Den opdelte eksistens og stress - Provokator

Vi vil derfor i det følgende eksplicitere, hvordan en ny fleksibel indretning på arbejdsmarkedet er
opstået i krydsfeltet mellem politiske viljer fra oven om en fleksibel og konkurrencedygtig
produktivkraft og nedefra kommende krav om individualisering og udvikling.
Overstatsligt krav om fleksibilitet
EU satte sig ifølge den engelske sociolog Anthony Giddens i Lissabon i marts 2000 for ”at blive den mest
dynamiske og konkurrencedygtige vidensbaserede økonomi i verden, i stand til at sørge for en bæredygtig økonomisk vækst
med flere og bedre job og større social sammenhæng samt respekt for miljøet” (Giddens 2007, 30). Denne strategi er
siden hen blevet ratificeret i KOK-rapporten 47 i 2004 og advokerer generelt for mere dynamiske indre
markeder og tilvejebringelsen af større erhvervsmæssig fleksibilitet (Giddens 2007, 33) 48 . De politiske
rammer for denne strategi blev ifølge Giddens fastsat af EU‟s mest succesrige stater, hvilket
efterfølgende har ført til omfattende arbejdsmarkedsreformer, hvor omstillingsparathed og viljen til at
prøve noget nyt bliver af største betydning (Giddens 2007, 30). Traktaten, der blev endeligt indgået i
december 2009, skal således geare EU til det 21. århundrede med det overordnede formål ”at fremme
freden, EU’s værdier og befolkningernes velfærd” (Udenrigsministeriet 2007, 7), og tanken bag traktaten er at
indrette det beslutningsdygtige EU-organ på en smidig og fleksibel måde, der grundlæggende kan
effektivisere samarbejdet i EU. Denne udvikling, der blandt andet skal sikre et konkurrencedygtigt
europæisk erhvervsliv er dog ikke entydigt styret af politiske beslutningsprocesser, men er, som det
senere vil fremgå, igangsat af mere komplekse sociale, kulturelle, materielle og åndelige processer.
Den skærpede konkurrence og den stigende jobmobilitet på regionale og internationale markeder har
haft en mærkbar betydning for det danske arbejdsmarked, der gennem de sidste årtier, som konsekvens
af en stigende efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft, blandt andet har oplevet en signifikant stigning i
uddannelsesniveau. Analogt med denne proces har erhvervslivet ifølge Giddens genereret kraftige
teknologiske landevindinger, og disse forløb har i fælles forening skabt gode vækstbetingelser for job,
der beskæftiger sig med både specialiseret og ikke-specialiseret arbejdskraft i videns-, informations- og
teknologisektorerne. Den opskærpede internationale konkurrence med bastante konkurrenter og
fjendebilleder som Kina og Indien m.fl. medfører dog også en række problematikker for vestligt
forankrede virksomheder, der må kæmpe for at bevare fodfæstet på det globale marked, og man har
derfor fra politisk side ønsket og ønsker til stadighed at fremme et erhvervsmæssigt fokus på
effektivitet og lave faste omkostninger, herunder på drift, personaleomkostninger m.m. – udviklingen
rummer således både positive som negative konsekvenser for danske virksomheder og deres
47 Wim Kok: Facing the Challenge. Report of the High Level Group, november 2004, s. 16.
48 Den endeligt ratificerede udgave af traktaten forventes at træde i kraft 1. januar 2009.
48