Den opdelte eksistens og stress - Provokator

under kraftig udvidelse (Foucault 2006, 144). Dette afstedkom, at lægevidenskaben blev specificeret og
raffineret, og der blev ifølge Foucault skabt to horisonter, eller med hans ord magtteknikker, hvorudfra
man forstod den menneskelige krop og dennes funktioner (Foucault 2006,145). Den første anlagde et
perspektiv, der anså det menneskelige legeme som en maskine: ”..dressuren af legemet, forøgelsen af dets evner,
aftvingelsen af dets kræfter, den parallelle vækst i nytten af det og i dets lydighed, dets integration i økonomiske, effektive
kontrolsystemer, alt dette er blevet tilsikret af magtprocedurer, der karakteriserer disciplinen: menneskelegemets politiske
anatomi.” (Foucault 2006,143). I løbet af 1800 tallet fremstod den anden vinkel, som bestod i
forståelsen af: ”..kroppen som en art, i legemet, der er gennemsyret af det levendes mekanik og tjener som støttepiller for
de biologiske processer: forplantningen, fødslerne og dødeligheden, helbredsniveauet, levetiden, den lange levetid, forhold, der
kan give sig udslag i disse størrelser; varetagelsen af alt dette kommer i stand ved hjælp af stadig intervention og
regulerende kontrol: en befolkningens biopolitik.” (Foucault 2006, 143). Det senmoderne menneskes tæmning
af kroppen finder således sin styrke i vidensdannelsen og de teknikker, der er udtænkt for at fremme
vores sundhed og menneskelige ressourcer. Disse teknikker knytter i dag an til en række adskillige
sundhedspolitiske institutioner som Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og
Forebyggelseskommissionen og deres politiske initiativer til at indføre kost- og idrætspolitik på skoler
og arbejdspladser, der kan imødekomme diverse sygdomsproblematikker og forbedre befolkningens
generelle levestandard 26 .
Foucaults dualistiske vandmærke
Foucault forsøger gennem sit forfatterskab at skrive sig ud af den videnskabsteoretiske traditions
kategorier og ophøje sit arbejde til en metode, der, isoleret fra de gældende vidensregimers mønstre,
kan definere den samfundsmæssige ”virkelighed”. Dette er dog et paradoks i hans teoretiske udredning,
for Foucaults metode må i overensstemmelse med sit eget blik i øvrigt være en teori med vandmærker
fra tidligere tænkeres dechifrering af menneskets eksistensbetingelser. Hans fokus på sprogets,
symbolernes og tekstens tungtvejende betydning ligger i forlængelse af et tusindårigt tankespind, der
tog sit afsæt hos oldtidens grækere, og som sidenhen har dannet skole for vores måde at begribe verden
på. Foucault trækker i sine udredninger på både Nietzsche, Karl Marx, Louis Althusser, Gilles Deleuze,
Jorge Louis Borges, Roland Barthes, Martin Heidegger og Maurice Merleau-Ponty, der alle på samme
led finder deres rødder i idéhistorien. Foucault er derfor et produkt eller et aggregat af sin historie og
samtid, og er dermed også fanget i de mulige positioner, der tilbydes ham i filosofien og dens
idéhistoriske ophav. Både den poststrukturalistiske og socialkonstruktionistiske tankegang hører som
26 Et godt eksempel på denne slags indsatser er det aktuelle KRAM-projekt fra Statens Institut for Folkesundhed, der skal
stille skarpt på danskernes brug af Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Som et supplement til analysen har man desuden
valgt at undersøge danskernes forhold til stress.
28