Den opdelte eksistens og stress - Provokator

del af gruppen. Behandlerne har på samme måde givet udtryk for, at vores tilstedeværelse ikke har haft
en mærkbar virkning på patienterne. Denne form for forskning betegnes af Dorthe Staunæs som Deep
hanging out (Järvinen & Mik-Meyer 2005, 58), hvilket oprindeligt er en antropologisk metode i fortættet
form, idet tidsrammen for opholdet i feltet er særdeles kortere i relation til gængs antropologisk
feltarbejde. Ganske simpelt består det, som ordlyden indikerer, i at hænge ud i feltet, hvilket bevirker, at
forskeren har lejlighed til at få et bredere indblik i feltet. Dette sker i vores tilfælde ikke blot gennem
visuel observation, men ligeledes via det kropsliggjorte, sansende, fornemmende samt usystematisk
reflekterede. Disse indtryk, samt de observationer, vi nedfælder efter hver session, vil i sammenhæng
fungere informativt og nuancerende i forbindelse med vores analyse.
Kalmia benytter sig som sagt af gruppeterapi som en fast del af behandlingsformen. Denne
gruppeterapeutiske praksis tager udgangspunkt i patienternes eget behov for at fortælle om deres liv.
Der er således ikke en fast rækkefølge for, hvem der taler først eller en regel om, at alle skal sige noget
hver gang. Der er som regel to behandlere til stede, og de spørger skiftevis ind til de fremlagte historier.
Behandlingen fremstår derfor som et miks af begge behandleres erfaringsgrundlag. Ydermere benytter
de sig i den gruppeterapeutiske praksis af de andre deltageres input, og efter hver fortælling har alle
derfor mulighed for at kommentere på den pågældende historie, og patienterne bliver således involveret
som en aktiv del af deres medpatienters behandling.
Som nævnt fremhæver Kalmia dog, at ”samtaler ikke er nok”, hvorfor de også benytter sig af en
kropsterapeutisk praksis, som består af Body Awareness Therapy (BAT) og Mindfulnessmeditation
som et led i behandlingen. Denne del stod fysioterapeut og BAT instruktør Charlotte Holm på
daværende tidspunkt for. I det følgende gives en kort redegørelse for grundprincipperne i de to
praksisser.
Body Awareness Therapy
BAT er oprindeligt udviklet af den franske bevægelsesterapeut og psykoterapeut Jaques Dropsy, der i
sin metode trækker på inspiration fra blandt andet den kinesisk taoistiske kampkunst, Tai Chi, som
hovedsagligt trænes for at styrke krop og sind. Formålet med teknikken er ifølge Dropsy at give
patienten en forbedret balance og harmoni ved at fjerne de muskelspændinger, der blokerer bevægelses-
og udtryksfriheden (Dropsy 1988). Som det udtrykkes af psykoterapeut Gertrud Roxendal (1931-2002),
skal BAT samtidig tildele en øget kropsbevidsthed og selvtillid (Roxendal 1981, 11). Der tages i BAT
udgangspunkt i et menneskesyn, hvor eksistentielle, fysiske, psykiske og sociale faktorer hele tiden
110