16.07.2013 Views

Den opdelte eksistens og stress - Provokator

Den opdelte eksistens og stress - Provokator

Den opdelte eksistens og stress - Provokator

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

politiske optimering af befolkningens levevis henter som tidligere nævnt sin inspiration i de gældende<br />

<strong>og</strong> dominerende vidensregimer, hvorfor vi netop ønsker at se nærmere på de idémønstre, der ligger til<br />

grund for de moderne styringsteknol<strong>og</strong>ier i arbejdslivet.<br />

<strong>Den</strong> avancerede neoliberale stat<br />

Som vi tidligere har beskrevet, fungerer neoliberalismen ved at frembringe subjekter, der til stadighed<br />

må konstituere sig selv som vælgende. <strong>Den</strong> neoliberale tænkning søger at minimere sin styringsindsats<br />

<strong>og</strong> taler derfor om borgere som rationelle <strong>og</strong> selvansvarlige. <strong>Den</strong> fordrer et subjekt, som er frit (i den<br />

governmentale betydning af ordet), men som kontinuert må genskabe sig selv i forskellige<br />

tilpasningsprocesser. Når staten reducerer sig selv <strong>og</strong> sin kontrol, spiller anderledes konstruerede<br />

styringsmekanismer som overvågning en central, regulerende rolle, når den eksempelvis udfoldes i de<br />

daglige institutioner <strong>og</strong> sociale sammenhænge, der fungerer som ”everyday panopticons”. Formålet<br />

med denne indretning er med Roses ord at skabe ”subjects that are both useful and compliant” (Rose 1998,<br />

233). Her kommer især ”the conduct of others” i spil, når adskillige eksperter definerer ”korrekte”<br />

måder at indrette sit liv på gennem forskellige former for viden. <strong>Den</strong> neoliberale stat søger således ikke<br />

at regere gennem ”samfundet”, men snarere gennem de regulerende stemmer fra individuelle borgere<br />

(Rose 1998, 79).<br />

Vi vil i det følgende kapitel beskrive, hvordan mennesket er blevet en fleksibel <strong>og</strong> foranderlig størrelse,<br />

hvis identitet især tager form på et konstant skiftende arbejdsmarked, der konstitueres i et stadigt større<br />

krav om læring <strong>og</strong> effektivisering. I denne forstand, er der tale om et ”frit” subjekt, der skabes i<br />

praksisfællesskaber <strong>og</strong> er reguleret af teknol<strong>og</strong>ier, der eksempelvis advokerer for forskellige former for<br />

selvorganiserings- <strong>og</strong> selvreguleringspraksisser. Ændringer i conduct of conduct sker i dette perspektiv<br />

som følge af ny teknol<strong>og</strong>i, nye former for subjektivering <strong>og</strong> nye beregninger/viden. Dette finder ifølge<br />

de franske sociol<strong>og</strong>er Luc Boltanski <strong>og</strong> Eve Chiapello sted i tæt samspil med markedets økonomiske<br />

dynamikker, der smidigt tilpasser sig alle nye udviklinger af social, kulturel <strong>og</strong> økonomisk karakter<br />

(Boltanski & Chiapello 1999).<br />

Det danske arbejdsmarked – en neoliberal konstruktion<br />

Det er vigtigt at holde sig for øje, at neoliberale samfundsretninger adskiller sig fra hinanden på tværs af<br />

ge<strong>og</strong>rafiske, kulturelle <strong>og</strong> økonomiske grænsedragninger. Det er derfor vigtigt at skelne mellem de<br />

magtfulde teknol<strong>og</strong>ier, der varierer fra ét liberalt regime til et andet. Det skyldes forskellige<br />

markedsmekanismer, produktionskoncepter <strong>og</strong> politiske problemstillinger de forskellige vestlige lande<br />

imellem. Danmark har gennem de seneste årtier gennemgået en række neoliberale reformer i<br />

46

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!