Den opdelte eksistens og stress - Provokator

Ovenstående viser blot en lille del af det, vi kognitivt foretager os under en samtale, og heraf er langt
størstedelen ikke-bevidst, og listen kunne i princippet være meget længere. Det ville simpelthen ikke
kunne lade sig gøre bevidst at varetage alle de nødvendige funktioner, det kræver at føre en samtale
eller køre en rallybil, flyve en jumbojet eller forske i molekylærbiologi. For at foretage disse avancerede
manøvrer kræver det en omfattende erfaringsmæssig referenceramme, og det er denne tavse viden 105 , der
ligger til grund for alle vores gøremål i hverdagen. Denne tavse viden udgøres af det samlede billede af
sanseindtryk, billeder, sproglige konstruktioner, men også et følelsesmæssigt og emotionelt ophav, der
spiller en afgørende rolle for vores beslutningstagning.
Emotioner og følelser er bare et af mange aspekter af tavs viden, som dukker op som kropsligt
forankrede fænomener og fordrer en handlen. Disse kognitive ubevidste processer, emotioner,
erfaringer m.m., som ligger lagret i vores organisme, udgør ifølge Thrift og Damasio ligeledes det, vi
normalt kalder intuition (Thrift 2008, 37; Damasio 2004, 71). Deres forståelse læner sig således op ad
den fænomenologiske betragtning; at mennesket besidder en naturlig/fysiologisk rettethed mod noget i
verden. Fornemmelsen af at vælge vejen til højre i stedet for venstre, at have lyst til pandekager i stedet
for is, at have en god eller dårlig fornemmelse af, om vi kan stole på nogen. Desuden er det ikke bare
noget, som befinder sig i hovedet, men helt konkret placerer sig i kroppen som helhed, hvorfor den
bevidste tanke uden at undervurdere dens betydning udgør en meget lille del af hele det samlede
apparat, som skaber grundlaget for vores gøren og laden. Det dementerer idéen om ren pragmatisme
og vægter i stedet det subjektive ved erkendelsen. Dette bringer os tilbage til Merleau-Ponty, der mener
at kroppen, dens sanselighed og intuition vælger langt mere ”frit” end den såkaldte intellektuelle vilje
(Merleau-Ponty 2006, 89). Ifølge fænomenologien og Merleau-Ponty er sanseligheden den nutid, som
den levede eksistens primært orienterer sig efter. Sanselighed er dermed også visdom og dømmekraft.
Sansning og sanselighed er på sin vis forudsætning for al eksistens. Uden sansning og sanselighed ville
vi ikke kunne registrere verden og livet omkring os. Og således selv om det er et overset og
videnskabeligt undertrykt aspekt, bliver sansning en forudsætning og en del af grundlaget for al
videnskab – netop via sin sammenvævning af ånd og intellekt med væren i verden. Det er samtidig
beviset på, at ”ren” og uforfalsket objektivitet er en videnskabelig illusion, når vi taler om mennesket.
Ifølge Thrift og Slingerland forsøger videnskaben generelt at demonstrere en grundlæggende validitet,
men denne må i højere grad ses som sminket, poleret og dermed ugennemsigtig (Thrift 2008, 58;
Slingerland 2008, 34). Sanserne har i vores perspektiv lige så meget ”ret” som bevidstheden.
105 Begrebet tavs viden stammer fra Michael Polanyi. Læs mere om ham i næste kapitel.
100