Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

21:9 ”Gopala lo højt. ”Der er kommet titusind gæster, siger du. Men jeg kan ikke se én
eneste af dem her! Jeg kan kun le af dine ord. Barnet, der sidder på dit skød, sender du
væk for at kæle med det barn, der er langt væk. Begynd med at give mig rigeligt mad,
så min sult forsvinder; derefter kan du tænke på at gøre de mennesker tilfredse, der er
langt væk.” Krishna var ubøjelig med sit krav om, at Han skulle opvartes først. Han
spillede rollen som den sultne person perfekt. Droupadi var nødt til at forklare sin
forlegenhed: ”Herre! Krukken indeholdt en mangfoldighed af mad. Al maden blev
serveret og spist. Jeg var den sidste, der spiste. Jeg har renset den hellige krukke, vi har
fået af Sol-guden, og sat den til side. Hvordan kan jeg nu få mad fra den? Hvordan kan
jeg stilne din sult? Du er vores eneste redning. Hvis du, der ved alting, forvolder os
lidelse, hvad vil de andre så ikke gøre mod os?” Droupadi begyndte at græde igen.”
21:10 ”Gopala sagde: ”Ok, bring mig krukken. Selv om krukken blot giver mig en smule
af et eller andet spiseligt, vil jeg være tilfreds.” Hun gik derfor ind efter krukken og gav
Krishna den. Forsigtigt lod Gopala sine fingre glide rundt på indersiden af krukken. Han
ledte efter blot en lille madrest, der måske ikke var blevet fjernet ved rengøringen. I
krukkens hals fandt Han et lille stykke af et kogt blad. Derfor spurgte Han: ”Droupadi! Du
ser ud til at have fået en bladrig ret til middag i dag!”
21:11 ”Droupadi var overrasket over, at Krishna var i stand til at opdage et ubetydeligt
lille blad i den krukke, som hun havde skrubbet ren. ”Det må være et af dine mirakler.
Ligegyldigt hvilket arbejde jeg udfører, så gør jeg det effektivt. Jeg kunne ikke have
rengjort den så dårligt!”, lo hun. Da hun gik hen til Krishna for at se bladet, viste Krishna
det til hende, idet Han sagde: ”Se! Det fandt jeg i din krukke. Det er nok til at stilne, ikke
blot min sult, men alle væsener i universets sult.” Herefter lagde Han det på sin tunge
med det yderste af sin finger, mens Han udbrød: ”Ah! Hvor dejligt! Min sult er
forsvundet!”
21:12 ”I det selv samme øjeblik følte Durvasa ved flodbredden og hans titusind disciple
deres maver blive fulde af mad. Deres sult forsvandt også. De oplevede en stor
lykkefølelse. De var blevet befriet for de smerter af sult, som de havde lidt af minuttet
før. Med fagter forklarede de hinanden om deres forundring over det skete, og bagefter
talte de om det, der var hændt dem. ”Alle vores maver er fulde af mad. Der er end ikke
plads til blot et ekstra riskorn! Dharmaraja venter på os med en stor banket med ekstra
lækre retter, og han vil insistere på, at vi yder hans gæstfrihed fuld retfærdighed. Men
hvordan skal vi få plads til det festmåltid, han har tilberedt? Vi er i sandhed i en frygtelig
forlegenhed!”, sagde de. Nogle af dem huskede nu episoden, da deres herre, Durvasa,
forbandede den hellige kong Ambarisha, men hvor vismanden gennem Krishna’s
mellemkomst selv led nederlag til forbandelsens offer.”
21:13 ”De fortalte Durvasa om deres tilstand og deres formodning. Vismanden, der blev
klar over den nåde, Dharmaraja havde fået, sendte ham overstrømmende sine
velsignelser. Med sine disciple forlod han stedet ad en anden rute, så han derved undgik
Pandava-brødrenes opholdssted.”
21:14 ”Men Krishna havde kommanderet Bhima til at begive sig til floden og hurtigt
bringe vismanden og hans følge til frokosten. Da Bhima så, de var ved at slippe væk ad
en anden rute, øgede han tempoet. Men disciplene, der var bange for hans intentioner,
løb ind i junglen for at redde sig selv! Bhima stillede sig lige foran Durvasa og fortalte
ham: ”Herre! Min ældre broder beordrede mig at møde dig og bringe dig hjem til os, for
frokosten er klar til jer alle sammen.” Durvasa bønfaldt beklagende: ”Bhima! Vi kan end
ikke spise den mindste smule. Vi er fyldt til bristepunktet. Vi er overhovedet ikke
misfornøjet med jer. Jeg velsigner jer, at I må opnå al mulig lykke. Jeg vil besøge jer,
når I som ubestridte regenter hersker over verden, og til den tid vil jeg tage imod jeres
gæstfrihed. De, der tilskyndet af syndige motiver sendte mig til jer, vil blive udsat for
73