Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

havde det privilegium at deltage i, er derfor en offerceremoni for så vidt angår mig. Hvad
andet behøver jeg fra jer end denne nåde, I har skænket mig? Det er en enestående
velsignelse.” Idet han erklærede dette, kastede han sig i støvet for Guderne.”
29:15 ”Guderne var ikke tilfredse med hans svar, så de tvang ham til at bede dem om
noget; om en eller anden velgerning fra dem. Selv om han ikke var indstillet på at bede
om noget, var han tvunget til at finde på et ønske, eftersom han følte, at de ellers ikke
ville lade ham være i fred. Til sidst sagde han: ”Eder Guder! Jeg vil bede jer afsløre for
mig, hvor mange år jeg endnu har at leve. Først når jeg får det at vide, kan jeg beslutte,
hvad jeg skal ønske fra jer.” Indra, Gudernes konge, ved alt, så uden et øjebliks tøven
svarede han: ”Oh konge, din tildelte tid er meget snart forbi. Du lever blot fem minutter
endnu.” Da han hørte det, sagde Khatvanga: ”Jeg har ikke noget at bede om. Jeg
mangler ikke noget. Jeg føler, at alle fornøjelser i denne og i den næste verden er
ubetydeligheder, der bør opgives. Jeg vil ikke igen bevæge mig ned i de sanselige
fornøjelsers søle. Skænk mig det gode, det er at opnå Herrens ophøjede nærvær. Det
nærvær hvorfra man ikke vender tilbage; det nærvær alt liv er viet til. Herefter satte han
sig med lukkede øjne og gentog Guds navn, og ved slutningen af muhurtha (det gunstige
tidsinterval mellem 04 og 06 om morgenen) nåede han Herrens lotusfødder!”
29:16 ”Bemærk, hvorledes han på et øjeblik fjernede alle tilknytninger til sanselige
fornøjelser fra sit sind! På denne måde var Khatvanga i stand til at nå Herrens fødder,
hvor frygt ikke vover at nærme sig. Du har syv dage, mens han blot havde få minutter.
Du har derfor ingen grund til at være bekymret. I løbet af disse dage skal du rense din
indre bevidsthed ved opmærksomt at lytte til de bedste og helligste beretninger om Guds
manifestation.”
29:17 Idet Parikshith huskede på den højeste velsignelse, som den store hengivne, kong
Khatvanga, vandt, græd han glædestårer. Højt udbrød han: ”Herre! Giv mig besked på,
hvad jeg skal gøre her og nu; jeg har ikke ord, der kan beskrive min higen. Mit hjerte
strømmer over af lyksalighed.” Så satte han sig i forstenet stilhed.
29:18 Suka kom med følgende råd: ”Oh konge! Udstyr dig med ikke-tilknytningens
sværd. Skær den fejlagtige kærlighed til kroppen i stykker. Opgiv den ’min-hed’, der får
dig til at klynge dig til slægt og venner. Sæt dig sikkert og godt til rette på bredden af
denne hellige flod.” Lige som Suka var ved at begynde på sin historie, forekom Parikshith
urolig efter at stille et spørgsmål. Da Suka så det, sagde han: ”Du ser ud til at være
forvirret over noget. Spørg mig om det, du ønsker at vide, og få den tvivl fjernet fra dit
sind.” Straks sagde kongen: ”Mester! Du er i sandhed medlidenhedens hav. På samme
måde som et velsmagende måltid bringer en sulten person mæthed, bringer dine ord
kølig velvære til mit brændende hjerte. Ærværdige lærer, for kort tid siden talte du til
mig om skabelsens begyndelse. Jeg forstod det ikke helt tydeligt. Hvorfor antog Den
kvalitetsløse, universelle, absolutte Gud (Den formløse, iboende, transcenderende Gud)
form og kvaliteter? Fortæl mig om det.” Kongen satte sig med et forventningsfuldt
udtryk, med fuld opmærksomhed, oprigtigt bedende og ivrig efter at lytte og lære.
99