Den opdelte eksistens og stress - Provokator

slutningen om, at stressen ikke sidder i den øverste del af vores korpus, men i hele dens organiske og
neurale struktur. Definitionen på en følelse er hermed ikke længere blot ‟konsekvensen af en tanke‟,
men må forstås som en budbringer – et fænomen, der gør os i stand til instinktivt og altså kropsligt at
fornemme vor erfaring og dermed de konsekvenser, der fulgte med tidligere handlinger. I denne
forstand bliver somatiske markører og følelser højnet til fornuftens ledsager.
Vi har nu påpeget, at mennesket i samspil med et komplekst miljø har udviklet evner til at
sammensætte, lagre og bruge store mængder af informationer. Mange af disse informationer og
processer er implicitte, og den emotionelle substans spiller en central rolle i forhold til vores
beslutningstagning. Disse forhold er akkumuleret igennem hele livet og er blevet associeret til
konsekvenserne af de valg, vi har foretaget. I nye valgsituationer vil implicit viden og emotioner således
også give os en erfaringsbaseret fornemmelse af, hvilket valg der er mest rigtigt.
Ånden i maskinen
Behind thy thoughts and feelings, my brother, there is a mighty lord, an unknown sage - it is called Self; it dwelleth in thy
body, it is thy body. (Nietzsche 102 )
Nigel Thrift viser i sine udredninger, hvordan mennesket kun er bevidste om en lille del af de samlede
kognitive og følelsesmæssige dynamikker, som finder sted, mens det agerer i verden. I human-, social
og samfundsvidenskaben opererer man typisk med en a priori forståelse, hvor tænkning ligger til grund
for agens og beslutningstagning. Samtidig arbejder man med en forståelse af tænkning som primært
udgjort af sprog, der i større eller mindre grad forvaltes af aktøren eller kulturen. Men som vi allerede
har redegjort for, rummer tanken en række komplekse og abstrakte strukturer, og det er disse
komponenter i form af sanser, følelser, billeder og sprog, der i den kropslige forankring udgør
grundlaget for det, vi kan erkende af verden. Af samme årsag laver Thrift en opdeling mellem det, han
kalder bevidsthed, hvor det, vi umiddelbart er bevidste om, det kognitivt bevidste, udgør en langt mindre
del end de kropslige processer, som simultant og ubevidst former vores bevidste tanker, det kognitivt
ubevidste (Thrift 2008, 62). Dette skal ikke opfattes som en freudiansk udlægning af det ubevidste, der i
den psykoanalytiske optik består af fortrængte drifter og følelser, der fængsles i underbevidstheden af
over-jeg‟et, men skal ses som de mekanismer, der opererer under og simultant med det, vi kan være
bevidste om og foregår så hurtigt, at vi ikke kan fange dens dynamik (Lakoff & Johnson 1999, 10).
Thrift mener, at den bevidste tanke først manifesterer sig efter selve handlingen; ”To be aware of an
experience, means that it has passed” (Thrift 2008, 58). Handlingen udspringer i dette perspektiv af noget
102 Thus Sprake Zarathustra (1997, 30).
98