and 44: Kapitel 12 Kali-tidsalderens begynd
- Page 45 and 46: hørte, du ankom i går aftes, er d
- Page 47 and 48: at der ikke var nogen grund til at
- Page 49 and 50: Kapitel 14 Pandava’ernes bortgang
- Page 51 and 52: Dharmaraja og de øvrige tilstedev
- Page 53 and 54: indgød dem mod og trøstede dem, n
- Page 55 and 56: Kapitel 16 Ærbødighed over for Kr
- Page 57 and 58: Kapitel 17 Erindringen om svundne d
- Page 59: ekendtgjorde, at han havde til hens
- Page 63 and 64: denne operation og heller ikke en v
- Page 65 and 66: Kapitel 19 Pandava’erne - et ekse
- Page 67 and 68: ved dine fødder. Må din vilje ske
- Page 69 and 70: En bølge af frygt skyllede hen ove
- Page 71 and 72: Kapitel 21 Episoden med Durvasa 21:
- Page 73 and 74: 21:9 ”Gopala lo højt. ”Der er
- Page 75 and 76: Kapitel 22 Arjuna’s kamp mod gude
- Page 77 and 78: oede i junglen, stod og stirrede p
- Page 79 and 80: hans følelser og tilbedelse. Det v
- Page 81 and 82: Kapitel 24 Parikshith bliver forban
- Page 83 and 84: sagde han. Han lod sin søn sidde l
- Page 85 and 86: denne forbandelse, er din egen søn
- Page 87 and 88: Kapitel 26 En forbandelse eller en
- Page 89 and 90: forårsagede dette katastrofale opr
- Page 91 and 92: gennem erhvervelse af den højeste
- Page 93 and 94: Kapitel 28 Den fortryllende histori
- Page 95 and 96: ofte forekomme jer at være blottet
- Page 97 and 98: Lyt!” Med sine håndflader samlet
- Page 99 and 100: havde det privilegium at deltage i,
- Page 101 and 102: 30:5 ”På denne måde antager Her
- Page 103 and 104: han med at synge og tilbede Gud gen
- Page 105 and 106: Kapitel 31 Tvivl og spørgsmål 31:
- Page 107 and 108: anstrengelser havde været ledet af
- Page 109 and 110: Kapitel 32 Purana’erne og inkarna
- Page 111 and 112:
Sol-guden (Surya). Han giver øjet
- Page 113 and 114:
32:25 ”Herren blev genfødt som N
- Page 115 and 116:
Kapitel 33 Avataren Rama 33:1 Visma
- Page 117 and 118:
øvelse, der er nødvendig: At lytt
- Page 119 and 120:
34:7 ”Der var ingen grund til at
- Page 121 and 122:
Kamsa, Naraka, Poundraka, Dwividha,
- Page 123 and 124:
udstrålede, gjorde et overvældend
- Page 125 and 126:
35:5 ”Store konge! Ingen, bortset
- Page 127 and 128:
35:16 ”Uddhava blev lamslået ove
- Page 129 and 130:
36:5 ”Som tiden således gik med
- Page 131 and 132:
Kapitel 37 Dæmonernes skæbne 37:1
- Page 133 and 134:
at det var en fælde, gik køer og
- Page 135 and 136:
Kapitel 38 Slangen Kaliya 38:1 ”L
- Page 137 and 138:
og så høj, at slangen var nødt t
- Page 139 and 140:
stor pragt og højtidelighed fejred
- Page 141 and 142:
Imidlertid slugte dæmonen Panchaja
- Page 143 and 144:
Kapitel 40 Fra dødelighed til udø
- Page 145 and 146:
ud af det på grund af Krishna’s
- Page 147 and 148:
Kapitel 41 Budskabet om Krishna’s
- Page 149 and 150:
Hold det ord, som du har givet mig.
- Page 151 and 152:
Kapitel 42 Fuldbyrdelsen i Nanda´s
- Page 153 and 154:
42:12 ”Selvfølgelig er du den, d
- Page 155 and 156:
netop var blevet født der, blev br
- Page 157 and 158:
’At finde ud af’. - pariksha
- Page 159 and 160:
Dattatreya. Vismand: Athri's og Ana
- Page 161 and 162:
Dhritharashtra. Kaurava’ernes bli
- Page 163 and 164:
Gandhari. Kong Dhritharashtra’s g
- Page 165 and 166:
Hengivenhedens Yoga. - bhakthi yoga
- Page 167 and 168:
Kamsa. Herren Krishna’s ondsinded
- Page 169 and 170:
Lanka. Sri Lanka; tidligere Ceylon.
- Page 171 and 172:
Nanda. Krishna’s fosterfader. Nan
- Page 173 and 174:
Prajapath.i Kaldet Verdens Skaber,
- Page 175 and 176:
Sanathana. En af de fire berømte b
- Page 177 and 178:
Suka. Vismanden Vyasa’s søn og e
- Page 179 and 180:
Vibhishana. Dæmonkongen Ravana’s