Den opdelte eksistens og stress - Provokator

Dekonstruktion af stress
Specialet har grundlæggende til hensigt at afdække en række centrale fremkomstbetingelser for
fænomenet arbejdsrelateret stress. Som vi netop har beskrevet, kan det være særdeles vanskeligt at
definere, hvad der konkret forårsager stress, men vi ønsker dog alligevel at gøre et forsøg. Det
forudsætter imidlertid en mere grundig indføring i de forhold, der gør sig gældende på de senmoderne
arbejdspladser. For at favne denne problematik har vi valgt at gøre brug den såkaldte Governmentality-
tænkning, hvis metodiske fremgangsmåde kan åbne op for de komplekse dynamikker, der kendetegner
de aktuelle indretninger i arbejdslivet. I den forbindelse ønsker vi især at beskæftige os med de
mekanismer, der kan tænkes at føre til den arbejdsrelaterede stress. Som det fremgår af vores
problemformulering, ønsker vi samtidig at undersøge de betingelser, der ligger til grund for mange
menneskers underkendelse af stressens fysiske faresignaler, og som fører til stadigt flere alvorlige
stresssygdomme. Michel Foucaults tænkning kan bruges til begge ærinder, men anvendelsen af den
poststrukturalistiske metodiske fremgangsmåde kræver en indføring i governmentality forståelsen, der
tager afsæt i et avanceret syn på den moderne styring af de sociale kræfter i arbejdslivet. Vi har samtidig
erkendt, at stressproblematikken ikke blot handler om særlige indretninger på arbejdspladserne, men i
stedet bunder i en institutionaliseret måde at tænke om mennesket på. Som det vil fremgå af den
følgende behandling, rodfæster indretningen af arbejdslivet sig i en lang videnstradition, der hylder
menneskelig effektivitet og disciplinerer kroppens signaler. Det er derfor nødvendigt at grave endnu
dybere ned i den filosofiske og idéhistoriske overlevering, der har formet vores selvforståelse og til
dagligt motiverer vores virksomhed.
For at få hånd om disse problemstillinger er det nødvendigt, for en stund, at bevæge os væk fra
stressbegrebet, og den følgende behandling har derfor til hensigt at afdække, hvordan et dualistisk
menneskesyn gennem tiden har adskilt psyken fra legemet og i dag sætter præstation og performans i
højsæde. Dette menneskesyn ligger til grund for og bidrager til stadighed til måden, hvorpå vi håndterer
forskellige former for livsstilssygdomme, herunder stress.
Ønsker man at begrebsliggøre sociale fænomener, tendenser og patologier, som eksempelvis
arbejdsbetinget stress, må man ifølge governmentality-tænkere som Michel Foucault, Nikolas Rose,
Mitchell Dean, Paul Rabinow, Majia Holmer Nadesan m.fl. koncentrere sig om de effekter, mekanismer
og vidensstrømninger, der ligger til grund for og reproducerer de gældende samfundsmæssige
17