Untitled - Septentrionalia

HÅNDSI{RIFTBESKRIVELSE CCXXIII
t9r 13-221' 9 (foruden nogle linjer bl. 1v), men heraf
udger bl. 13v-16v 31 den i neerv. udg. forbigåede
Algorismus, og fra bl. 17r ls-18r so er efter Galene
taget varianter til hovedteksten.
Ejendommelig for denne hånd er en forkortning
af endelsens vokal, ved at fra endekonsonanten (seedvanlig
r) en hale fares frem over ordets sJutning; den
således forkortede hejningsendelse er gengivet .ir;
hvor forkörtelsen antyder udeladelse af svarabaktivokal,
er denne gengivet med u - i bregge tilfrelde
med kursiveret vokal. Som norsk kondetegnes denne
hånd ved at den skelner mellern lydene re og re (.e-);
for denne sidste bruges tegnet o: dogri ete.; langt C8
foreligger i prer 11415 (nter j 167 er forkortet) ; d står
dog også i *glögligha 12412 og anvendes i diftongen
oy: Öy 1164, öyiar 11612, *löynast 1063, samt på en
noget besynderlig måde i *höyrfdi (hyrfdi) 10523.
.Diftongen ei er skrevet med re i tureim 1107, og
uregelrnressig anvendt i tueiggia 11318) rnen tilbejelighed
til overgang ei > e antyder hnegingh 11012 (i
förbindelse med at hneiging 1109 og kneighingh
11014 bregge har i interlineart tilfejet) og eningh
2587. Ligeledes kan SOUl norskhed fremhteves det ikke
omlydte a i *allUlTI 10521, 1071 (men ved siden heraf
*ollom 10617, *ollunl 107:-1), *manadum 10815, samum
11417, *adrum 1253.
a. Betegneisen for langt a (a) er aa, som nogle
gange anvendes: *ialIlhaat 1081s, maa 1151, *uaar
1085 pp.
e står forholdsvis sjrelden i endelser for -i :
dögre, *hafuet, *hinlune; ee for e skrives i *tree
10510, *seer (vh, og pron.) 972.4, 9922, ee for re i
"peer 10017; ea for ia förekommer i *sea, *seai,
*sealfur, seaundo 11420.
i står for e i en interlinear abbreviatur uirt 1161
(men ved siden heraf förekornmer udskrevet uert
11618); i for y skrives regelmressig i ifuir og firir.