Den opdelte eksistens og stress - Provokator

kropslighed, en såkaldt witty agent, der til en vis udstrækning har sit eget liv – altså en ikke-reflekteret
kropslig agens/rettethed (Ibid.). Men perspektivet værger sig i langt de fleste tilfælde fra at definere,
hvordan dette liv tager sig ud. Med sådan et analytisk greb, kan man således fastholde en afvisning af at
appellere til individuelle psykiske mekanismer eller intentioner ud over eller uden for det, vi faktisk kan
læse i en tekst – selvom man i Haraways tilfælde bryder med den klassiske socialkonstruktionisme, er
kroppens indre liv dog stadig utilgængeligt terræn, og det eneste analyserbare materiale til at forstå
menneskelivet fastholdes til stadighed i diskursen. Men hvis man ønsker at forstå, hvordan kulturelt
betingede fænomener og på samme tid kropsligt forankrede patologier som stress, anoreksi, angst og
depression indvirker på organismen, er det afgørende at inddrage perspektiver, som kan begrebsliggøre,
hvordan vores sociale indretninger indvirker på både psyke og krop som en helhed. At forstå, hvorfor
og ikke mindst hvordan livsstil bliver til sygdom, kræver, at man transcenderer adskillelsen mellem
psyke og materie og anerkender, at begge størrelser forudsætter hinanden. Man bliver derfor nødt til at
videretænke, hvordan diskursen aflejres i og i en vis udstrækning betinger menneskets indre liv. Det
indebærer, at vi i den følgende udredning vil åbne op for teorier, der kan arbejde med en krop, hvor
tekstlige inskriptioner spiller sammen med følelser og sanser. Tænkemåder, der kun vil se på de ydre
omstændigheder ved menneskelivet, kommer kun halvvejs i forsøget på at forstå, hvordan kultur bliver
til sygdom. Diskursens tvingende magt for udformningen af hele den menneskelige organisme er i
vores optik evident og uafviselig, men det er ikke kun vores evne til at sprogliggøre vores omverden,
der danner ramme for vores virkelighed. Det er hele vores omgang med verden, med dens socialitet og
materialitet, der skaber vores væren. Og i centrum for denne omgang står vores krop med alle dens
sanser, følelsesmæssige reaktioner og sprog. En krop, hvis tilstand er betinget af mentale dynamikker,
der kan få vores åndedræt til at eskalere og slappe af, men også af kropslige omstændigheder som
muskelsmerter, der modsat kan påvirke vores humør og koncentration.
Kroppens hemmeligheder
Maurice Merleau-Ponty (1908-1961) forsøger i sit værk, Kroppens fænomenologi, at genfinde menneskets
umiddelbare verdenserfaring igennem bevidsthedens kropslige forbindelse med verden. Merleau-Ponty
vender Descartes rationalistiske credo ’Cogito ergo sum’ på hovedet og arbejder i stedet ud fra tesen; ”Jeg
handler, altså er jeg‟. Ontologisk set er der derfor tale om en ophævelse af krop/psyke-dualismen, og
krop og bevidsthed bliver et og det samme i et enkelt begreb, nemlig blot krop (Merleau-Ponty 2006,
78