Bhagavatha Vahini - Sai Baba på Dansk

Hold det ord, som du har givet mig.” Da han havde sagt det, beordrede han sin yngre
broder til at overtage tøjlerne og vendte tilbage til sit palads. Selvfølgelig vendte han
senere tilbage til festen, men han var splittet mellem dødsangst og kærlighed til sin
søster. Skønt hans seng var en blød seng af fjer, led han, som lå han i en seng af
gloende kul. Han havde ingen appetit; han kunne ikke sove. Han hensank i dødsangst.
Kamsa tilbragte et helt år i denne tilstand. De to svogre var i stadig kontakt med
hinanden.”
41:11 ”I mellemtiden blev Devaki gravid, og fødselstidspunktet nærmede sig. Hun fødte
en søn. ”For at redde dit liv, har jeg givet mit ord”, sagde Vasudeva til Devaki, da han
overgav det nyfødte barn, der var svøbt i varme klæder, til Kamsa’s ømtålelige
barmhjertighed.”
41:12 ”På trods af alt havde Kamsa ikke i sinde at dræbe spædbarnet. Han var lykkelig
over, at hans svoger havde holdt sit ord. Han sagde: ”Min kære svoger. Denne baby kan
ikke forvolde mig nogen skade! Stemmen fra himlen advarede mig udelukkende mod det
ottende barn! Derfor, tag dette barn tilbage.” På denne måde fik Vasudeva barnet tilbage
i levende live, og han lagde det i Devaki’s hænder. Moderen blev lykkelig over, at hendes
førstefødte blev givet tilbage til hende. Hendes hjerte strømmede over i taknemmelighed
over for Gud for denne velsignelse. Hun undfangede igen, og forældrene blev hjemsøgt
af sorg. De frygtede Kamsa’s egen frygt, og hvad han kunne finde på at gøre med
barnet. De ønskede sig børn, men frygtede den skæbne, der muligvis ville overgå dem.”
41:13 ”I mellemtiden dukkede vismanden Narada, der strejfede vidt omkring fra den ene
til den anden verden syngende Herrens pris, op ved Kamsa’s hof. Han forespurgte
kejseren, om denne havde det godt, og om hans rige var sikkert og blomstrende. I løbet
af samtalen afslørede Narada, at Yadava’erne var guder, der var kommet som
mennesker, og at Kamsa var en inkarnation af Kalanemi, en berømt dæmon. Han fortalte
også, at den søn der ville blive født som Devaki’s ottende søn, ville nedbryde
dæmonernes afkom og være den, der ville tilintetgøre Kamsa’s liv. Disse afsløringer
havde samme virkning, som når man hælder olie eller brændstof på ild. Narada var ikke
tilfreds med denne reaktion, og da han tog afsked med Kamsa, sagde han: ”Opfat hver
dag som det lykkes dig at leve som værende lig med et årti eller mere. Slå ikke døden
hen som værende en fjern eventualitet.””
41:14 ”Da han hørte denne advarsel, blev Kamsa kastet ud i en endnu dybere ængstelse.
Han var nu bange for, at selv små babyer ville kunne forårsage hans død, og han sendte
besked til Vasudeva om, at denne skulle komme. Stakkels Vasudeva kom. Han rystede
forfærdeligt af rædsel for, at en skrækkelig ulykke muligvis ville komme til at ramme
ham. Da han mødte op, fór Kamsa op i raseri og brølede følgende spørgsmål i ansigtet på
ham: ”Hvor mange børn har du nu?” Vasudeva kunne ikke få ét ord over sine læber. Han
frygtede, at noget forfærdeligt kunne ske, hvis han svarede. Hans læber skælvede, da
han svarede: ”Nu har jeg seks!” Kamsa hylede: ”Godt! I morgen tidligt, ved daggry, skal
du komme med alle seks og overdrage dem til mig!” Vasudeva sagde ham ikke imod.
Han var nødt til at holde sit ord. Men tilknytningen til sine efterkommere holdt ham
ligesom tilbage. Han bevægede sig, som var han blot et lig, som var lykkedes med at
holde sig i live! Han kom hen til det sted, hvor Devaki sad og kærtegnede sine seks
sønner. Hun havde dem alle på skødet. Da han fortalte hende, at Kamsa havde forlangt,
at sønnerne skulle overdrages til ham, holdt hun dem i et fast favntag og pintes hinsides
enhver forestilling.”
41:15 ”Store konge! Læg mærke til hvor mange uskyldige liv, der bliver ofret, for at et
enkelt liv kan blive forlænget! Du undrer dig muligvis over, hvorfor denne afskyelige
synd skulle ske! Men hvem kan løse det guddommeliges mysterium? Udadtil forekom det
at være et tilfælde af utilgiveligt barnemord. Set indefra kan det muligvis opfattes som
149