Den opdelte eksistens og stress - Provokator

mindst menneskets bevidsthedsprocesser, herunder især perception, hukommelse, tænkning, sprog og
læring (Larsen 2008, 13). Retningens fokus var dog på samme måde som behaviorismen at skabe
ændringer i adfærd. Grundtanken er, at man gennem tilegnelse eller omstrukturering af viden, kan
udnytte de kognitive færdigheder som perception, forestillingsevne osv. til at få indsigt i menneskets
måde at forstå verden og sig selv på, og dermed også ændre disse forhold. Man udnytter, at mennesket
har evnen til at forstå, se sammenhænge og danne sig forestillinger om forskellige hændelser, idet man
mener at dette er forhold som har stor betydning for, hvordan man lærer. De tidlige kognitivister drog
mange paralleller mellem hjernens funktioner og computerens maskinelle operationer, og psyken
etableres her som det primære genstandsfelt. Gennem den kognitivistiske tradition har man således
principielt reduceret menneskelig tænkning til formelle og logiske beregninger, der kan ekspliciteres i
form af symboler (Valla 2004). Kognitivismen genindfører dermed ufrivilligt den klassisk dualistiske
adskillelse mellem krop og bevidsthed, hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem den
grundlæggende mangel på begrebet organisme i kognitionsforskning og neurovidenskab (ibid.). Sindet
var forbundet med hjernen i en tvetydig relation, og hjernen var stadig adskilt fra kroppen i stedet for at
blive betragtet som en del af en kompleks levende og sammensat organisme 35 . Den kognitive psykologi
opererer især med bevidsthedsprocesser og ændringer i tankevirksomhed, men beskæftiger sig i praksis
sjældent med kroppens betydning for dannelsen af det menneskelige sind (Gibbs 2006, 5) 36 . I den
forbindelse arbejder et bredt udsnit af kognitive psykologer i behandlingen af stress med coping, eller
på dansk mestring. Ifølge den amerikanske psykolog og professor i stress Richard S. Lazarus hænger
mestring og stress uløseligt sammen. Hvis et menneske ikke mestrer en stressende hændelse på
hensigtsmæssig vis, vil det udløse negative følelser og på sigt forårsage kronisk stress (Lazarus 2006,
128). Mestring defineres af Lazarus som: ”(…) kognitive og adfærdsmæssige bestræbelser, som er under konstant
forandring og søger at håndtere specifikke ydre og/eller indre krav, der vurderes at være plagsomme eller at overskride
personens ressourcer” (Lazarus 2006, 139). Og postulatet fra hans side er altså, at man gennem træning af
kognitive og adfærdsmæssige færdigheder, og ved hjælp af hans udarbejdede model over
mestringsstrategier, kan lære at håndtere, reducere eller tolerere stress (Lazarus 2006, 144). Den
kognitive terapis bud på stresshåndtering går dermed ud på at udfordre og ommøblere negative tanker
med det mål for øje, at de pågældende mennesker for fremtiden kan kontrollere hovedets aktivitet. På
35 Denne problematik er sidenhen blevet ratificeret i de nyere embodiment-teorier, som vi mere indgående behandler i ”Den
Tredje Vej”.
36 De kognitive psykologer har tidligere haft et indgående fokus på kroppen som en samlet organisme og har især hentet sin
inspiration i det naturvidenskabelige. Den praktiske anvendelse ser imidlertid anderledes ud og metoderne begrænser sig ofte
til tankemæssige adfærdsændringer. Selv den nyere kognitionsforskning repræsenteret i Thomas Iversens stress og traume
forskning tager primært afsæt i behandling gennem sprog og tanke. Det viser sig bl.a. ved at han bruger 220 sider på tanken
og fem sider på de somatiske forhold (Iversen 2007).
38