Den opdelte eksistens og stress - Provokator

for at favne, hvordan krop og psyke virker i kraft af hinanden 89 – det er ifølge ham netop mellem det
psykiske og fysiologiske, at eksistensen ligger (Merleau-Ponty 2006, 15). Denne kobling ligger netop til
grund for de omtalte embodiment-teorier, der sigter mod en kombinationen mellem disse forhold og
opererer med en tænkning, der skaber bindeled mellem det psykologiske og fysiologiske, det biologiske
og det sociale/kulturelle samt det bevidste og kognitivt ubevidste, hvilket ifølge embodiment-teoretiker,
Michael Krois, samtidig kan give forskere, der ønsker at forstå psykosomatiske problemstillinger,
”tilladelse” til at forbinde medicin, psykologi og fysioterapi og endda kunstig intelligens (Krois 2007,
14). Som tidligere behandlet er human-, social- og samfundsvidenskaben for fokuseret på tekst. På
samme måde er naturvidenskaben ofte for optaget af materialitet, og som ratificering må man ifølge
Richard Slingerland anskue kroppen som et bredere begreb end blot som biologiens organisme og som
ren materialitet, for når der tales om kroppen, tales der også om subjektive fornemmelser, der ikke
udtømmende lader sig beskrive i termer fra genetik, cellebiologi, neurologi og biokemi. I den forstand
rummer organismen ifølge stadig sine mysterier. Men når det er sagt, giver det mening at åbne op for
teoretiske tilnærmelser, der forsøger at beskrive, hvordan det, der ligger indlejret i organismen, taler
sammen med kulturen. Her kan lægevidenskaben, neurobiologien og socialvidenskab tilsammen
bidrage med en række betragtninger;
”Bringing the humanities and the natural sciences together into a single, integrated chain seems to me to be the only way to
clear up the current miasma of endlessly contingent discourse and representations of representations that currently hampers
humanistic inquiry. By the same token, as natural scientists begin poking their noses into areas traditionally studied by
the humanities – the nature of ethics, literature, consciousness, emotions, or aesthetics – they are sorely in need of
humanistic expertise if they are to effectively decide what sorts of questions to ask, how to frame these questions, and what
sorts of stories to tell in interpreting their data (Slingerland 2008, 9).
En sådan sammenføring forudsætter, at man skrinlægger arven fra positivismestriden 90 og erkender, at
eksempelvis fysiologien, der med konstruktivistiske briller ofte regnes for at være essentialistisk, ikke er
mere ”tænkt” end eksempelvis diskursbegrebet. At der findes magt kan næppe siges at være ontologisk
givet, og at virkeligheden kun kan fanges gennem sprog er ligeledes ikke en universel sandhed, hvilket
vi vil demonstrere i dette kapitel. I den forbindelse kan ingen af disse størrelser forfordeles i forhold til
validitet, men forudsætter en kritisk granskning. Vi ønsker på denne baggrund at beskrive, hvordan
man i forsøget på at imødekomme problematikker som stress må arbejde med en optik, hvor biologi og
89 Jf. Merleau-Pontys teori om det såkaldte fantomlem (Merleau-Ponty 2006, 12).
90 Positivismestriden var en debat indenfor videnskaben, ført gennem det 20‟ende århundrede. Centralt for debatten var,
hvorvidt man kunne betegne human- og socialvidenskab for egentlige videnskaber, og om objektivitet inden for videnskab
overhovedet er muligt. Link 16.
84