Den opdelte eksistens og stress - Provokator

over mobning og chikane til utrygge arbejdsforhold (Magasin 1, 9). Flere artikler i magasinerne
forklarer, at krav både kan forstås som de krav, arbejdspladsen stiller, såvel som de krav, individet stiller
til sig selv ”Når de ansatte stiller store krav til egen præstation, ligger der også en stor fare for, at de glemmer sig selv.
Glemmer at lytte til de signaler, kroppen og psyken sender.” (Magasin 4, 3). Derudover påpeges det, at stress kan
ses som et spørgsmål om, hvordan det enkelte menneske oplever, fortolker og forstår sin
arbejdssituation (Magasin 3, 3).
Hvad angår løsnings- og handlingsforslag er der i magasinerne et overordnet fokus på forebyggende
rutiner og metoder, der kan strukturere og lette arbejdslivet og dermed forebygge stress. Men som
nævnt er de retningsgivende informationer tvetydige. Det viser sig blandt ved, at visse artikler hædrer et
større fleksibelt råderum, mens andre foreslår strammere linjer og en mere autoritativ ledelsesstrategi.
Magasinerne fastslår i overensstemmelse hermed, at organisatoriske tiltag og ændringer nødvendigvis
må være branche og individafhængigt. Dog fremhæver adskillige artikler succesfulde eksempler på
stresspolitikker, og disse beror hovedsageligt på ændringer i den interne kommunikation. Begreber som
næstekærlighed og åbenhed, anerkendelse og fokus på det positive frem for brok og kritik figurerer som
grundelementer i den nye kommunikationsstrategi AI (Appreciative Inquiry). Argumenterne for denne
anerkendende og værdibaserede fremgangsmåde er, at positivitet avler positivitet, og at tabuer
forbundet med at tale om stress og følelser ikke gør nogen gavn og derfor bør dementeres. I de
påkommende tilfælde har lederen stået i spidsen for forandringerne og dermed udgjort det gode
inspirerende eksempel. Hermed signalerer lederen, at virksomheden bør stå sammen om denne
stressproblematik, og at det ikke blot er medarbejdernes ansvar at få stressfænomenet elimineret.
Magasinerne fremhæver således, at ledelsen må stå i stikken for den forebyggende indsats, men
medarbejderen har selvfølgelig også et medansvar. Ud over at engagere sig i de nye ”positive”
kommunikationsstrategier, skal medarbejderen sørge for at ”holde sig sund”, hvilket inkluderer sund
kost og motion, god nattesøvn samt en prioritering og dermed plejning af familiære og venskabelige
relationer – alt sammen aspekter, der vil styrke ens modstandskraft over for stress (Magasin 4, 8).
Som det fremgår, retter magasinerne sig primært mod forebyggelse og ikke mod behandling af stress.
Hvilket skridt, der skal tages, når skaden er sket, findes der ikke megen information om. Vi er faldet
over enkelte passager, der informerer om, at stressramte bør sendes i behandling hos en psykolog, men
nærmere kommer de ikke behandlingsaspektet. Derudover fremgik det klart af Magasinernes eksempler
på stresspolitikker, at det overordnede fokus var rettet mod sproget og altså mod en tankegang relateret
til den poststruktualistiske optik, som mener, at sproget former mennesker. Det kropslige fokus var i
denne sammenhæng begrænset til at omhandle en afklaring af de sygdomssymptomer, stress udløser.
68