Den opdelte eksistens og stress - Provokator

also gives rise to desires, failings and errors. These elements may join in a body where they achieve a sudden expression, but
just as often, their encounter is an engagement in which they efface each other, and pursue their insurmountable conflict”
(Foucault 1977, 148). Mennesket er således formet af andet og mere end sprog, og det er som tidligere
behandlet derfor vanskeligt entydigt at skyde Foucault ideen om et udelukkende sprogligt konstitueret
subjekt i skoene. For at kroppen kan blive disciplineret og regulere sig selv, må der desuden i en vis
udstrækning foreligge ”noget” at forme, herunder en relativt organiseret kropslighed med en agens, der
kan retningsgives i henhold de historisk gældende samfundsmæssige paroler. Men hvad der ligger i
denne materialitet, og hvordan den indvirker på subjektet, når eller ønsker han ikke at beskæftige sig
med i sine udredninger af de forhold, der ligger til grund for menneskelig identitetsdannelse. Det er
ifølge Foucault ikke genealogiens formål, der i stedet skal arbejde med de inskriptioner kroppen tildeles
gennem miljøets løbende dannelse. ”Its [genealogy] task is to expose a body totally imprinted by history and the
process of history’s destruction of the body” (ibid.). Det er præcis den manglende vilje til at arbejde med levet
krop, som vi finder afgørende problematisk, ikke blot hos Foucault, men hos langt størstedelen af de
dominerende human-, social- og samfundsvidenskabelige tænkere. Af samme årsag arbejder Donna
Haraway med en større grad af kropslighed, som hun introducerer i det såkaldte cyborg-begreb 94 , der
rummer ideen om en krop, der er så teknologisk forandret, at man ikke kan skelne mellem på den ene
side noget oprindeligt/naturligt og på den anden side noget teknologisk/kunstigt på den anden.
Teknologi og krop bliver i denne sammenhæng til ét: ”We are all chimeras, theorized and fabricated hybrids of
machine and organism; in short, we are cyborgs” (Haraway 1991). Cyborgen skal selvfølgelig forstås som en
metafor, der synliggør, at begreber som natur, krop, sex osv. ikke er universelt givne, men foranderlige,
etno-specifikke konstruktioner – mennesket skabes i en biokulturel proces i kontinuerlig forandring, og
kan ikke ses som et stykke original oprindelse i hverken biologisk eller kulturel forstand (Lykke 2008,
48). I den følgende gennemgang ønsker vi derfor at komme længere ind i materien og videreføre ideen
om hybride ”cyborg” mennesker i en hybrid verden.
I dette kapitel ønsker vi at forene de to tankesæt og eliminere adskillelsen mellem kultur og kropslighed.
Ved at rangere kultur og natur i forhold til hinanden kommer Foucault og Merleau-Ponty efter vores
bedste overbevisning netop til at genskabe den dualistiske adskillelse mellem psyke og soma, der ligger
til grund for den problematiske anskuelse af såkaldte psykosomatiske lidelser, herunder stress. Den
kropslige perception er efter vores overbevisning ikke renset fra kultur, og kulturen er ikke uden
kropslighed. Det, vi ønsker som alternativ, er at lave en kobling mellem poststrukturalismen og
organisk tænkning. For at forstå de komplekse dynamikker i mennesket må vi væk fra et perspektiv på
94 Haraway henter begrebet fra science fiction genrens klassikere som Terminator-filmene, Robocop, Star Trek, Alien og
Blade Runner.
86