Untitled - Septentrionalia

HÅNDSKRIFTBESKRIVELSE CCI
Ved aftrykket af B er fulgt samme regler som
ved A, altså normalisering af interpunktion og versaler
samt ved brugen af u og v. Ligeledes er her forkortelsen s
i bejningsendelser gengivet -er, da den pågseldende
endelse förekommer 10 gange udskrevet -er mod 4
gange -ir, og 5 med vterdi ror (vteri etc.) er oplast
således; i solhvorf 1224 er or (d. v. s. pr) betegnet
ved f; dette tegn kan desuden ikke alene stå for -r
(gerer 13311), men også for e (i forbindelser som vera
1297, october 13411, ver 13616). Det interlineare z er
også i aftrykket af B gengivet -ur, som ber tillige
nogle gange findes fuldt udskrevet (minnur 9811, 991 J
ricur 18817). .1" for -ur förekommer fuldt udskrevet i
ordene aunr, gradr, minr, momentr, ostentr, taulr,
vikr. Nogle gangehar det interlineare tegn for ·ur
fået en form, som mermer sig et almindeligt r (og
altså normalt vilde vtere at oplase .ar), hvad dog ikke
kan tilleegges nogen betydning (sål. dagur 1299, talldur
1378"10). Som ved Agengiver fyri originalens fi; firer
1567 og fyrer 9417, 17223 har ordstamolen fuldt udskreven.
Angående de strerkt forkortede former af
dagr meerkes, at i nominativ gengives d. ved dagr,
dl ved dagur; i dativ betegner deigi (i modsretning
tiI degi) den således fuldt udskrevne form. Med
varianter forholdes som ved A.
Retskrivning m. v. Akcent som lrengdetegn
forekommer ikke - bortset fra at a som bogstavtegn
en gang er skrevet a (af ae 1457). Det lange a betegnes
ved 81 i prrepositionen a (hyppig) og i a som
bogstavtegn, i savallt 9310, pm 1386, prim 16215, samt
anvendes ret hyppig dekorativt som endevokal vera
845 etc. (sml, fortalen til M. Olsens udg. af Volsunga
saga s. XIV).
u-omlyden af kort a kan betegnes ved 0, men
gengives dog langt hyppigere ved o eller au.
G står for o i sö 14216 pp., vön 12222, vör 10417,