Den opdelte eksistens og stress - Provokator

ehandlingsforløbets begyndelse og forløber synkront gennem hele processen. Formålet er at ruste
patienterne, så de både kan ”rumme” deres følelse af utilstrækkelighed og samtidig oparbejde et
beredskab, der kan hjælpe dem ud af den stressrelaterede sygdom og væbne dem mod fremtidige
belastningsrisici.
Accept af resignationen
Forløsningen
Når patienterne for første gang træder ind ad dørene på Kalmia, er de typisk forkrampede og drænet
for energi. Kalmia inviterer derfor patienterne ind i et miljø, der bygger på omsorg, forståelse og ro. I
dette miljø følger patienterne tre forskellige sideløbende forløb, herunder et par individuelle samtaler
med behandlere, et gruppeterapeutisk forløb samt adskillige kropsterapisessioner.
Som noget af det første placeres patienterne i en gruppe, hvor de får mulighed for at dele deres
erfaringer med behandlere og ligesindede. Denne fremgangsmåde giver patienterne mulighed for at få
lettet hjertet og samtidig være vidne til, at de ikke er de eneste, der lider under en stressrelateret
sygdom. Gruppeterapien minder på mange måder om traditionelle gruppeterapeutiske tilgange, hvor
man åbner op for en dynamisk interaktion mellem alle deltagere og behandlere. Den gruppeterapeutiske
tilgang på Kalmia arbejder som udgangspunkt med en form, hvor deltagerne aktivt forholder sig til
hinandens udmeldinger, og på denne baggrund oparbejdes der gradvist et fællesskab. I gruppen får
patienterne løbende mulighed for at identificere sig med og spejle sig i hinanden, hvilket ifølge
behandlerne er meget værdifuldt: ”Altså gruppeterapien, det vi tror på i gruppeterapien, det er, at når du er i en
gruppe, så arbejder du for andre, og andre arbejder for dig. Så der sker en større forståelse, og der sker noget af en
genkendelse, når du kan spejle dig i et andet menneske, se nogle andre sidde med nøjagtig det samme som dig, der sker
også noget ved, at du kan sidde og være med i terapien, for du går ligesom med, men du er ikke på, så det vil sige (…) du
kan få nogle gratis ting med ved at se på andre, og der er noget bekræftende i at se andre blive bedre. Det giver dig også
noget håb og tro på, at du selv kan blive bedre” (Bilag 9, s. 2) Hensigten med gruppesamtalerne er hermed at
yde en anerkendende indsats, der kan bidrage til en accept og berettigelse af stressindsatsens aktualitet:
”oplevelsen af at se andre forarges på ens vegne og blive lige så vrede (…) man får ligesom medløb på følelser, der er
ligesom andre, der går med i ens del, det kan simpelthen være så befriende (…)” (Bilag 9, s. 3). Gruppens
dynamikker udgør således en grundbestanddel i behandlingen.
Gruppeterapien tilbyder således en behandlingsform, hvor patienterne får mulighed for at slippe
‟stramningen‟ fra deres tilstand og træde ind i et miljø, hvor der er plads til at puste ud og koble af.
118