Den opdelte eksistens og stress - Provokator

og bruges til både at motivere og reparere det menneskemateriale, der får hjulene til at køre rundt i det
nuværende velfærdssamfund. Gennem følgende udredning har vi derfor til hensigt at demonstrere,
hvordan viden om subjektets bevidsthedsmæssige anatomi samt menneskets ydeevne og dets plads i
verden har ført til en stadigt eskalerende insisteren på kapitalakkumulation og optimering af det
moderne arbejde. Denne optimering er hovedsagligt rettet mod den menneskelige krop, herunder både
psyke og materie, der fungerer som den primære produktivkraft på det moderne arbejdsmarked. Som
det vil fremgå, har psykologiens hovedfokus på psyke og sprog tildelt kroppen en maskinel funktion, og
bevidstheden og tankens kraft er således blevet den prioriterede handelsvare.
Vi forstår i dag vores liv, politiske emner og etiske dilemmaer ud fra en almen opfattelse af at
mennesket er frit og selvforvaltende (Rose 1996, 1). Men ifølge Rose er menneskets moral ikke alene
formet af traditionen, men i høj grad af såkaldte subjektivitetseksperter, herunder psykologer og andre
fagfolk med en specialiseret viden om mennesket. Disse eksperter er på mange niveauer med til at
understøtte en etik og et normativt ideal om, at det velfungerende og normale subjekt er virksomt og
stræber mod selvrealisering (Rose 1996, 151). Vi oplever således i dag en tendens til, at man hjælper det
enkelte menneske til at kapitalisere sig selv, og arbejdet bliver, med sine identitetsskabende værdier, et
bindeled mellem det økonomiske og det psykologiske. Gennem arbejde knytter man folk ind i social
ansvarlighed, moralsk orden og adfærdsregulering. Ledelsen af menneskers selvledelse foregår blandt
andet gennem et ”ekspertapparatur”, hvor videnskabelige ekspertiseformer er med til at opfylde og
legitimere politiske mål via dets autoritet som sande, videnskabelige og tekniske (Rose 1996, 155). Det
ser vi eksempelvis i adskillige politiske problemstillinger, hvor forskellige interessenter trækker på den
tilgængelige viden om mennesket. Den politiske anvendelse af subjektivitetseksperterne reproducerer
på denne led den intime relation mellem styring og viden i den samfundsmæssige kontekst. Ifølge Rose
er det derfor vigtigt at arbejde med det, han kalder den øgede psykologisering i det moderne samfund
(Rose 1998). Rose fremskriver hvordan subjektivitetseksperter eller såkaldte grundlæggere af den menneskelige
sjæl har fået en gennemgribende betydning for den måde livet tilrettelægges på i vestlige avancerede
liberale demokratier, og hvordan forvaltningen af menneskelig conduct er blevet en udbredt
psykologisk aktivitet i det moderne samfund (ibid.). Psykologien med dens eksperter, sprogbrug og
teknikker er blevet uundværlig i det moderne samfund, herunder især på arbejdspladsen. Psykologien
har fået en udbredt social rolle og er blevet et kald i det moderne samfund. ”… Psy 42 has played a key role
constituting our current regime of the self as well as itself having been disciplinized as part of the emergence of this regime”
(Rose 1996, 2). Psykologien er blevet magtfuld, ikke fordi den har taget patent på at tage psykologiske
42 Rose sætter, i tråd med Foucault, de vidensdiscipliner der starter med ”psy” centralt i dannelsen af den forståelse af selvet,
vi har i dag, herunder psykologi, psykiatri, psykoterapi osv.
42