Den opdelte eksistens og stress - Provokator

Den ny arbejdsetik 44
Den neoliberale produktivkraft
Med governmentality-analytiske briller kommer konstruktionen, produktionen og reguleringen af
mennesket i det moderne samfund i fokus, og i den forbindelse er det især udformningen af diverse
styringsteknologier, der er interessant. Som det vil fremgå af den senere behandling, er indretningen af
det moderne arbejdsliv på flere niveauer betinget af forskellige former for disciplinering og
overvågning. Disse styringsteknologi finder sin legitimitet i opretholdelsen af autonomi, demokrati og
ansvarsudlicitering, men med foucauldianske briller må friheden ses som en maskeret størrelse, der i
stedet bygger på fjernstyring gennem normen. Vi har derfor valgt at belyse fænomenet arbejdsbetinget
stress i det senmoderne arbejdsliv med en a priori forståelse, der klassificerer den aktuelle
samfundsindretning som neoliberal. Denne kategorisering skal ikke forveksles med den politiske scene i
Storbritannien under Margaret Thatcher i slutningen af halvfjerdserne og start firserne, men som en
særlig indretning, der kendetegner den gældende samtid både politisk, kulturelt og materielt i flere
vesteuropæiske lande. Den neoliberale offensiv tog sit afsæt i slutningen af 90‟erne ved at opponere
mod statslig regulering, skattebetalte velfærdsydelser og advokerede i stedet for „minimalstaten‟, øget
markedskonkurrence og deregulering 45 som de væsentligste metoder til at forstærke de nationale
økonomiers konkurrenceevne. Der er dog i mellemtiden opstået en række modtendenser, især i
Danmark, hvor det på en række områder er lykkedes staten at forbinde fleksibilitet på arbejdsmarkedet
med veludbyggede statslige velfærdsydelser, som vi kender det fra flexicurity-modellen og andre
socialliberale tiltag 46 . Den særlige konstruktion og strukturering af livet i de neoliberale lande knytter i
den governmentale optik an til særlige måder at ”styre/forvalte” befolkninger på i avancerede
demokratiske liberale systemer, som vi eksempelvis kender det fra Danmark, EU og Nordamerika. Den
neoliberale organisering søger som sit primære udgangspunkt at optimere velfærd, arbejdsliv samt
økonomi og indrette sociale strukturer i henhold til en merkantil, velfærds- og laissez-faire-teknologi.
Denne form for styring finder, i overensstemmelse med Foucaults governmentality-forståelse, sin
legitimitet ved at samle det mest effektive og appellerende sæt strategier for administration af det
sociale liv. Legitimiteten næres i den forbindelse af neoliberalismens kapacitet og anlæg til at maksimere
menneskers, familiers, organisationers og statens energi, evner og færdigheder (Nadesan 2008). Denne
44 Etik skal i henhold til Roses definition forstås ”… in terms of specific ‟techniques of the self‟, practices by which
individuals seek to improve themselves and their lives and the aspirations and norms that guide them” (Rose 1996, 95).
45 I flere tilfælde er der tale om en vid udstrækning af decentralisering også kaldet multiniveauregulering. Se senere
behandling.
46 Disse forhold vil blive indgående behandlet i specialerapportens kapitel om ”Den Ny Arbejdsetik”.
45