Den opdelte eksistens og stress - Provokator

forbedre borgernes levestandard og effektivisere den instrumentelle ydeevne. Formålet var at øge
befolkningens velstand, sikkerhed, udvikling, lykke og fred og fordragelighed. Det medførte et skifte i
måden, hvorpå man betragtede borgerne, og de blev nu anset som en ressource i stedet for en
belastning. Foucault ser i sin genealogiske behandling nærmere på den videre udvikling af den moderne
stat og viser, hvordan regenter fra 1600 til 1800-tallet gradvist begyndte at danne sig en ny og
anderledes opfattelse af regeringsførelse, der baserede sig på viden om befolkningens demografi,
sundhed og interesser. Opgaven for den nye regeringsform blev således ”at handle i forhold til detaljerne i
adfærden hos de individer og befolkninger, der udgjorde deres subjekter” (Rose 2003, 181). I klassicismens epoke
medførte denne målsætning sideløbende en insisteren på rationelt at diskvalificere alle former for
ufornuft (Heede, 2004), og mennesker, der på forskellig vis repræsenterede skyggesiden og dekadencen
af en ideel samfundsmæssige tilstand blev derfor klassificeret som afvigere og urostiftere. Disse
”brodne kar” internerede man i vidt omfang på diverse asyler eller almenhospitaler, hvor de måtte leve
en stigmatiseret tilværelse uden for det acceptable og kultiverede liv. Disse ”opbevaringsinstitutioner”,
der rummede en heterogen gruppe af udstødte, gale, tiggere, arbejdsløse og politiske fanger samt
fattigfolk, benyttede sig ikke blot af afstraffelsesmetoder, men også af en række behandlingsfunktioner
såsom diagnosticering og terapi. Foucault viser i ‟Galskabens Historie‟, hvordan denne diagnosticering
og kategorisering af galenskab blev udsat for tidens positivistiske videnskabssyn, der bl.a. søgte at finde
almengyldige sandheder om biologiske, fysiologiske og mentale tilstande og dermed opstod også
fremkomstbetingelserne for en række humanvidenskabelige fag og samtidig også forudsætningerne for
konstruktionen af det moderne sind (Heede 2004, 60) 15 . Videnskaben producerede i den forbindelse
viden om normal og unormal/patologisk menneskelig adfærd og opstillede dermed en række
rettesnore, der virkede imperativt moraliserende for borgerne i den samfundsmæssige kontekst 16 .
Videnskaben om selvet, herunder psykologien og psykiatrien kan således med Foucaults blik anskues
som en konstruktion af moralske rettesnore, der er opstået som en konsekvens af et statsligt behov for
at skabe en progressiv og funktionel samfundsindretning. Formålet med de nye og avancerede
styringsteknologier var at sikre en udlicitering af magten, hvor borgerne regulerede sig selv og sine
medborgere gennem normative moralske kodekser, der fandt sin legitimitet i datidens videnskab. Den
moderne regeringsførelse kom således til at bygge på en fjernstyring af borgerne, der skulle sikre ”The
conduct of others, og ”The conduct of one’s own conduct” (Dean 2006).
Denne fjernstyring forudsatte imidlertid en række instanser, der kunne overvåge borgernes gøren og
laden. Foucault viser i sit værk Overvågning og Straf, hvordan man bevægede sig fra offentlige henrettelser
15 Se også Foucaults ”Galskabens historie”
16 Se også Foucaults ”Seksualitetens historie 1 & 2”.
20