Den opdelte eksistens og stress - Provokator

perception og omgang med den hybride verden omkring os (ibid.). Sproget repræsenterer en del af ‟den
indre film‟, og viser sig som et udtryk for, hvordan begreber, billeder og sanseindtryk ordnes og
placeres i forhold til hinanden i hukommelsen. Sproget er altså afhængig af vores kropslige væren i
verden, men på samme tid er sproget et effektivt værktøj til at strukturere vores oplevelser i et abstrakt
indre landskab/mønster og er igen meget afgørende for, hvordan vi handler i verden. Der er altså et
nærmest symbiotisk forhold mellem sprog og mennesket i bevægelse (Gibbs 2006, 90).
Ud over at kroppen spiller en vigtig rolle i forhold til konstitueringen af metaforen som grundstruktur i
sproget, spiller sproget/metaforen også en vigtig rolle for forståelsen af vores krop og vores
kropsoplevelse. Metaforen/sproget viser således tilbage til den fysiske væren i verden og kan således
også bruges som en sproglig repræsentation af en kropslig fornemmelse (Lakoff & Johnson 2002, 77,
134). Sproget viser tilbage til kroppen ved hjælp af metaforer, som forsøger at tydeliggøre følelser og
andre kropslige fornemmelser. Metaforiske udtalelser som at have ”sommerfugle i maven”, en ”klump i
halsen”, ”der faldt en sten fra mit hjerte” og ”det er en tung byrde at bære” er bare nogle af de
metaforiske billeder, vi bruger til at beskrive indre uhåndgribelige fornemmelser og gøre dem mere
tydelige. Metaforen er altså et vigtigt værktøj til at kunne tale om kroppens indre landskab og skabe en
tydeligere erkendelse af, hvilke fornemmelser, følelser og behov, der her kommer til udtryk. Kort sagt
forsøger man med metaforer at beskrive multisensoriske oplevelser og taler således direkte til kroppen.
Kroppen føler og erindrer sig
I arbejdet stress, der manifesterer sig i ‟cyborgen‟, finder vi det relevant at nærme os begreberne
emotion og følelse. Disse fænomener betragtes generelt som psykiske manifestationer. Men med
Damasio udkrystalliseres en bredere forståelse af materialitetens betydning for vores emotionelle og
følelsesmæssige liv og udvikling. Det kan påstås, at mennesker der rammes af alvorlig stress ikke er i
stand til at mærke de signaler, deres krop uundgåeligt må have sendt dem, inden den så at sige gav op.
Denne manglende følelsesmæssige kontakt har forhindret dem i at bremse en eventuel eskalering af
stressproblematikken. Dette må nødvendigvis betyde, at emotioner og følelser indgår som ledsagere i
rationel, fornuftig og eller vital beslutningstagning.
Det første spadestik ned i vor emotionelle og følelsesmæssige liv bør ifølge Damasio være rettet mod
en nuanceret forståelse af de to begreber (Damasio 2004, 54). De er ikke synonymer, men må forstås i
forlængelse af hinanden. Emotioner er knyttet til hjernekapacitet og beskrives som en samling kemiske
og neurale reaktioner, der udgør et udefinerbart mønster (Ibid., 62). Reaktionsprocessen kan aktiveres
af både indre og ydre stimuli såvel som af kropslige forandringer eksemplificeret ved ændringer i søvn,
95