Den opdelte eksistens og stress - Provokator

arbejdsmiljølovgivning og ikke en central stresspolitisk aftale. I disse branchetyper betjener man sig
hovedsagligt af funktionærer og dermed udelukkende funktionær- og arbejdsmiljølov, der ikke
fastsætter lønforhold og arbejdstid. Disse forhold gør sig i vid udstrækning gældende for akademikere,
der ofte forhandler deres løn- og ansættelsesvilkår selv. Det betyder eksempelvis, at kun hver fjerde
sprog- og kommunikationsmedarbejder, der er privatansat, er dækket af en kollektiv overenskomst 73 .
Det samme gør sig gældende i en lang række andre erhverv, herunder især vidensintensive
produktionskoncepter som service, jura, kontorområdet og transport, der ofte er meget
konjunkturfølsomme og påvirkes af bratte skift mellem perioder med voldsom vækst og mangel på
arbejdskraft til perioder med krise og afskedigelser. Rammes man af stress, er det i langt de fleste
tilfælde op til den enkelte selv at gribe til lommerne, med mindre arbejdsgiveren har lavet en særlig
kriseordning for sine ansatte, eller man er medlem af et forbund, der tilbyder hjælp på det område også.
Flere virksomheder får løbende øje for fordelene ved at betjene sig af stresspolitikker og gør derfor
brug af det voksende marked for konsulenthuse med speciale i Human Ressource Management og
strategier til at forbedre arbejdsmiljø og arbejdsprocesser samt reducere sygefravær.
Interesseorganisationer og fagforeninger
Arbejdsmarkedets fagforeninger og en række nationale såvel som internationale interesseorganisationer
har også fået øje på stressproblematikkerne og har igangsat en række kampagner og udgivet rapporter,
der sætter fokus på det nye belastende arbejde. Adskillige spillere på arbejdsmiljøområdet, herunder
Arbejdstilsynet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Teknologi Rådet,
Branchemiljørådene 74 , Det Europæiske Arbejdsmiljø Agentur og Det Europæiske Fagforeningsinstitut,
ETUI m.fl. fungerer ofte som eksterne sparringspartnere til virksomheder, organisationer og
institutioner. Fagforeningerne som LO, FTF, DM, DJØF, 3F, HK/Danmark, PROSA,
Finansforbundet, BUPL og Business Danmark m.fl. samarbejder med arbejdsmarkedets parter på tværs
af EU og kæmper aktivt for at få sat arbejdsbetinget stress og især de faktorer, der forårsager
fænomenet, på den politiske dagsorden i EU. Kendetegnene for disse interessenter er, at de har nogle
overensstemmende udlægninger af, hvad der forårsager og forebygger stress, og hvordan problemet
skal tackles. Desuden vurderer næsten samtlige organisationer, at indsatsen mod stress skal forvaltes
lokalt på arbejdspladserne, og at den hovedsagligt skal være af forebyggende karakter. At indsatsen skal
finde sted i decentraliseret form kommer blandt andet til udtryk i forbindelse med Arbejdstilsynets
73 Kommunikation og Sprog 2009, link 12.
74 Der findes 11 branchearbejdsmiljøråd, der består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.
Branchearbejdsmiljørådene kortlægger branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper virksomhederne med at løse
dem ved bl.a. at lave information, temamøder, uddannelse og foreslå forskning.
70